Salmernes Bog er israelitternes sangbog, og mange af salmerne var musikstykker, arrangeret for korledere og musikere. Gennem salmerne ser vi Guds folk lige ind i hjertet i troskampe og forskellige livssituationer og sindstilstande.
Baggrundsinfo
Indledning
Israels folk var et poetisk begavet og musikalsk folk. I deres salmeskat findes lyrik af verdensklasse. Den poesi, vi finder i GT, begrænses ikke til de såkaldte poetiske bøger. Salmer eller dele af salmer findes også i de historiske og profetiske bøger. Salmernes Bog var Israels salme- og bønnebog, idet flere salmer bedst forstås som bønner. Bogens hebraiske titel betyder egentlig lovsange eller bønner (jf. 72.20.145,1).
Fra gammel tid har man inddelt Salmernes Bog i følgende 5 dele:
1. bog (Sl 1-41). Ifølge overskrifterne er de alle af David undtagen 1; 2; 10; 33, der er anonyme.
2. bog (Sl 42-72). Hovedsagelig salmer af David, men nogle er også af Kora-sønnerne.
3. bog (Sl 73-89). Især salmer af Asaf, men også af David, Salomo og Kora-sønnerne, samt nogle af anonyme forfattere.
4. bog (90-106). Bortset fra en enkelt af Moses og et par af David er de øvrige anonyme.
5. bog (107-150). Bortset fra en enkelt salme af Salomo består den del dels af Davids-salmer og dels af anonyme salmer.
David siges at være forfatter til 73 salmer, Moses til 1, Salomo til 2, Asaf til 12, Kora-sønnerne til 11 (dog omtales både Kora-sønnerne og ezraitten Heman til Sl 88) og ezraitten Etan til 1. De sidste 50 er anonyme.
De fem bøger i Salmernes Bog skal sikkert svare til de fem Mosebøger. Man har betragtet Salmernes Bog som den gammeltestamentlige menigheds “hymniske svar på lovbogen”. Det er derfor naturligt, at Salmernes Bog indledes med en lovsang om Herrens lov (Sl 1). Når man i synagogen læste et stykke af Mosebøgerne, læste eller sang man et tilsvarende afsnit i Salmernes Bog. Hver af de fem “salmebøger” slutter for øvrigt med en doksologi, en lovprisning. Dog skal vi nok opfatte hele salme 150 som en afsluttende doksologi. Inddelingen i fem bøger er måske foretaget af praktiske grunde af hensyn til Salmernes funktion i gudstjenesten.
Den ældste salme i Salmernes bog stammer fra Moses. De følgende århundreder var i åndelig henseende en fattig tid. Salmedigtningens blomstringstid bryder igennem med kong David. Mange forskere bestrider, at David skulle være forfatter til de salmer, der tillægges ham. Men det er urimeligt at frakende David hans digteriske evner og musikalske begavelse, som GT´s historiske bøger vidner om. Man kan heller ikke bestride hans anordninger og vejledninger vedrørende gudstjenestelivet, som omtales i Krønikebøgerne og hos Ezra og Nehemias. Det er derfor helt naturligt, at netop David, gennem sit omskiftende liv, sine dybe erfaringer i Guds skole, sin kærlighed til musik og sit talent for sang samt sin tætte kontakt til den åndelige reformations mænd som Samuel, Gad og Natan, blev den store sangerkonge, der gennem sine salmer blev til stor velsignelse for Guds folk til alle tider. Mange af Davids salmer passer på begivenheder i hans liv. Hvor det ikke er tilfældet, er det naturligst at antage, at salmen hentyder til en begivenhed, som vi ikke kender. Derimod kan salmer, der i den oprindelige tekst mangler overskrift, godt være forfattet af David. Et eksempel på det er Sl 2, som ifølge ApG 4,25-26 er forfattet af ham. Noget tilsvarende gælder Sl 95 i henhold til Hebr 4,7. Hvad de 50 anonyme salmer angår, kan de meget vel være forfattet over en lang tidsperiode.
Salmerne er sikkert blevet samlet i flere etaper. Derved fremkom flere skriftruller med salmer og bønner af fx David og Asaf (Sl 72,20. 2 Krøn 29,30). Den jødiske tradition siger, at det var Ezra, der til sidst redigerede Salmernes Bog. Samme tradition siger, at det også var ham, som skrev salme 119, Bibelens længste kapitel.
Ligesom salmerne ikke er ordnet kronologisk, er de heller ikke placeret efter indhold. De forskellige bøger indeholder mange forskelligartede salmer, sandsynligvis for at man ved gudstjenesterne kunne få en så alsidig anvendelse som mulig. Det indholdsmæssige fokus i Salmernes Bog bevæger sig fra fortiden (Sl 105-106) til håbet om en kommende herlighed (2; 110). Fra Guds gerninger i naturen (8; 19; 104) til hans undere i loven (1; 19; 119). Fra den dybeste nød (88; 137) til jublende lovsang (23; 103). Med rette er det sagt om Salmernes Bog, at der kan mennesket finde sig selv i en hvilken som helst situation og sindstilstand – glad, mismodig, forurettet, fortvivlet, ensom, søvnløs, ung, gammel, plaget af synd, renset fra skyld, bedende, tilbedende, grædende, jublende osv.
Da den samme salme mange gange rummer flere temaer, er det vanskeligt at foretage en tematisk inddeling. Et forslag er: a. Profetiske (messianske) salmer (2; 22; 23; 24; 110). b. Læresalmer (74; 78; 89). c. Bønnesalmer (5; 59; 83). d. Klagesalmer (10; 44; 74; 109; 130). e. Takkesalmer (9; 18; 30; 34; 92; 116; 124; 129). f. Bodssalmer (6; 32; 38; 51; 102; 143). g. Trøstesalmer (3; 4; 57). h. Hymner (lovprisningssalmer) (29; 33; 47; 65; 100; 103; 104; 113; 135).
I Salmernes Bog sættes der ord på det, mennesker bærer i deres indre. Stærke, ærlige ord. I de historiske bøger er forfatterne ofte anonyme. I de profetiske bøger fokuseres på Guds tale til mennesket. I salmerne åbner mennesker deres hjerte for Gud – og Gud for mennesker. Salmerne taler om, hvad Gud Fader og Gud Søn har på hjerte. Af de over 70 nytestamentlige citater fra 40 forskellige salmer handler ca. 50 om Kristi lidelse, død og opstandelse, og om hvordan evangeliet når alle folkeslag.
Guds folk har til alle tider fundet ord og fundet hjælp i salmernes rigdom. Martyrkirkens blodvidner har søgt trøst og styrke i salmerne. Kirkefædrene blev aldrig trætte af at lovprise dem. Klostrenes folk levede og åndede i dem. Reformatorerne kæmpede, levede og døde med salmeord i tanke og sind.
Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/.
Lyt
Uddybende noter
Kapitel 1
| Uddybende noter |
| 1,4 Avner: Tynd skal der omgiver en kornkerne, og som skal fjernes inden kernen kan bruges til føde.1 Korn og avner blev adskilt ved at en tærskeslæde blev trukket over dem, eller ved at de blev banket med en stok, så blev de med kasteskovle (Matt 3,12. Jer 15,7) smidt op i luften. Det tunge korn faldt ned, imens de lette avner blæses bort af vinden. 2 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 33-48.
Kapitel 2
| Uddybende noter |
| 2,9 De egyptiske kongeritualer foreskrev bl.a. at kongen skulle sønderslå lerkar, hvorpå de omkringliggende landes navne stod skrevet, og en tilsvarende praksis kendes fra Mesopotamien. 1 |
Kapitel 3
| Uddybende noter |
| 3,3 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. 1 3,4 Gud løfter mit hoved: udtrykket betyder normalt, at et menneske frikendes i en sag og evt. genindsættes i sin stilling (1 Mos 40,20-21). Udtrykket stammer dog ikke nødvendigvis fra retssproget. Meningen kan også være, at Gud er den, der giver frimodighed (Sl 110,7; 27,6; se også Luk 21,28 og 2 Sam 15,30). 2 3,8 At blive slået på kinden var udtryk for vanære (1 Kong 22,24. Job 16,10. Klages 3,30. Mika 4,14). 2 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 33-48.
Kapitel 4
| Uddybende noter |
| 4,1 Strengespil: Strengeinstrumenterne var harpe og citer. 1 4,3 Sela: Det er det eneste sted hvor Sela står ved slutningen af en salme. Det afspejler formodentlig at Sl 9 og Sl 10 hørte sammen ved gudstjenesten. Ordets betydning; Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
Kapitel 5
| Uddybende noter |
| 5,1 Fløjtespil: Skalmaje. 2 |
Kapitel 6
| Uddybende noter |
| 6,1 Al-ha-sheminit: Meningen med dette udtryk er ukendt, det drejer sig formodentlig om en melodiangivelse. Ordret betyder det: på den ottende. Der kan være tænkt på et ottestrenget instrument. Alternativt henvises der til 1 Krøn 15,20-21, hvor det sammenstilles med udtrykket al-alamot, der forstås som sopran, højt stemmeleje (jf. til Sl 46,1), mens al-ha-sheminit så skal betegne dybt stemmeleje (en oktav dybere), evt. bas. 1 Salme 6 Bodssalmer er de salmer i Salmernes Bog, hvis fælles tema er syndserkendelse og bøn om forladelse; det drejer sig efter oldkirkelig tradition om nr. 6, 32, 38, 51, 102, 130 og 143. I den katolske kirke bliver bodssalmerne reciteret ved liturgiske bodsandagter. 2 |
2 https://denstoredanske.lex.dk/bodssalmer
Kapitel 7
| Uddybende noter |
| 7,1 Shiggajon er formodentlig navnet på en digttype, ordets betydning er ukendt. 1 2 Bibelen fortæller ingen steder om denne strid eller om nogen Benjaminit ved navn Kush. 1 7,6 Sela: Det er det eneste sted hvor Sela står ved slutningen af en salme. Det afspejler formodentlig at Sl 9 og Sl 10 hørte sammen ved gudstjenesten. Ordets betydning; Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
2 DO92 note.
Kapitel 8
| Uddybende noter |
| 8,1 Al-ha-gittit er et musikudtryk af ukendt betydning. 1 2 3 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 67-84.
