Illustrationer kan være fantastisk nyttige til at skabe et overblik over beskrivelser af bl.a. genstande, bygninger og byer i Bibelen.
Der er mange detaljerede beskrivelser over en lang række forskellige ting i Bibelen, men det er ikke altid lige nemt at forestille sig hvordan det vil se ud i virkeligheden.
Den engelske studiebibel: ESV Global Study Bible (som kan hentes gratis her), har lavet en masse af disse forklarende tegninger. Jeg har prøvet at oversætte flere for at give denne ressource på dansk. Oversættelserne bygger så meget som muligt på teksten fra Bibelen.
Herunder kan du se de illustrationer som findes på hjemmesiden, illustrationerne kan også ses under de relevante steder i læseplanen.
Alder ved faderskab og død (1 Mosebog 5-11)
Nanna Ziggurat (1 Mosebog 11,1-9)
Pagtens ark (Pagtens ark (2 Mosebog 25,10.22)
Bordet til skuebrødet (2 Mosebog 25,23-30)
Guld lysestage (2 Mosebog 25,31-40)
Boligen (2 Mosebog 26)
Bronze alter (2 Mosebog 27,1-8)
Præstedragten (2 Mosebog 28)
Røgelsesofferalteret (2 Mosebog 30,1-10)
Israels lejrordning (4 Mosebog 2,1-34)
Levitternes position og pligter (4 Mosebog 3,14-39)
Byen Jeriko (Josva 6)
Kortet ovenfor viser nogle af resterne fra udgravningerne i Jeriko fra forskellige perioder af byens historie. Den ydre bymur stammer således fra den sene middelbronzealder (2000-1550 f.Kr.), hvorimod den indre bymur stammer fra den tidlige bronzealder (3200-2200 f.Kr.). Jeriko var den første by vest for Jordan, der blev erobret af israelitterne under Josvas kommando (Josva kap. 6). Hvorvidt der eksisterer arkæologiske rester fra denne ødelæggelse eller ej, er et meget omdiskuteret emne blandt arkæologer. Efter den israelitiske ødelæggelse blev Jeriko forladt i århundreder, indtil en ny bosættelse blev etableret af Hiel fra Betel i det niende århundrede f.Kr. (1 Kongebog 16,34).
Fordeling af landet (Josva 13-21)
Ca. 1400 f.Kr.
Under erobringen af Kanaan tildelte Josva landet til Israels stammer. Disse grænser afspejler dog ikke nødvendigvis det land, hver stamme faktisk boede i ved slutningen af erobringen. Adskillige stammer, såsom Dan, var ude af stand til at fordrive kana’anæerne, der boede i meget af deres tildelte område (Jos 19,47), mens andre stammer kontrollerede dele af noget land, som ikke oprindeligt var tildelt dem (f.eks. 17,11).
Ruths familietræ (Ruth 1-4)
Solomos tempel (1 Kongebog 6)
Zerubbabels tempel (Ezra 6)
Genopbygningen af Jerusalems tempel blev udført i etaper (ca. 536-516 f.kr.). Først blev alteret bygget, så der igen kunne ofres (Ezra 3,2-3). Den anden fase var templets fundament, det vakte blandede reaktioner fra folket. Nogle glædede sig over at grundstene var lagt, mens andre, især de ældre præster, var kede af det, formentlig fordi kvaliteten af byggeriet var ringere end det tidligere tempel. På grund af den lokale befolknings modstand og den manglende motivation blandt jøderne, tog det 20 år at færdiggøre opførelsen af tempelbygningen.
Den eneste information der gives i bibelen om templets arkitektur, er dimensionerne, som var tres alen (27 m) høj og bred (Ezra 6,3). Da der ikke er nogen omtale af bygningens længde, skal disse dimensioner referere til templets facade, dvs. forhallen.
Jerusalem på Nehemias tid (Nehemias 1-3)
Jerusalem blev ødelagt af Babylon i 586 f.kr. Efter deres tilbagevenden fra eksil i 536 f.kr. genopbyggede jøderne, under ledelse af Zerubbabel og Jeshua, først alteret og lagde derefter fundamentet til templet. Tyve år senere, i 516 f.Kr., blev templet genopbygget. Denne tidsperiode omtales som det andet tempelperiode.
Senere, og under meget vanskelige omstændigheder, genopbyggede Nehemias bymuren. Dette er meget detaljeret beskrevet i kap. 3. Der er rigeligt med arkæologiske beviser, både for og imod, at kun den østlige høj var bosat på det tidspunkt, og at byens østmur blev bygget højere oppe på skråningen end den tidligere mur, således at byen var mindre end på Salomons tid.
