1 Timotheusbrev

Indledning
Timotheus omtales adskillige steder i NT. Paulus har været middel til hans omvendelse, idet han kalder ham “mit ægte barn i troen” (1 Tim 1,2). Vi hører første gang om ham i ApG 16,1. Han var fra Lystra, hvor Paulus traf ham på sin anden missionsrejse. Han var søn af en troende jødisk kvinde, mens hans far var græker.

Timotheus rejste med Paulus fra Lystra og videre til Europa, hvor han bl.a. ydede en selvstændig indsats i Thessaloniker-menigheden (1 Thess 3,2). På den tredje missionsrejse sendte Paulus Timotheus fra Efesos til Makedonien (ApG 19,22), ligesom han fulgtes med Paulus til Jerusalem (ApG 20,4) og også var sammen med ham under en del af fangenskabet i Rom. Han nævnes nemlig som medforfatter til tre af fangenskabsbrevene (Kol 1,1. Fil 1,1. Filem 1). At Paulus satte ham meget højt, viser hans karakteristik af ham i Fil 2,19-22. Da Paulus skrev sit første brev til ham, var han i Efesos, hvor han “skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære” (1,3). Senere blev han sikkert fængslet, men løsladt igen (Hebr 13,23). Den oldkirkelige tradition siger, at Timotheus blev den første biskop i Efesos, og at han led martyrdøden i år 97.

Lukas fortæller ikke i Apostlenes Gerninger, hvordan Paulus’ fangenskab i Rom sluttede. Men biskop Klemens i Rom fortæller i et brev fra år 96, at Paulus fik sit ønske om at besøge Spanien opfyldt (Rom 15,24-28). Det håb, Paulus udtrykte i Fil 2,24 om at blive løsladt, gik i opfyldelse. Det er formentlig sket o. år 61. Derefter er han taget ud på sin fjerde missionsrejse, hvor han ud over Spanien også har besøgt Kreta, hvor han efterlod Titus (Tit 1,5), Lilleasien, hvor han lod Timotheus blive i Efesos (1 Tim 1,3) og derfra til Makedonien, hvorfra han skrev Første Timotheusbrev og Titusbrevet, det sidste før en vinter (Tit 3,12). Måske er det sket efteråret 62 eller lige før vinteren 62-63. Dog kender vi ikke den nøjagtige rejserute.

I Første Timotheusbrev regner Paulus med at kunne vende tilbage til Efesos (3,14; 4,13), og måske er det dér, han er blevet pågrebet og ført til sin dødscelle i Rom, hvorfra Andet Timotheusbrev er skrevet umiddelbart før hans martyrium (2 Tim 1,8.17; 2,9; 4,6-8), ca. år 64. Paulus’ to breve til Timotheus og hans brev til Titus kaldes ofte pastoralbrevene. Udtrykket hænger sammen med, at disse breve på en helt speciel måde beskæftiger sig med de opgaver, som menighedens ledere ( pastorer=hyrder) har ansvaret for. Ud fra Første Timotheusbrev kan vi se, at opgaven bl.a. har været: Hvordan skal man stille sig til vranglære, hvordan skal menighedsmedlemmer forholde sig ved gudstjenesten, hvad er ægte gudsfrygt og nøjsomhed i hverdagen, og hvad kræves der af de forskellige ledere i menigheden?

Brevets inddeling:
1. Indledning (1 Tim 1,1-2)
2. Evangelieforkyndelse som modvægt til vranglære (1 Tim 1,3-20)
3. Bestemmelser om gudstjenesten (1 Tim 2,1-15)
4. Menighedens forskellige ledere (1 Tim 3,1-16)
5. Nej til falsk lære – stræb efter gudsfrygt (1 Tim 4,1-16)
6. Forskellige grupper i menigheden (1 Tim 5,1-6,2)
6. Formaning til at holde fast ved bekendelsen (1 Tim 6,3-16)
7. Afsluttende formaninger (1 Tim 6,17-21).

Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/

Rammerne omkring 1 Timotheusbrev
ca. år 62-64