3 DO92 note.
Kapitel 9
| Uddybende noter |
| Salme 9 Sl 9 og Sl 10 står i vores Bibel som to selvstændige salmer. Det gør de også i den hebraiske grundtekst, mens Septuaginta (den gamle græske oversættelse) og Vulgata (den latinske kirkebibel) anfører dem som én salme. Derfor har en del Bibler en anden nummerering af alle følgende salmer indtil Sl 147, der er delt i to, så resultatet i alle tilfælde er 150 salmer. Årsagen er, at Sl 9 og Sl 10 tilsammen udgør et alfabetisk digt, hvor de to første vers begynder med det hebraiske a, de to næste vers med b osv. Skemaet er ikke konsekvent gennemført, men digtformen er helt klar. Det er en hebraisk form for poesi. Man brugte ikke enderim, som vi gør det, men gentagelse, billeder og sindrige konstruktioner. Der er 9 alfabetiske salmer i Salmernes bog (9; 10; 25; 34; 37; 111; 112; 119; 145), hvoraf 4 er af David. 1 9,12 Zion var stedet hvor Herren ville bo, og hvor templet blev bygget (1 Kong 8,1-11). 1 9,15 Zions datter er Jerusalem, dens befolkning og dem, der søger til tempelområdet (jf. v. 12). Porte er de steder, hvor menneskemylderet er størst, og hvor mange derfor vil høre vidnesbyrdet og jubelen. 2 9,17 Betydningen af Higgajon er ukendt, det kan måske angive et stille mellemspil (i Sl 92,4 er det oversat strengespil). 2 9,21 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 67-84.
Kapitel 10
| Uddybende noter |
| Salme 10 Sl 10 har ingen overskrift, fordi den formelt er digtet sammen med Sl 9 som et alfabetisk digt. (Se note til Sl 9 på dag 21). Sl 10 begynder i grundteksten med det hebraiske bogstav for l. 1 |
Kapitel 12
| Uddybende noter |
| Salme 12 Sl 12 er gendigtet af Martin Luther: Ak, Gud, fra himlen se herned. 1 12,1 Al-ha-sheminit: Meningen med dette udtryk er ukendt, det drejer sig formodentlig om en melodiangivelse. Ordret betyder det: på den ottende. Der kan være tænkt på et ottestrenget instrument. Alternativt henvises der til 1 Krøn 15,20-21, hvor det sammenstilles med udtrykket al-alamot, der forstås som sopran, højt stemmeleje (jf. til Sl 46,1), mens al-ha-sheminit så skal betegne dybt stemmeleje (en oktav dybere), evt. bas. (Note fra Sl 6,1) 12,17 Lutre: Rense eller raffinere, især malm og legeringe.2 Diglen: Beholder som er fremstillet af et varmebestandigt materiale, og som bruges ved smeltning, glødning eller andre kemiske processer der foregår ved høj temperatur.3 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lutre
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=diglen
Salme: Ak, Gud, fra himlen se herned. (Martins Luthers gendigt af Sl 12)
Ak Gud, fra Himlen se herned
1
Ak Gud, fra Himlen se herned,
dig over os forbarme!
Så få af dig at sige véd,
i trængsel er vi arme.
Dit ord man ej vil lade stå,
og troens lys fluks ud vil gå
hos alle folk på jorden.
2
De lærer idel tant og svig,
af egen kløgt udspundet,
thi hjertet ej enfoldelig
i Herrens ord er grundet.
Én vil det så, en anden så,
så mange veje går de på,
med sandheds skin de pranger.
3
Når Gud vil rykke op med rod
falsk hellighed og lære,
da siger de med trodsigt mod:
Hvem vil mod os vel være?
Vi har jo magt i pen og mund,
vort ord skal gælde allen stund
trods den, det vil forhindre!
4
Dog Gud han siger: Nu jeg vil
min kirke mig antage
og bøje øret nådig til
dens sørgesang og klage.
Lad fjenderne kun komme frem,
mit ord skal trøstigt møde dem
og fri min lille skare!
5
Som sølvets ægthed prøves grant
ved ildens hede lue,
og, prøvet så, for vist og sandt
helt ædelt er at skue,
så prøves og ved kors Guds ord
og skinner da på mørken jord
i al sin glans og styrke.
6
Bevar dit ord, o fromme Gud,
fra uren lærdoms plage,
og lad dets stråler bryde ud
i disse onde dage!
Vi giver, Gud, os dig i vold:
Du er vort værge og vort skjold,
for dig skal hovmod falde.
Mel.: Erfurt 1524
Af dybsens nød, o Gud, til dig
Sl 12
Martin Luther 1523. (Dansk 1528).
W.A. Wexels 1840.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 14
| Uddybende noter |
| Salme 14 Sl 14 og Sl 53 er stort set identiske, den væsentligste forskel på dem er, at Gud fire gange i Sl 14 kaldes jhwh: Herren, mens Sl 53 konsekvent bruger ’elohim: Gud. Derudover varierer Sl 14,5-7 fra Sl 53,6-7. Når salmen findes to gange i Salmernes Bog, må det skyldes, at den har stået i to ældre samlinger. Sl 14 kunne gengive den ældste version og Sl 53 en bearbejdning af den. 1 14,7 Zion: var oprindelig navnet på det før-davidske Jerusalem (syd for den senere tempelplads; 2 Sam 5,7), men blev siden navnet for tempelpladsen (menighedens samlingssted) og hele Jerusalem, hvor Gud så at sige boede midt i sit folk. 1 |
Kapitel 15
| Uddybende noter |
| 15,1 Telt: Er en henvisning til pagtsteltet (2 Mos 25-30), som Israel førte med sig under ørkenvandringen, og som havde plads forskellige steder i Israel, inden det af David blev anbragt på Aravnas tærskeplads i Jerusalem (2 Sam 6; 7,6), hvor Salomo siden lod det erstatte af tempelbygningen. Hellige bjerg: Må være tempelpladsen i Jerusalem. 1 |
Kapitel 16
| Uddybende noter |
| 16,1 Miktam: Er formodentlig navn på en digttype, men ordets betydning er i virkeligheden ukendt. 1 2 |
2 DO92 note.
Kapitel 17
| Uddybende noter |
| 17,10 Et hjerte, der er lukket til med fedt, er sløvt og ufølsomt for retfærdighed (Sl 119,70). 1 |
Kapitel 18
| Uddybende noter |
| 18,11 Keruberne er Guds trones vogtere (1 Mos 3,24. Ez 1. Sl 80,2; 99,1). 1 |
Kapitel 19
| Uddybende noter |
| Salme 19 Er gendigtet af Grundtvig i salmen “Himlene, Herre, fortæller din ære”. 1 |
Salme: Himlene, Herre, fortæller din ære. (Grundtvigs gendigt af Sl 19)
Himlene, Herre, fortæller din ære
1
Himlene, Herre, fortælle din ære,
Mesteren prises af hvælvingen blå,
solen og månen og stjernernes hære
vise os, hvad dine hænder formå.
2
Men i dit hus, i din kirke på jorden,
der tale dage med dage om dig,
der sig forklarer din sol og din torden,
der på oplysning selv natten er rig.
3
Ej er i sandhed der ord eller tanke,
som i dit hus jo fik mæle og røst,
og alt så vide, som stjernerne vanke,
bringe på jord de oplysning og trøst.
4
Ordet med solen i skiftende tider
udgår som brudgom i morgenrød glans,
strålende frem ad sin bane det skrider,
krones som helten med aftenrød krans.
5
Så på sin bane din sol i det høje,
lyset i sandhed, omrejser vor jord,
intet i verden er skjult for dens øje,
aldrig udslettes dens strålende spor.
6
Ren som et guld er den lov, du har givet,
omvender sjæle, som agter derpå,
trofast dit vidnesbyrd fører til livet,
vismænd det gør af vankundige små.
Mel.: Pontoppidan 1740
Sl 19
N.F.S. Grundtvig 1837.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 20
| Uddybende noter |
| 20,4 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 20,8 Vogne og heste var tidens tunge militærmateriel. 1 |
Kapitel 21
| Uddybende noter |
| 21,3 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 21,12 De spandt rænker: Udtænke hemmelige og snedige planer der har til formål at skade nogen. 1 |
Kapitel 22
| Uddybende noter |
| 22,1 Al-ajjelet-ha-shahar: Oversættes oftest: Efter morgenrødens hind. Meningen er muligvis, at denne salme skal synges på samme melodi eller måde som den for os ukendte salme: Morgenrødens hind. Nogle har villet se en sammenhæng til Åb 22,16 og evt. 4 Mos 24,17. 1 22,13 Bashan (højslette øst for Genezerat Sø / Jordanfloden) var berømt for frugtbarhed og velnæret kvæg (Am 4,1; 5 Mos 32,14). 1 22,14 Løver var mellemøstens farligste dyr. 1 22,19 Beskriver en almindelig skik ved henrettelse. I Matt 27,35 og Joh 19,24 står der, at det skete præcis sådan ved Jesu korsdød. 2 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 71-77.
Kapitel 23
| Uddybende noter |
| Salme 23 Salmen har gennem tiderne inspireret mange kristne salmedigtere. Man kan finde hentydninger til den i mange af vore salmer, men især har den inspireret til salmerne „Hvad kan os komme til for nød” (A. Knöpken), „Gud Herren er min hyrde god” (Anders Arrebo) og „Frelseren er mig en hyrde god” (Ingemann). 1 23,4 Hyrdens stok var en jernbeslået kølle, hvormed angribende dyr (og evt. mennesker) blev slået på flugt, mens staven, der var blødere, blev brugt til at lede flokken, standse de vildfarende får og skynde på de langsomme. 1 |
Salme: Hvad kan os komme til for nød. (Knöpkens gendigt af Sl 23)
Hvad kan os komme til for nød
1
Hvad kan os komme til for nød,
når Herren er vor hyrde,
bespiser os med Himmel-brød
og letter al vor byrde!
Vor sjæl og vederkvæger han
og læsker den med livets vand,
med Helligåndens nåde.
2
Ja, gode Gud, din Helligånd
for os med suk fremtræder1
og holder over os sin hånd
i sorger og i glæder;
derfor vi har så frit et mod,
om end for øje døden stod,
thi du er med os, Herre.
3
Al kødets gang er tung til sidst
i dødens skyggedale,
din hyrdekæp og stav for vist
dog skal vor sjæl husvale,
thi med din stav er og din hånd,
din mund, dit lys, din gode Ånd,
som leder på det jævne.
4
Du dækket har for os et bord,
som os må vel behage,
thi dér, i troen på dit ord,
din kærlighed vi smage.
Da tier hver en fjendes røst,
da hviler vi ved Herrens bryst,
da kan vi døden tåle.