Oversigt over det tredje tempel (Ezekiels 40-43,12)
Galilæisk Fiskerbåd (Matthæus evangeliet 8,23-27)
Templet på Jesu tid (Markus evangeliet 13)
Synagogen og jødiske gudstjenester (Lukas evangeliet 4,16-30)
I andre byer end Jerusalem var synagogen centrum for jødisk tilbedelse på Kristi tid. Synagoger var placeret i de fleste af de større byer i Israel. Selvom der er meget lidt tilbage af den oprindelige synagoge fra det første århundrede i Nazareth, findes der omfattende arkæologiske fund af en typisk jødisk synagoge i byen Gamla, som ville have haft meget til fælles med de synagoger Jesus besøgte i Nazareth og andre byer.
Denne illustration er baseret på udgravningen af synagogen i Gamla, en af de ældste i Israel. Byen Gamla lå 9,7 km nordøst for Genesaret Sø. Den blev ødelagt af romerne i 67 e.Kr., tidligt i det jødiske oprør.
Golgata og Tempelbjerget (Johannes evangeliet 19)
I mange århundreder har kristne tilbedt i ‘Den Hellige Gravs Kirke’ i den tro, at dette var stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, begravet og opstod fra de døde. Denne opfattelse blev udfordret i 1883 af general Charles Gordon, som hævdede, at havegraven, et sted lige nord for Jerusalems gamle bydel, var det sande sted for Golgata.
Ifølge de bibelske forfattere var kravene til stedet, at det lå uden for Jerusalems mure (Hebr 13,12), i en have (Joh 19,41), nær byen (Joh 19,20) , og kaldet Golgata, hvilket betyder “Hovedskalsted” (Matt 27,33).
I 1960’erne blev der udført udgravninger under Den Hellige Gravs Kirke, som viste, at den var bygget på en isoleret klippemasse midt i et omfattende stenbrud (som var i brug fra det ottende til det første århundrede f.kr.). Denne klippemasse blev efterladt ubrudt i oldtiden på grund af den dårlige kvalitet af kalksten. I siderne af stenbruddet og denne klippe, blev der fundet en række klippegrave i stil med dem fra det første århundrede e.Kr.
Rekonstruktionstegningen viser det traditionelle sted for korsfæstelsen (dvs. Den Hellige Gravs kirke). Tre kors er vist på Golgata-højen. Jerusalems Anden Mur blev bygget over stenbruddet. Tempelbjerget danner baggrunden for denne udsigt med Antonia borgen til venstre, templet i midten og Den Kongelige Søjlegang yderst til højre.
Paulus første missionsrejse (Apostlenes Gerninger 13,4-14,26)
Ca. år 46-47 e.Kr.
Barnabas og Paulus besøgte først Barnabas hjemegn på Cypern, før de sejlede videre til den sydlige del af Lilleasien. Da de nåede Perge i Pamfylien, forlod Johannes Markus gruppen og vendte tilbage til Jerusalem. På deres vej til Antiokia (i Pisidien), Ikonion, Lystra og Derbe blev Paulus og Barnabas drevet ud af hver by af misundelige jødiske religiøse ledere. Senere vendte de tilbage ad samme rute og styrkede de nystiftede menigheder undervejs. Fra Attalia sejlede de tilbage til deres hjem i Antiokia i Syrien.
Kort og tekst oversat fra ESV Study Bible
Paulus anden missionsrejse (Apostlenes Gerninger 15,36-18,22)
Ca. år 49-51 e.Kr.
Paulus og Silas besøgte igen de steder i Lilleasien, hvor Paulus havde prædiket på sin første rejse, mens Barnabas tog Johannes Markus med sig og sejlede til Cypern. Paulus og Silas besøgte Derbe, Lystra og Antiokia i Pisidien. Derfra rejste Paulus og Silas til Troas, hvor Paulus fik et syn af en mand fra Makedonien, som kaldte på dem. Efter at være gået over til Europa passerede de gennem flere byer langs den Egnatiske Vej og rejste til byerne Athen og Korinth i det sydlige Grækenland. Derefter sejlede de til Efesos og Cæsarea, besøgte menigheden i Jerusalem og vendte så tilbage til Antiokia i Syrien.
Kort og tekst oversat fra ESV Study Bible
Paulus Tredje missionsrejse (Apostlenes Gerninger 18,22-21,17)
Ca. år 52-57 e.Kr.
Paulus tredje missionsrejse førte ham over stort set de samme områder som hans anden. Han rejste gennem Galatien og Frygien og fortsatte direkte til den store havneby Efesos. Efter tre års forkyndelse og undervisning dér rejste Paulus igen gennem Makedonien og Akaja, hvor han styrkede de troende, og afsluttede derefter rejsen med et besøg i Jerusalem.
Kort og tekst oversat fra ESV Study Bible