5
Du sender os i sorg og nød
den salve, som os kvæger,
din Ånd har trøst mod synd og død,
vort banesår du læger;
du salver ej til dødens dal,
men kongelig til Himlens sal
med glædens oliestrømme.
6
Så Gud og Frelser, mild og blid
du holder os i live;
fra nu og indtil evig tid
vi i dit samfund blive,
her i din kirkes lys og fred,
og efter dødens bitterhed
i Himmerig med ære.
Mel.: Wittenberg 1533
Sl 23
Andreas Knöpken 1527. Dansk 1556 og 1569.
N.F.S. Grundtvig 1837. B.S. Ingemann 1854.
Bearbejdet 1897.
1 Rom 8,26
www.dendanskesalmebogonline.dk
Salme: Gud Herren er min hyrde god. (Arrebos gendigt af Sl 23)
Gud Herren er min hyrde god
1
Gud Herren er min hyrde god,
min vægter og min nærer,
thi falder alting mig til fod,
alt godt han mig beskærer:
Min sjæl skal ikke lide nød,
og jeg ej mangle dagligt brød.
Vel mig for sådan Herre!
2
Som hyrden driver sine får
i engene de grønne
og fører dem til klare åer
og til vandstrømme skønne,
så gør min hyrde, Jesus Krist,
han føder sjæl og legem vist,
hver får sin mad og drikke.
3
Om jeg får lyst til verdslig ting,
min sjæl skal han omvende
og føre mig derfra omkring,
selv tage mig ved hænde
og lede mig alt ondt forbi
på retvishedens trange sti
for sit navns skyld og ære.
4
Hvad skulle jeg da frygte for,
når du har mig ved hånden
og leder mig ad dine spor
ved ordet og ved Ånden?
Trods modgang og al verdens nød,
trods Helvede og evig død,
din kæp og stav mig trøster.
5
Du er min vært, jeg er din gæst,
din dug du for mig breder,
bespiser mig med føden bedst,
min uven derved græder.
Du sparer ingen salve god,
den flyder fra min top til fod,
mit bæger flyder over.
6
Så skal jeg nyde mangeled
din godhed her i live,
så stor skal din barmhjertighed
hos mig for altid blive:
Derefter skal jeg eviglig
bo i dit hus og Himmerig,
ej ende får de dage.
Mel.: Johann Walter 1524
Hvad kan os komme til for nød
Sl 23
Anders Arrebo 1623. Bearbejdet 1885.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Salme: Frelseren er mig en hyrde god. (Ingemanns gendigt af Sl 23)
Frelseren er mig en hyrde god
1
Frelseren er mig en hyrde god,
hos ham skal jeg intet savne:
Lammet hviler ved hyrdens fod,
nævnes med kærlige navne.
2
Såret jeg flyed fra ulvens tand,
mit blod til hans fod er rundet.
Selv han bar mig til kildens rand,
dér har jeg lægedom fundet.
3
Hovedet hviler jeg i hans skød,
jeg læskes af livets vande.
Palmen køler mig dagens glød,
svaler min brændende pande.
4
Skal jeg end vandre til ormes land
og gå gennem dødens skygger,
hos mig vandrer i skyggen han,
lyser, hvor rædselen bygger.
5
Ud fra forrådnelsens hjem jeg går,
forbarmelsens hånd mig kvæger:
Hos mig kærligheds fyrste står,
rækker mig saligheds bæger.
Mel.: Christian Barnekow 1858
Sl 23; Joh 10,11-16
B.S. Ingemann 1840.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 24
| Uddybende noter |
| Salme 24 Er gendigtet af G. Weissel 1642: Gør døren høj, gør porten vid. 1 24,3 Herrens bjerg var tempelpladsen, hvor pagtens ark var anbragt. 2 24,6 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 146-159.
Salme: Gør døren høj, gør porten vid. (Weissels gendigt af Sl 24)
Gør døren høj, gør porten vid
1
Gør døren høj, gør porten vid!
Den ærens konge kommer hid;
han hersker over alle land
og er al verdens frelsermand.
2
Retfærdig kommer han herned
og bringer liv og salighed;
sagtmodig er med hjælp han nær,
barmhjertighed hans scepter er.
3
Han os bebuder glædens år,
vor nød ved ham en ende får;
derfor af stemmer uden tal
en frydesang ham møde skal.
4
O, salig er den stad for vist,
hvis konge er den Herre Krist;
så vel det hvert et hjerte går,
hvor denne konge indgang får.
5
Han er den rette glædessol,
som lyser fra Guds nådestol;
ved ham, Guds Søn, det lysne må
udi vort hjertes mørke vrå.
6
Jeg hjertets dør vil åbne dig,
o Jesus, drag dog ind til mig!
Ja, ved din nåde lad det ske,
at jeg din kærlighed må se!
7
Og ved din Helligånd os led
på vejen frem til salighed,
at her vi dig lovsynge må,
indtil vi for dit ansigt stå!
Mel.: Genève 1551
Sl 24,7-10
Georg Weissel (1642).
N.J. Holm 1829.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 26
| Uddybende noter |
| 26,2 Hjertet er udtryk for ånd og personlighed, nyrerne for glæde og følelser. 1 |
Kapitel 27
| Uddybende noter |
| 27,5 Templet kaldes Guds hytte (Sl 76,3) og telt (2 Sam 7,2. Sl 15,1).2 Og selvom templet ikke fandtes på Davids tid, havde Åbenbaringsteltet samme funktion (2 Mos 33,7. Jos 18,8).1 27,6 Et hoved der knejser er symbol på sejr (Sl 3,4; 83,3; 110,7). 2 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 173-174.
Kapitel 28
| Uddybende noter |
| 28,2 Salmisten vender sig bedende mod templets – pagtsteltets – inderste, det Allerhelligste. Bedestillingen var oftest stående eller knælende med oprakte, udstrakte arme og hænder. I det Allerhelligste stod – både i pagtsteltet og i templet – pagtens ark med to gyldne keruber over (1 Kong 6,19; 8,6-9). Den symboliserede Guds nærvær i folket, og derfor vendte jøden sig i sin bøn mod dette sted (1 Kong 8,29.33.35.38.41-43). 1 28,8 Den salvede er kongen.1 |
Kapitel 29
| Uddybende noter |
| Salme 29 Salmen har i sprog, stil og billeder klare forbindelser til gamle kana’anaeiske tekster, men det giver ikke grundlag for at afgøre, at den egentlig er en kana’anaeisk salme, hvor gudsnavnet Baal-Hadad er udskiftet med det hebr. jhwh (Jahve, Herren). Den er snarere digtet i et opgør med kana’anaeisk religion, idet den bruger nogle fælles ord og vendinger, men knytter dem til Herren: Herren er Gud – ingen anden. Sådan har forkyndelse og salmer til alle tider benyttet tidens sprog og begreber til at fortælle, hvem Gud Herren er. 1 29,1 Det udtryk, der står for gudssønner i v. 1, bruges også i Sl 89,7 og i Job 2,1 står næsten det samme. De to nævnte steder er der tale om engle, og det er der formentlig også her i Sl 29. 2 29,4 Libanons cedre er symbol på det høje, stærke og stolte (Es 2,13. Sl 92,13). 1 29,6 Libanon og Sirjon er bjergområder i den nordlige del af landet, nord for Genesaret Sø. I 5 Mos 3,9 kaldes Hermonbjerget Sirjon.2 29,8 Kadesh-ørkenen er den sydlige del af landet, syd for Det døde Hav.2 29,9 Hinden: Hun hos kronhjorte og sikahjorte.3 Hinden kan pludselig få fødselsveer før tiden, af skræk over tordenen.1 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 84-86.
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hinden
Kapitel 30
| Uddybende noter |
| 30,1 Tempelindvielsen: Overskriften til Sl 30 hedder: Salme af David. En sang ved tempelindvielsen. Nu var David faktisk ikke med, da templet i Jerusalem blev indviet, for det var hans søn Salomo, som byggede det efter Davids død. Principielt kan David godt være forfatter alligevel, for 1 Krøn 28-29 beretter om, at han havde gjort alt parat til bygningen af Herrens tempel. Han kan sagtens have haft en sang parat også. Årsagen til, at David ikke fik lov at bygge templet, var, at han var kriger og havde »udgyt meget blod på jorden« (1 Krøn 22,8). Desuden havde han vist hovmod ved at tælle folket (1 Krøn 21,8).1 |
Kapitel 31
| Uddybende noter |
| 31,21 Templet kaldes Guds hytte (Sl 76,3), (note fra Sl 27,5). |
Kapitel 32
| Uddybende noter |
| Salme 32 Bodssalmer er de salmer i Salmernes Bog, hvis fælles tema er syndserkendelse og bøn om forladelse; det drejer sig efter oldkirkelig tradition om nr. 6, 32, 38, 51, 102, 130 og 143. I den katolske kirke bliver bodssalmerne reciteret ved liturgiske bodsandagter.1 32,1 Maskil: Er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. 2 3 32,4 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 195-202.
3 DO92 note
Kapitel 33
| Uddybende noter |
| 33,2 Citer og harper, som begge var strengeinstrumenter, brugtes både til verdslig og gudstjenestelig musik. Efter rabbinsk tradition skulle der altid være mindst ni citere i brug ved tempel gudstjenesten.1 33,17 Hesten var tidens mest frygtede krigsvåben, og den er her det samlende udtryk for jordisk magt (Es 30,15-16; 31,1-2. 2 Mos 15,1.4. 5 Mos 17,16). Men dens magt er bedragerisk, for den kan ikke altid hjælpe til sejr, og i sidste ende redder den ingen! 1 |
Kapitel 34
| Uddybende noter |
| 34,1 Overskriften knytter salmen til en bestemt begivenhed i Davids liv (1 Sam 21), da han på sin flugt for Saul kom til filisterkongen Akish i Gat. Her blev han genkendt, og for at slippe bort i live spillede han vanvittig. Da sindssyge mennesker regnedes for besatte og farlige, gjaldt det om at holde sig dem fra livet, og derfor blev David blot jaget bort. Hans list lykkedes. Man kan undre sig over, at kongen kaldes Abimelek (1 Mos 20,2; 21,32), men det kan have været filister-kongens officielle titel, ligesom alle egypterkongerne kaldtes farao.1 |
Kapitel 35
| Uddybende noter |
| 35,5 Avner: Tynd skal der omgiver en kornkerne, og som skal fjernes inden kernen kan bruges til føde. Korn og avner blev adskilt ved at en tærskeslæde blev trukket over dem, eller ved at de blev banket med en stok, så blev de med kasteskovle (Matt 3,12. Jer 15,7) smidt op i luften. Det tunge korn faldt ned, imens de lette avner blæses bort af vinden. (Note fra Sl 1,4). 35,13 Spægede: Underkaste en streng levevis, især med hensyn til mad og drikke. 1 |
Kapitel 36
| Uddybende noter |
| Salme 36 Over v. 6-10 har B.S. Ingemann 1845 digtet: Til Himlene rækker din miskundhed. Gud.1 |
Salme: Til himlene rækker din miskundhed, Gud (Ingemanns gendigt af Sl 36,6-10)
Til himlene rækker din miskundhed, Gud
1
Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.
2
Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.
3
Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.
4
Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.
Mel.: J.P.E. Hartmann 1852
Sl 36, 6-10
B.S. Ingemann 1845.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 37
| Uddybende noter |
| Salme 37 V. 5 er det mest kendte vers fra denne salme. Den har givet salmedigteren Paul Gerhardt inspiration til i 1653 at skrive den kendte salme: Befal du dine veje. Og E. Stockmann i 1701 til at skrive: Gud skal alting mage. 1 37,12 Spinder rænker: Udtænke hemmelige og snedige planer der har til formål at skade nogen.2 37,35 Knejse: Løfte hovedet og gøre sig rank i ryggen som tegn på stolthed.3 Libanons cedre: Er symbol på det høje, stærke og stolte (Es 2,13. Sl 92,13). (Note fra Sl 29,5). |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?subentry_id=59008424&def_id=21069198&query=god&mpage=2
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=knejse
Salme: Befal du dine veje (Gerhardts gendigt af Sl 37,5)
Befal du dine veje
1
Befal du dine veje
og al din hjertesorg
til hans trofaste pleje,
som bor i Himlens borg!
Han, som kan stormen binde,
hvem bølgen lyde må,
han kan og vejen finde,
hvorpå din fod kan gå.
2
På Herren må du agte,
hvis det dig vel skal gå;
hans gerning du betragte,
hvis din skal vel bestå!
Ved sorg og selvskabt plage
du intet retter ud,
thi intet kan du tage,
alt kan du få af Gud.
3
Din trofasthed og nåde,
o Fader, bedst forstår,
hvad skade kan og både
de dødeliges kår,
og hvad du har for øje,
det sker, o stærke Gud,
og alting sig må føje
dit råd at føre ud.
4
Vej har du alle steder,
dig midler fattes ej;
kun nåde du udspreder,
kun lys er al din vej;
din gerning kan ej hvile,
ej standses kan dit fjed,
når du til os vil ile
med hjælp og bistand ned.
5
Om alle Helved-magter
end trodse og modstå,
det du for intet agter,
vil ej tilbage gå.
Hvem kan mod dig vel stande,
som slynger lynets pil?
Hvem vover at forbande,
når du velsigne vil?
6
Så kast da al din smerte
på Herrens stærke magt,
og håb, o, håb, mit hjerte,
vær trøstig, uforsagt!
Du er dog ej den herre,
som alting råde bør;
Gud monne sceptret bære,
og alting vel han gør.
Mel.: Hans Leo Hassler 1601
Jeg ved, på hvem jeg bygger
Sl 37,5
Paul Gerhardt 1653.
St. J. Stenersen 1826.
W.A. Wexels 1840.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Salme: Gud skal alting mage (Stockmanns gendigt af Sl 37,5)
Gud skal alting mage
1
Gud skal alting mage,
som mig alle dage
favner i sit skød,
han, som mig udvalgte
og blandt sine talte,
førend jeg blev fød,
han, som ved
så god besked
udi livet og i døden,
hvad jeg har fornøden.
2
Gud skal alting mage,
han så mangen plage
haver fra mig vendt,
underholdet livet,
mad og drikke givet,
som det mig har tjent,
og når tit
en anden sit
har med suk og sorg fordøjet,
har han mig fornøjet.
3
Gud skal alting mage,
dig ved hånden tage,
når du synke skal;
når du vil fortvi’le,
finder ingen hvile
udi modgangs dal,
Gud da vil
selv træde til,
da skal al din kummer endes,
som et strå forbrændes.
4
Gud skal alting mage,
mægtig i de svage
han sig altid tér.1
Skulle eller kunne
nogen gå til grunde,
som på Herren ser?
Allesteds
da vel tilfreds,
alting står udi hans hænder,
al din trang han kender.
5
Gud skal alting mage,
selv når du skal smage
dødens beske skål,
da vil han det gøre,
selv vil han dig føre
til det rette mål;
lad den pagt
kun stå ved magt,
at du skal til graven drage,
Gud skal sjælen tage.
6
Gud skal alting mage,
som den sorte drage
mægtig overvandt;
fører han end sine
gennem kors og pine
underlig iblandt,
vær bered
til strid og fred,
til at give og at tage,
Gud skal alting mage!
Mel.: Johann Crüger 1653
L. M. Lindeman 1863
Sl 37,5
Ernst Stockmann 1701.
Hans Adolph Brorson 1734.
1 viser
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 38
| Uddybende noter |
| Salme 38 Bodssalmer er de salmer i Salmernes Bog, hvis fælles tema er syndserkendelse og bøn om forladelse; det drejer sig efter oldkirkelig tradition om nr. 6, 32, 38, 51, 102, 130 og 143. I den katolske kirke bliver bodssalmerne reciteret ved liturgiske bodsandagter. 1 38,1 Le-hazkir kan muligvis betyde: til påmindelse. Meningen kan være, at salmen skal påminde Gud om bekendelsen og understrege bønnen om frelse. Det kan også sigte på brugerne, som så påmindes om syndsbekendelsens nødvendighed. 2 38,12 Frænder: Personer der tilhører samme slægt som én selv. 3 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 102-106.
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fr%C3%A6nde
Kapitel 39
| Uddybende noter |
| 39,1 Jedutun: I 1 Krøn 25,1-7 omtales Jedutun som en af Davids tre korledere, der ledede de 288 tempelsangere. Sl 62 bærer samme overskrift som Sl 39; den indeholder i øvrigt nogle af de samme overvejelser om menneskeværdet og om Gud.1 39,2 Bidsel: Den del af en hests hovedtøj som den har i munden.2 39,6 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bidsel
Kapitel 40
| Uddybende noter |
| 40,5 Løgneguder står for løgne eller løgnemagter.1 40,7 Slagtoffer angiver generelt alle dyreofre, der bragtes på brændofferalteret (2 Mos 27,1-8; 40,29). Her tænkes dog nok på de ofre, hvor kun en lille del af offerdyret blev brændt på alteret, mens resten blev spist ved et måltid, hvor det genoprettede gode forhold til Gud (og mennesker) fejredes (3 Mos 3). Afgrødeofferet bragtes også på brændofferalteret; som navnet antyder, var det ublodigt (3 Mos 2). Ved brændofferet blev hele offerdyret bragt som offer på alteret (3 Mos 1). Syndofferet skal fjerne synd (3 Mos 4-5); der anvendtes forskellige dyr.2 40,8 Bogrullen er Moseloven. 2 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 237-248.
Kapitel 41
| Uddybende noter |
| 41,10 Udtrykket ‘løfte hælen’ betyder vel nærmest at gøre sig parat til at trampe ned.1 41,14 Verset hører næppe til salmen, men markerer afslutningen på én af de samlinger af Davidssalmer, der indgår i Salmernes Bog.1 (Se indledning til Salmernes Bog under dag 7 eller her). Amen (der er et hebr. ord) betyder det står fast / det er sandt / lad det ske! Det blev brugt som bekræftelse fx på et løfte og som tilslutning til bøn, forkyndelse eller lovprisning. 2 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 237-248.
Kapitel 42
| Uddybende noter |
| Salme 42 Det er tydeligt, at Sl 42 og Sl 43 hører meget nøje sammen og må regnes for én salme: (a) de to salmer er ens i sprog, stil og baggrund, (b) de udgør tilsammen tre strofer, der afsluttes med det samme omkvæd (Sl 42,6.12; 43,5), (c) hver af de to salmer kræver nærmest den afrunding/indledning, den anden salme udgør, (d) de er opført som én salme i et betydeligt antal hebr. manuskripter, og (e) som den eneste salme i denne anden samling mangler Sl 43 en selvstændig overskrift (se til Sl 43,1). Det er uvist, hvorfor salmen er blevet delt i to. Man kan pege på, at Sl 42 er en klage, mens Sl 43 er en bøn, men det er ikke tilstrækkelig forklaring på, at de er to selvstændige salmer.2 Sl 42 og 43 har N.F.S. Grundtvig 1811 gendigtet: Som tørstige hjort monne skriger.1 42,1 Maskil er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. (Note fra 32,1). Kora-sønnerne var levitter, efterkommere af Kora (4 Mos 16; 26,11). De var indsat til at varetage sangen i Herrens tempel (1 Krøn 6,16.22), og i deres kreds blev der skrevet og samlet salmer til brug ved gudstjenesten.1 42,7 Salmisten opholder sig i de halvhedenske områder i det nordligste Israel, hvor Jordans flodens kilder springer ved Hermons bjergets fod. Man ved ikke mere, hvilket bjerg i området der hed Mis’ars bjerg.2 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 237-248.
Salme: Som tørstige hjort monne skriger. (Grundtvigs gendigt af Sl 42-43)
Som tørstige hjort monne skrige
1
Som tørstige hjort monne skrige
alt efter det rindende væld,
så monne og efter dig hige,
o Herre, min tørstige sjæl;
thi du er den levende kilde,
og drikke så gerne jeg ville
for aldrig at tørste igen.
2
De dage og nætter henskride,
og sjælen kun læskes med gråd,
med sorrig jeg hænder må vride,
jeg ved ikke frelse, ej råd.
Ak, når vil dog Gud sig forbarme?
Ak, når må jeg usle og arme
indgange for Herren at stå?
3
Jeg er udi hjertet så bange,
de afgrunde ligger så nær,
og på deres rand må jeg gange,
det er kun en jammerlig færd;
jeg svimler, mig rædsel nedknuger,
mig afgrunden visselig sluger,
o Herre, o, hør mine skrig!
4
Du er jo min saligheds klippe,
på dig har jeg bygget mit hus,
ak, vil du mig glemme og glippe,
da synker det fluks udi grus;
alt bryder de bølger og vover,
og medens du tøver og sover,
de lukker sig over min sjæl.
5
Når andre til kirke mon gange,
da sidder jeg her udi vrå,
de kvæder så liflige sange,
men jeg må ej høre derpå;
min sang er at sukke og klage,
så skrider de hellige dage
for mig, som de søgne, i kval.
6
Dog, hvi vil, min sjæl, du forsage?
Hvi bøjes, hvi bruser du så?
Lad skride de nætter og dage,
og bi på din Gud, som du må!
Engang skal den morgen oprinde,
da frelst du så glad udi sinde
skal takke og love din Gud.
7
Hans lys og hans sandhed skal føre
mig op til hans tempel i fred,
dér ordet mit hjerte skal røre,
og glemme jeg skal, hvad jeg led;
ja, selv skal jeg røre min tunge
til salmer for Herren at sjunge,
til lov og til pris for min Gud.
Mel.: Oluf Ring 1932
Sl 42 og 43
N.F.S. Grundtvig 1811.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 43
| Uddybende noter |
| Salme 43 (Indledning til salme 42) Det er tydeligt, at Sl 42 og Sl 43 hører meget nøje sammen og må regnes for én salme: (a) de to salmer er ens i sprog, stil og baggrund, (b) de udgør tilsammen tre strofer, der afsluttes med det samme omkvæd (Sl 42,6.12; 43,5), (c) hver af de to salmer kræver nærmest den afrunding/indledning, den anden salme udgør, (d) de er opført som én salme i et betydeligt antal hebr. manuskripter, og (e) som den eneste salme i denne anden samling mangler Sl 43 en selvstændig overskrift (se til Sl 43,1). Det er uvist, hvorfor salmen er blevet delt i to. Man kan pege på, at Sl 42 er en klage, mens Sl 43 er en bøn, men det er ikke tilstrækkelig forklaring på, at de er to selvstændige salmer.1 Sl 42 og 43 har N.F.S. Grundtvig 1811 gendigtet: Som tørstige hjort monne skriger.2 43,3 Guds lys og sandhed skal lede salmisten til Guds tempel, der lå på det hellige Zions bjerg (se til Sl 14,7). Det kaldes Guds bolig.1 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 114.
Salme: Som tørstige hjort monne skriger. (Grundtvigs gendigt af Sl 42-43)
Som tørstige hjort monne skrige
1
Som tørstige hjort monne skrige
alt efter det rindende væld,
så monne og efter dig hige,
o Herre, min tørstige sjæl;
thi du er den levende kilde,
og drikke så gerne jeg ville
for aldrig at tørste igen.
2
De dage og nætter henskride,
og sjælen kun læskes med gråd,
med sorrig jeg hænder må vride,
jeg ved ikke frelse, ej råd.
Ak, når vil dog Gud sig forbarme?
Ak, når må jeg usle og arme
indgange for Herren at stå?
3
Jeg er udi hjertet så bange,
de afgrunde ligger så nær,
og på deres rand må jeg gange,
det er kun en jammerlig færd;
jeg svimler, mig rædsel nedknuger,
mig afgrunden visselig sluger,
o Herre, o, hør mine skrig!
4
Du er jo min saligheds klippe,
på dig har jeg bygget mit hus,
ak, vil du mig glemme og glippe,
da synker det fluks udi grus;
alt bryder de bølger og vover,
og medens du tøver og sover,
de lukker sig over min sjæl.
5
Når andre til kirke mon gange,
da sidder jeg her udi vrå,
de kvæder så liflige sange,
men jeg må ej høre derpå;
min sang er at sukke og klage,
så skrider de hellige dage
for mig, som de søgne, i kval.
6
Dog, hvi vil, min sjæl, du forsage?
Hvi bøjes, hvi bruser du så?
Lad skride de nætter og dage,
og bi på din Gud, som du må!
Engang skal den morgen oprinde,
da frelst du så glad udi sinde
skal takke og love din Gud.
7
Hans lys og hans sandhed skal føre
mig op til hans tempel i fred,
dér ordet mit hjerte skal røre,
og glemme jeg skal, hvad jeg led;
ja, selv skal jeg røre min tunge
til salmer for Herren at sjunge,
til lov og til pris for min Gud.
Mel.: Oluf Ring 1932
Sl 42 og 43
N.F.S. Grundtvig 1811.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 44
| Uddybende noter |
| 44,1 Maskil: Er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. (note fra Sl 32,1). Af Kora-sønnerne var levitter, efterkommere af Kora (4 Mos 16; 26,11). De var indsat til at varetage sangen i Herrens tempel (1 Krøn 6,16.22), og i deres kreds blev der skrevet og samlet salmer til brug ved gudstjenesten. (Note fra Sl 42,1). 44,9 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 44,20 Udtrykket hvor sjakaler bor kan betegne enten ørken eller ruinby.1 |
Kapitel 45
| Uddybende noter |
| 45,1 Al-shoshannim: Formodentlig en melodi oplysning. Ordets betydning er ukendt, men syntes at have sammenhæng med ordet for lilje (evt. efter liljerne).1 Maskil: Er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. (note fra Sl 32,1). Kora-sønnerne var levitter, efterkommere af Kora (4 Mos 16; 26,11). De var indsat til at varetage sangen i Herrens tempel (1 Krøn 6,16.22), og i deres kreds blev der skrevet og samlet salmer til brug ved gudstjenesten. (Note fra Sl 42,1). 45,2 Hurtigskriveren graverede sin tekst på træ- eller lertavler. Den kunne blive dikteret, men ofte var han formodentlig fri til selv at udforme den efter opgivne retningslinier. Skriveren var således en indflydelsesrig person, hvis ord stod fast. Men salmisten ser sit budskab som lige så betydningsfuldt og uomstødeligt.1 45,9 Afsnittet sluttes af med en beskrivelse af de prægtige klæder, den kongelige brudgom iklædes. De dufter af myrra (en vellugtende harpiks, Matt 2,11), aloe (en planteolie) og kassia (en duftende bark, der minder om kanel). Fra paladset, hvis vægge er beklædt med elfenben, lyder bryllupsmusikken.1 45,10 Ofir-guld var særlig fint og sjældent (Es 13,12). Det vides ikke, hvor Ofir lå, muligvis i Indien eller Saudi-Arabien (1 Kong 9,28).1 45,13 Versets første linie oversættes og opfattes forskelligt, især fordi grt.s Tyrus’ datter enten kan opfattes kollektivt (som DO; det er ganske almindeligt i GT) eller som en angivelse af, at bruden er fra byen Tyrus i Sydlibanon (dengang Fønikien). Der var selvfølgelig et livligt samkvem mellem det driftige handelsfolk i Fønikien og rigerne i Israel – både fjendtligt og venskabeligt. DO betyder, at de omkringboende folkeslag kommer med gaver til bruden, og samtidig søger også hendes nye folks rigmænd hendes gunst.1 45,14 Guldindfattede perler: Omsluttet af en ramme eller et stel af guld eller et materiale der ligner guld.2 45,15 Brogede klæder: Med flere ret forskellige farver, ofte i uregelmæssig blanding.3 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=guldindfattet
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=broget
Kapitel 46
| Uddybende noter |
| Salme 46 Salmen ligger til grund for Luthers salme fra 1529: Vor Gud han er så fast en borg. Luther gendigter ikke Sl 46, men han knytter til ved salmens urokkelige tillid til Guds magt og styrke, og han overføre så dette på sin egen situation.1 46,1 Af Kora-sønnerne var levitter, efterkommere af Kora (4 Mos 16; 26,11). De var indsat til at varetage sangen i Herrens tempel (1 Krøn 6,16.22), og i deres kreds blev der skrevet og samlet salmer til brug ved gudstjenesten. (Note fra Sl 42,1). Al-Alamot: Betydningen af dette udtryk er ukendt, den egentlige betydning: efter de unge kvinder/på unge kvinders vis. Udtrykket betyder muligvis, at salmen skulle synges af sopranerne, eller at den skulle synges på samme melodi som en anden salme, der begyndte med ordet alamot.2 46,4 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 265-277.
Salme: Vor Gud han er så fast en borg. (Luthers digt over Sl 46)
Vor Gud han er så fast en borg
1
Vor Gud han er så fast en borg,
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;
den gamle fjende led
er nu for alvor vred,
stor magt og argelist
han samler mod os vist,
ej jorden har hans lige.
2
Vor egen magt ej hjælpe kan,
let kan os fjenden fælde;
men med os står den rette mand,
omgjordet med Guds vælde.
Det er den Herre Krist,
og sejer får han vist,
hærskarers Herre prud,
der er ej anden Gud,
han marken skal beholde.
3
Og myldred djævle frem på jord
og os opsluge ville,
vi frygter dog ej fare stor,
de deres trusler spilde;
lad rase mørkets drot
med løgn og mord og spot,
han har dog få’t sin dom,
da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde.
4
Guds Ord de nok skal lade stå
og dertil utak have,
thi Herren selv vil med os gå
alt med sin Ånd og gave;
og tage de vort liv,
gods, ære, barn og viv,
lad fare i Guds navn!
Dem bringer det ej gavn,
Guds rige vi beholder.
Mel.: Joseph Klug 1533
Sl 46
Martin Luther 1528.
Dansk 1533. Bearbejdet 1798.
P. Hjort 1840. J.P. Mynster 1845.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 47
| Uddybende noter |
| 47,5 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 47,6 Drager op: betyder i GT ofte at gå op til Jerusalem eller til templet (2 Mos 34,24; Es 2,3).1 Hornet er shofar-hornet, et vædderhorn der bruges, når folket kaldtes sammen til højtider eller kamp.1 |
Kapitel 48
| Uddybende noter |
| 48,3 Knejser: Rage højt til vejrs som et smukt eller imponerende syn.1 Zions bjerg i det yderste nord er næppe en geografisk bestemmelse. Zions bjerg lå ganske vist i det nord-østlige hjørne af det ældste Jerusalem (i dag det syd-østlige hjørne af den gamle by) og i den nordlige del af Juda rige, men her er der tale om hele jorden. Det yderste nord er snarere en betegnelse for et gudebjerg i Fønikien (nu Vestsyrien), der i de mellemøstlige sprog blev betegnelse for et helligsted (jf. Es 14,13-14). Bjerget svarer til Olympen i den græske gudeforestilling. Salmisten hævder således, at Zions bjerg er det sande “gudebjerg”, stedet hvor mennesker kan træde frem for og ind til den levende Gud, den store konge (Sl 47,3), verdens skaber og herre.2 48,7 Tarshish-skibe var datidens største og stolteste skibe (Es 2,16. 2 Krøn 20,36-37). Tarshish var formodentlig en fønikisk koloni i Spanien (Jon 1,3).2 48,9 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 48,12 Judas døtre betegner almindeligvis de mindre byer i Juda, her er det dog nærmere en parallel til Zions bjerg: Judas område er det centrale område i Det Hellige land.2 48,15 Afslutningsordene; Al-mut er vanskelige. Det kan betyde: til død, hinsides død. Gamle oversættelser har: Han skal føre os hen over døden. Det ville indholdsmæssigt afslutte v.15 på en fin måde og harmonere med »Gud i al evighed«. Men det minder om melodiangivelsen i Sl 9,1 og 46,1, så nogle antager, at det snarere er en sådan, og at ordene oprindeligt hørte med til Sl 49.3 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 265-277.
3 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 119-124.
Kapitel 49
| Uddybende noter |
| 49,1 Kora-sønnerne var levitter, efterkommere af Kora (4 Mos 16; 26,11). De var indsat til at varetage sangen i Herrens tempel (1 Krøn 6,16.22), og i deres kreds blev der skrevet og samlet salmer til brug ved gudstjenesten. (Note fra Sl 42,1). 49,5 Salmisten har selv lagt øre til billedtale, dvs. modtaget den, og han giver den videre som gådetale: ordet betyder også ordsprog og læredigt.1 49,14 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
Kapitel 50
| Uddybende noter |
| 50,1 Asaf: Sl 50 og 73-83 er knyttet til Asaf. Overskriften må betyde, at salmen stammer fra Davids eller Salomos tid, hvor Asaf var leder for sangere ved pagtsteltet (1 Krøn 16,37). Dette Asaf-kor (Asaf-sønnerne, 2 Krøn 35,15) bevarede sin faste plads ved templet og dets gudstjenester i al fald til templets fald 587 f.Kr. Det er muligt, at Asaf-salmerne i lidt højere grad end de øvrige salmer har undergået forandringer i tidens løb (se især til Sl 74); måske har Asaf-koret følt, at det stadig kunne tillade sig at aktualisere disse salmer. (Note fra Sl 73,1) 50,2 Zion: Templet i Jerusalem.1 50,6 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 50,8 Slagtoffer angiver generelt alle dyreofre, der bragtes på brændofferalteret (2 Mos 27,1-8; 40,29). Her tænkes dog nok på de ofre, hvor kun en lille del af offerdyret blev brændt på alteret, mens resten blev spist ved et måltid, hvor det genoprettede gode forhold til Gud (og mennesker) fejredes (3 Mos 3). Ved brændofferet blev hele offerdyret bragt som offer på alteret (3 Mos 1). (Note fra Sl 40,7). |
Kapitel 51
| Uddybende noter |
| Salme 51 Sl 51 er gendigtet af C.F. Balslev 1844: O Herre, udslet min synd så svar!1 51,9 Isop er en lav busk (formodentlig origanum maru), af hvis stængler man lavede stænkekoste. Isopkoste brugtes til at stryge påskelammets blod på dørstolper og overligger (2 Mos 12,22). De brugtes også ved ritualer, hvor spedalske og mennesker, der var blevet religiøst urene ved berøring med lig, blev erklæret rene (3 Mos 14,3-8.49-53; 4 Mos 19,6.14-19).1 51,20 Zion: Synonym for Jerusalem (Se note til Sl 14,7). |
Salme: O Herre, udslet min synd så svar! (Balslevs digt over Sl 51)
O Herre, udslet min synd så svar
1
O Herre, udslet min synd så svar!
Den volder mig bitter smerte;
altid jeg den for øje har,
og knuse den vil mit hjerte.
2
Barmhjertige Gud, mig ej forkast,
din Ånd du ej fra mig tage!
Mit hjerte gør nyt, min vilje fast,
og giv mig min fred tilbage!
Mel.: O, Gud ske lov til evig tid
Sl 51
C.F. Balslev 1844.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 52
| Uddybende noter |
| 52,1 Maskil er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. (Note fra Sl 32,1). 52,5 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
Kapitel 53
| Uddybende noter |
| Salme 53 Sl 14 og Sl 53 er stort set identiske, den væsentligste forskel på dem er, at Gud fire gange i Sl 14 kaldes jhwh: Herren, mens Sl 53 konsekvent bruger ’elohim: Gud. Derudover varierer Sl 14,5-7 fra Sl 53,6-7. Når salmen findes to gange i Salmernes Bog, må det skyldes, at den har stået i to ældre samlinger. Sl 14 kunne gengive den ældste version og Sl 53 en bearbejdning af den. (Note fra Salme 14) 53,1 Al-mahalat: Meningen er ukendt. Det kan enten betyde på lidende vis lunder sygdom, eller være en melodihenvisning (på melodien: Mahalat) eller anvisning om et fløjteinstrument, idet nogle har ment at finde ordet for fløjte i udtrykket.1 53,7 Zion: Var oprindelig navnet på det før-davidske Jerusalem (syd for den senere tempelplads; 2 Sam 5,7), men blev siden navnet for tempelpladsen (menighedens samlingssted) og hele Jerusalem, hvor Gud så at sige boede midt i sit folk. (Note fra Sl 14,7) |
Kapitel 54
| Uddybende noter |
| 54,1 Strengespil: Strengeinstrumenterne var harpe og citer.1 54,5 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 54,8 Salmisten lover at bringe et takoffer – et frivilligoffer (3 Mos 7,16), hvor blodet blev stænket på alteret, mens den ofrende fik kødet til et festmåltid for at fejre pagtsforholdet til Gud.2 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 303-305.
Kapitel 55
| Uddybende noter |
| Salme 55 Over v. 23 har G. Neumark 1657 digtet: Hvo ikkun lader Herren råde.1 55,1 Strengespil: Strengeinstrumenterne var harpe og citer. (Note fra Sl 54,1). Maskil er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. (Note fra Sl 32,1). 55,8 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 55,15 Festtoget i Guds hus: Hentyder til pilgrimsvandringen til helligdommen for at bringe ofre (2 Mos 34,23; 5 Mos 12,5-7).1 |
Salme: Hvo ikkun lader Herren råde (Neumarks gendigt af Sl 55,23)
Hvo ikkun lader Herren råde
1
Hvo ikkun lader Herren råde
og til ham sætter al sin lid,
den frier han fra alskens våde
og redder i al nød og strid;
hvo al sin lid til Himlen slår,
hans hus på sandgrund ikke står.
2
Hvad hjælper al vor sorg og klage,
hvad hjælper os vort ak og ve!
hvad hjælper det, at alle dage
vi surt til jord og himmel se!
Vi fylder kun vor modgangs skål
med sligt unyttigt klagemål.
3
Stå, kristensjæl, kun lidet stille,
og vær fornøjet med Guds vej!
Hans visdoms råd er altid milde,
hans forsyns øje sover ej;
den gode Gud, vor skabermand,
bedst skønner, hvad os gavne kan.
4
Det er for Gud slet ingen møje,
det koster ham jo kun et ord,
den, som er fattig, at ophøje,
en rig at styrte ned til jord;
Gud er den undergernings-mand,
som rejse brat og fælde kan.
5
Med sang og bøn gå Herrens stier,
og røgt med troskab du dit kald!
Velsignelsen da på dig bier
og ny hver morgen dale skal;
hvo al sin lid til Gud har sat,
han vorder ej af ham forladt.
Mel.: Georg Neumark 1657
Sl 55,23
Georg Neumark 1641. Frederik Rostgaard 1693.
N.F.S. Grundtvig 1856.
Bearbejdet 1885.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 56
| Uddybende noter |
| 56,1 Al-jonat-elem-rehokim: Formodentlig et musikudtryk (evt. en melodiangivelse) af ukendt betydning. Ordet evt. Efter stumhedens due, de fjerne/blandt de fjerne. Nogle opfatter det som hentydning til David, der som en due måtte flyve bort og tage ophold blandt fremmede i det fjerne.1 Miktam: Er formodentlig navn på en digttype, men ordets betydning er i virkeligheden ukendt. (Note fra Sl 16,1) |
Kapitel 57
| Uddybende noter |
| 57,1 Al-tashket: Formodentlig en melodiangivelse, betydningen er ukendt. Ordret: Fordærv ikke/ødelæg ikke. Det kan være begyndelsesordene i en – nu ukendt – salme (jf. Es 65,8; 5 Mos 9,26).1 57,4 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
Kapitel 58
| Uddybende noter |
| 58,1 Al-tashket: Formodentlig en melodiangivelse, betydningen er ukendt. Ordret: Fordærv ikke/ødelæg ikke. Det kan være begyndelsesordene i en – nu ukendt – salme (jf. Es 65,8; 5 Mos 9,26). (Note fra Sl 57,1). Miktam: Er formodentlig navn på en digttype, men ordets betydning er i virkeligheden ukendt. (Note fra Sl 16,1). |
Kapitel 59
| Uddybende noter |
| 59,1 Al-tashket: Formodentlig en melodiangivelse, betydningen er ukendt. Ordret: Fordærv ikke/ødelæg ikke. Det kan være begyndelsesordene i en – nu ukendt – salme (jf. Es 65,8; 5 Mos 9,26). (Note fra Sl 57,1). Miktam: Er formodentlig navn på en digttype, men ordets betydning er i virkeligheden ukendt. (Note fra Sl 16,1). 59,6 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 59,7 Giver hals: Gø (højt).1 De vilde hunde er i Bibelen ofte brugt som billede på afskyelige og selviske mennesker (Sl 22,17. Es 56,10-11. 1 Sam 24,15).2 59,8 Sværd på læberne må betyde bagtalelse, der fører til døden.3 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 326-332.
3 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 144.
Kapitel 60
| Uddybende noter |
| 60,1 Al-shushan-edut: Ordret må det betyde på liljens vidnesbyrd eller på liljen: et vidnesbyrd. Det er formodentlig en musikangivelse, men meningen med det kendes ikke mere.1 Miktam: Er formodentlig navn på en digttype, men ordets betydning er i virkeligheden ukendt. (Note fra Sl 16,1). Til belæring: Meningen med dette udtryk er uvist, men det kan være, at nye generationer skal lære salmen både som opmuntring og bøn i trængselstider.1 60,6 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 60,8 Sikem (nu Nablus) lå ved et vigtigt vejknudepunkt mellem bjergene Garizim og Ebal. Jakob slog lejr der (1 Mos 33,18), Abimelek regerede der (Dom 9), og byen blev en kort tid Nordrigets hovedstad (1 Kong 12,25). Sukkot var en by på østkanten af Jordandalen, øst for Sikem.1 60,9 Gilead var det område øst for Jordanfloden, som deltes mellem Gad og Manasse stammer (5 Mos 34,1. Jos 22,9) (Ruben boede lidt sydligere)). Efraim var bosat i det centrale højland og blev den dominerende stamme i Nordriget. Juda, der blev den dominerende stamme i Sydriget (1 Mos 49,10), var bosat i bjerglandet syd for Jerusalem og vest for Det Døde Hav.1 60,10 Moab (1 Mos 19,37. 2 Sam 8,2) og Edom (1 Mos 36,8. 2 Sam 8,13-14) boede sydøst og syd for Det Døde Hav. Sammen med Filistæa (1 Sam 4-6) ude ved kysten var de i lange perioder Israels bitreste fjender. Udtrykket vaskefad er hånligt: De tror, de er stærke, men de er ikke andet end et fad til at vaske fødder i. At kaste sin sko er formodentlig tegn på erobring. Meningen kan dog også være, at Edom blot er som en slave, herren kaster sin sko hen til for at få den pudset. Mennesker frygtede Edom, men det kunne ikke true Gud. Og Filistæa, der ville erobre Israel, skal ende med at måtte hylde dets Gud.1 |
Kapitel 61
| Uddybende noter |
| 61,1 Til strengespil: Strengeinstrumenterne var harpe og citer. (Note fra Sl 54,1) 61,5 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
Kapitel 62
| Uddybende noter |
| Salme 62 Over Sl 62,2-3 har A. Hinckelmann 1684 digtet: Stille er min sjæl til Gud.1 62,1 Jedutun: I 1 Krøn 25,1-7 omtales Jedutun som en af Davids tre korledere, der ledede de 288 tempelsangere. Sl 62 bærer samme overskrift som Sl 39; den indeholder i øvrigt nogle af de samme overvejelser om menneskeværdet og om Gud. (Note fra Sl 39,1) 62,5 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 62,10 Blændværk: Forhold, fænomen eller genstand som ikke er hvad det ser ud til eller giver sig ud for at være.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bl%C3%A6ndv%C3%A6rk
Salme: Stille er min sjæl til Gud (Hinckelmanns gendigt af Sl 62,2-3)
Stille er min sjæl til Gud
1
Stille er min sjæl til Gud,
til min Gud, som hjælpe kan;
verdens trøst kan snart gå ud,
flyder hastigt bort som vand.
Løb, min sjæl, fra verdens bo,
træng dig ind til Gud i ro!
2
Tordner det af verdens sky,
oventil er luften klar,
hos vor Herre er der ly,
Himlen ingen torden har;
sindet må til Himlen gå,
der er fred og ro at få.
3
Er samvittigheden fri,
så lad verden snakke hen,
det er i en hast forbi,
nok, når Jesus er din ven;
verdens had og verdens gunst,
er dog begge kun en dunst.
4
Kunne noget hænde sig,
som din fromme Fader så,
at det ville skade dig,
måtte du vel bange gå,
men du ved: dig intet sker,
som dig Gud ej tjenligt ser.
5
Ind i Jesu favn dig giv!
Han skal dig ej slænge hen
Satan til et tidsfordriv,
nej, han er for tro en ven.
Lad det storme som det kan,
du skal komme vel til land!
Mel.: Pontoppidan 1740
Abraham Hinckelmann 1684.
Hans Adolph Brorson 1734.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 65
| Uddybende noter |
| 65,1 En sang: Det er ikke klart, hvad der menes med denne betegnelse. Den angiver måske en bestemt type af salmer.1 65,2 Zion er tempelbjerget og tempelkomplekset (se også note til Sl 14,7).1 65,12 Dine hjulspor driver af fedme: I gammel tid var det ofte sådan, at hvor kongerne drog frem med deres følge eller hære, var der nøgenhed og fattigdom i deres hjulspor. De lagde beslag på alt spiseligt og havde kun deres egne ønsker og behov for øje. Hvor Gud drager frem (5 Mos 33,26. Sl 68,5), er det lige modsat: I hans hjulspor er der fedme, et udtryk for rigdom og velsignelse.1 |
Kapitel 66
| Uddybende noter |
| 66,4 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 66,10 Lutre: Rense eller raffinere, især malm og legeringer.1 |
Kapitel 67
| Uddybende noter |
| 67,1 Til strengespil: Strengeinstrumenterne var harpe og citer (Note fra Sl 4,1). Sang: Det er ikke klart, hvad der menes med denne betegnelse. Den angiver måske en bestemt type af salmer (Note fra Sl 65,1). 67,2 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
Kapitel 68
| Uddybende noter |
| Salme 68 Salmen er speciel ved at rumme mange ord, som ikke fra andre steder i GT, og desuden er teksten vanskelig at oversætte, hvilket kan ses, hvis man sammenholder forskellige bibeludgaver. Salmen bruger flere forskellige navne for Gud, og den rummer citater fra eller henvisninger til mange forskellige steder i Bibelen.1 Specielt v. 14-15. 31, er meget usikre, og derfor ikke forklaret her, men der er flere forslag fra kilderne (red.). Grundtvig har gendigtet Sl 68 i adventssalmen: Stat op I gry, min Gud, stat op.2 68,8 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 68,16 Bashans bjerg er Hermon-massivet nordøst for Genezaret Sø; dets imponerende tinder når over 3000 m op over havets overflade. Det kaldes et gudsbjerg. Forstavelsen guds- er her formodentlig en forstærkelse: et imponerende bjerg. Efter menneskelig målestok ville dette bjerg være et værdigt bjerg for Gud.2 68,18 Stridsvogne var et tegn på styrke.2 68,28 Det er uklart, hvorfor kun de fire stammer nævnes, og hvorfor det netop er Benjamin, Juda, Zebulon og Naftali. De to første boede i syd, de to sidste i nord. De kan således stå som repræsentanter for alle 12 stammer. Zebulon og Naftali kan også være nævnt på grund af salmens inspiration fra Deboras sang (Dom 5, især 5,18), Saul kom fra Benjamin stamme, David fra Juda stamme. Benjamin nævnes måske først, fordi Jerusalem hørte til denne stammes område. Nævnelsen af disse fire stammer kan dog også skyldes, at de ved en bestemt lejlighed eller ved bestemte gudstjenester havde særlige opgaver. Vi kender ikke den præcise forklaring, men vægten i verset ligger på, at alle deltager i hyldesten af Gud.2 68,32 Nubien: Etiopien.1 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 369-373.
Salme: Stat op I gry, min Gud, stat op (Grundtvigs gendigt af Sl 68)
Stat op i gry, min Gud, stat op
1
Stat op i gry, min Gud, stat op!
Adspredes, flygt, du fjendetrop,
lær, hvad det er at grue!
Forsvind som røg i luftens skød,
hensmelt som voks for ild og glød!
Kan du Guds ansigt skue?
2
Op, glædes alle, glædes nu,
og kommer sorg ej mer i hu,
retsindige og fromme!
O, bryder fluks i lovsang ud
for eders Herre, eders Gud
ved navn at ihukomme!
3
Så hånd på værket, nøler ej,
men baner for den konge vej,
som farer på det jævne!
Han er de faderløses trøst,
han hører nådig enkens røst,
og han har Guddoms-evne.
4
Han låner hus til hver forladt,
af lænker han udløser brat
og hjælper op af grave;
til marken gold den Herre god
udspringe bød en nådeflod,
nu blir den som Guds have.
5
Den fylder han med liv og lyst
og planter for de arme trøst,
som de har længtes efter,
og dem, som bærer julebud,
indskyder du, al nådens Gud,
et ord med kæmpekræfter.
6
Velsignet være Gud, vor drot!
Med salighed, af nåde blot,
det har nu gode veje;
thi hos vor Gud og Herre sød
er udvej fra den bitre død,
fra gravens mørke leje.
7
O, jubler for ham! Ser I ej,
igennem himle går hans vej
med solens løb fra østen.
En strøm af lys er heltens spor,
og Guddoms-kraft er i hans ord;
o, lytter dog til røsten!
8
Lovsynger ham i gry og kvæld
med livets strøm af Jakobs væld,
I kirker alle sammen!
Istem for ham, vor Gud, vor drot,
hvert folk på jorden, stort og småt,
halleluja og amen!
Mel.: O, kommer hid dog til Guds Søn
Alt, hvad som fuglevinger fik
Sl 68
N.F.S. Grundtvig 1837.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 69
| Uddybende noter |
| 69,1 Al-shoshannim: Formodentlig en melodi oplysning. Ordets betydning er ukendt, men syntes at have sammenhæng med ordet for lilje (evt. efter liljerne). (Note fra Sl 45,1). 69,10 Nidkærhed: Det at holde meget strengt øje med at noget overholdes, udføres på en bestemt måde, følger bestemte regler eller principper, el.lign.; det at være meget eller overdrevent omhyggelig.1 69,13 Byportene var stedet, hvor man mødtes. Der var både skygge for solen og ly for regnen i portbygningens forskellige rum. Dér sad mændene og drøftedes livets gang – og salmistens synder. Sladderen tog form som nidviser – spottesange – som hele byen snart kendte.2 69,22 Malurt: 50-100 cm høj plante med grålige, lodne blade og små gule blomster; den har en stærkt aromatisk duft og indeholder et bittert stof.3 |
2 Salmernes Bog I, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 369-373.
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=malurt
Kapitel 70
| Uddybende noter |
| 70,1 Le-hazkir: kan muligvis betyde: til påmindelse. Meningen kan være, at salmen skal påminde Gud om bekendelsen og understrege bønnen om frelse. Det kan også sigte på brugerne, som så påmindes om syndsbekendelsens nødvendighed. (Note fra Sl 38,1). |
Kapitel 71
| Uddybende noter |
| 71,22 Harpe og citer: Strengeinstrumenter med 3-12 Strenge.1 |
Kapitel 72
| Uddybende noter |
| 72,10 Tarshish er formodentlig den fønikiske koloni Tartessus i Spanien (Es 60,9. Jon 1,3). Saba lå i Sydarabien, det var kendt for sin rigdom (1 Kong 10,1-3. Es 60,6). Seba lå formodentlig i Afrika (1 Mos 10,7. Es 45,14 (skønt DO dér kalder dem sebæere)).1 72,16 Libanon var især kendt for sine store cedertræer.1 72,19 Amen er et af de hebraiske ord, der er gået ind i alle verdens sprog. Det betyder sand eller fast (det kan bedst oversættes: Det stå fast! Lad det stå fast!). Gentagelsen understreger betydningen.1 72,20 Salmernes Bog består tilsyneladende af fem ældre samlinger, der slutter efter Sl 41; 72; 89; 106 og 150. Tilsvarende slutning findes således Sl 41,14; 89,53; 106,48. Det er overraskende, at dette vers blev bevaret, da Salmernes Bog blev samlet, for der findes flere Davids-salmer efter denne. Men man har altså ikke villet foretage ændringer.1 |
Kapitel 73
| Uddybende noter |
| 73,1 Asaf: Sl 50 og 73-83 er knyttet til Asaf. Overskriften må betyde, at salmen stammer fra Davids eller Salomos tid, hvor Asaf var leder for sangere ved pagtsteltet (1 Krøn 16,37). Dette Asaf-kor (Asaf-sønnerne, 2 Krøn 35,15) bevarede sin faste plads ved templet og dets gudstjenester i al fald til templets fald 587 f.Kr. Det er muligt, at Asaf-salmerne i lidt højere grad end de øvrige salmer har undergået forandringer i tidens løb (se især til Sl 74); måske har Asaf-koret følt, at det stadig kunne tillade sig at aktualisere disse salmer.1 73,22 Stud: (ubegavet) grov og ufølsom person.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=stud
Kapitel 74
| Uddybende noter |
| Salme 74 I GT omtales der kun én omfattende ødelæggelse af templet, nemlig i 587 f.Kr. ved de babyloniske hære (2 Kong 25, jf. Sl 137. Klages). Hvis det er denne ødelæggelse, der er afspejlet i salmen, har den undergået nogle ændringer, efter at Asaf skrev den, idet Asaf formodentlig er ham, der levede samtidig med David og Salomo (1 Krøn 15,17, se til Sl 73,1a). Fra deres tid kender vi ingen katastrofer af det omfang, salmen omtaler (templet blev først bygget af Salomo, forud derfor var pagtsteltet Israels tempel), men der er dog sket vanhelligelse af templet (1 Kong 14,25-26; 15,18-19), og der har været trængselstider (2 Sam 15; 20). Salmen kan være blevet til i én af disse situationer eller under en krise, der ikke er omtalt i GT, eller den kan være en profetisk liturgi til brug i trængselstider. Det er umuligt at se, om – og i givet fald hvor meget – der siden er ændret i den. Den har været aktuel igen og igen senere i Jerusalems historie.1 Sl 74 er gendigtet af N.F.S. Grundtvig 1836: Du gamle af dage!2 (Ikke med i den nuværende salmebog3) 74,1 Maskil: Er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. (Note fra Sl 32,1) 74,2 Zions bjerg: var oprindelig navnet på det før-davidske Jerusalem (syd for den senere tempelplads; 2 Sam 5,7), men blev siden navnet for tempelpladsen (menighedens samlingssted) og hele Jerusalem, hvor Gud så at sige boede midt i sit folk. (Note fra Sl 14,7) 74,8 Åbenbaringssteder: Det er ikke klart, hvad der menes med dette udtryk. Der har nok oprindelig været tænkt på de gamle åbenbaringssteder (Betel, Shilo, Aravnas tærskeplads o.a.). Efter Kong Josias’ reformation og kult-centralisering 622 f.Kr. (2 Kong 22-23) har man formodentlig tænkt på badehuse – forløbere for en senere tids synagoger – hvor der ikke er bragt ofre, og hvor liturgien har været minimal.1 74,11 Holder din højre skjult i kappefolden (Kappens brystfold); vi ville sige: Beholder hånden i lommen. 1 74,13-14 Dragehovederne og Livjatan er udtryk for onde magter, som Gud har besejret.2 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 172-173
3 https://www.blkm.dk/fileadmin/share/dokumenter/nyheder/DDS/ikke_med.htm
Kapitel 75
| Uddybende noter |
| 75,1 Al-tashket: Formodentlig en melodiangivelse, betydningen er ukendt. Ordret: Fordærv ikke/ødelæg ikke. Det kan være begyndelsesordene i en – nu ukendt – salme (jf. Es 65,8; 5 Mos 9,26). (Note fra Sl 57,1). Asaf: Se note til Sl 73,1 på Dag 168. 75,4 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3) 75,5 Løft ikke hornet: Hornet er symbol på magt og styrke (Sl 18,3). Men at løfte menneskelig magt mod Gud er overmod og frækhed.1 75,6 Knejsende: Løfte hovedet og gøre sig rank i ryggen som tegn på stolthed.2 75,9 Bærmen: bundfald i vin eller øl der ikke er tilstrækkeligt filtreret.3 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=knejse
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=b%C3%A6rme
Kapitel 76
| Uddybende noter |
| 76,1 Strengespil: Strengeinstrumenterne var harpe og citer. (Note fra Sl 4,1). 76,3 Salem er et andet navn for Jerusalem, og Zion betegner tempelbjerget.1 76,4 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
Kapitel 77
| Uddybende noter |
| 77,1 Jedutun: I 1 Krøn 25,1-7 omtales Jedutun som en af Davids tre korledere, der ledede de 288 tempelsangere. Sl 62 bærer samme overskrift som Sl 39; den indeholder i øvrigt nogle af de samme overvejelser om menneskeværdet og om Gud. (Note fra Sl 39,1) Asaf: Se note til Sl 73,1. 77,4 Sela Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
Kapitel 78
| Uddybende noter |
| 78,1 Maskil er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. (Note fra Sl 32,1). 78,9 Som et grelt eksempel på utroskab anføres Efraim, den ene af de to stammer, der nedstammede fra Josef (den anden var Manasse, se 1 Mos 48,13-20). Efter rigets deling (efter Salomos død) udgjorde Efraim hovedstammen i Nordriget, men var allerede tidligere én af de stærkeste stammer. Det er usikkert, hvilken kamp salmisten hentyder til, da Bibelen ikke fortæller om, at efraimitterne specielt svigtede og flygtede. Man har foreslået nederlaget til filistrene, hvor pagtens ark gik tabt (1 Sam 4,10). Dette nederlag vendtes først, da David (fra en sydlig stamme) kom vart med på tronen, og under ham førtes arken (symbolet på Guds nærvær) ikke tilbage til Shilo (1 Sam 4,4), men til det sydligere Zion (v. 68). En anden mulighed er det næste nederlag til filistrene, hvor Saul blev dræbt (1 Sam 31) og lederskabet definitivt overgik til Juda stamme (v. 68.70). (Saul var dog ikke fra Efraim, men fra Benjamin stamme). I jødisk tradition har man henvist til en begivenhed, der ikke er omtalt i Bibelen. Det fortælles, at Efraim stamme forlod Egypten alene uden at vente på Guds time, men blev overvundet af mændene i Gat (1 Krøn 7,21).1 78,12 Soan: Lå i det østlige Nildelta, navnet forekommer ikke i 2 Mos, men byen kan måske være den, som kaldes Ramses (2 Mos 12,37).1 78,51 Kams telte: Er en betegnelse for Egypten, fordi Noas søn, Kam, blev stamfar til folkeslagene i dette område (1 Mos 10,6).2 78,60 Helligdommen var pagtsteltet, der var blevet anbragt i Shilo i det centrale Israel efter indvandringen fra ørkenen (Jos 18,1.10. Dom 18,31b; 21,19. 1 Sam 1,3).1 78,67-68 Efraim (søn af Josef) var den ledende stamme, men Gud valgte Juda, og han flyttede helligdommen til Zion, som han elsker.1 2 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 177
Kapitel 79
| Uddybende noter |
| Salme 79 Salmen stammer fra Asaf, der formodentlig levede på Davids og Salomos tid (se til Sl 73,1a). Men det er usikkert, hvilken katastrofe salmen taler om. Enten er den skrevet efter en katastrofe, der ikke er berettet om i GT, eller også er den en profeti om trængselstider (jf. fx Am 5,1-3), og den kan i tidens løb have undergået enkelte forandringer, så den bedre passede i nye situationer (jf. indledningen til Sl 74).1 |
Kapitel 80
| Uddybende noter |
| Salme 80 Salmen stammer fra Asaf, der formodentlig levede på Davids og Salomos tid. Den kan stamme fra en katastrofe, der ikke er beskrevet i GT (se indledningen til Sl 74), eller den kan være en profeti om en kommende katastrofe. Evt. kan salmen have undergået små ændringer i tidens løb.1 I de sidste tilfælde, er salmen formentlig skrevet i forbindelse med Nordrigets fald under assyerkongen Salmaneser (2 Kong 17,6). Efraim, Benjamin og Manasse var ledende stammer i Nordriget, men dette rige gik under i år 722 f.Kr., mens Sydriget bestod til Nebukadnesars besejring af Jerusalem i år 587 f.Kr. (2 Kong 25,1-7).2 80,1 El-shoshannim-edut: Formodentlig en melodi oplysning. Ordets betydning er ukendt, men syntes at have sammenhæng med ordet for lilje (evt. efter liljerne). (Note fra Sl 45,1). Asaf: Se note til Sl 73,1a. 80,2 Josef var en af Israels tolv sønner og stammer, men her er navnet formodentlig brugt om hele det folk, Gud tog sig af i Egypten (Sl 77,16; 81,6). Det kan dog også spille ind, at Josef var stamfader til de to stærke, nordlige stammer, Efraim og Manasse (v. 3). Udtrykket troner på keruberne henviser til pagtens ark, hvorpå der var anbragt to keruber (engle, 1 Mos 3,24) af guld (2 Mos 25,18.22. 1 Kong 6,23-28; 8,6).1 80,3 Efraim, Benjamin og Manasse: Se salmens indledning og note til Sl 80,2 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 179
Kapitel 81
| Uddybende noter |
| 81,1 Al-ha-gittit: Er et musikudtryk af ukendt betydning. (Note fra Sl 8,1). Asaf: Se note til Sl 73,1a. 81,4 Vædderhornet: Dette horn – som ikke just har nogen smuk klang – blev brugt både til at indvarsle højtider og kalde sammen til kamp.1 81,6 Josef er her repræsentant for hele Israel.1 81,7 Gud taler til sit folk og minder om, hvordan han befriede dem fra slavetilværelsen i Egypten, hvor de på deres skulder måtte slæbe tunge byrder, og i kurve måtte bære ler og andre materialer for deres herre (2 Mos 1,13-14).1 81,8 Ved Meriba gav israelitterne ondt af sig over for Gud, fordi de manglede vand (2 Mos 17,1-7. 4 Mos 20,1-13).1 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
Kapitel 82
| Uddybende noter |
| 82,2 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). |
Kapitel 83
| Uddybende noter |
| 83,1 Asaf se Sl 73,1a 83,7 Beduiner: Person der tilhører de arabiske nomadestammer i ørkenområderne i Mellemøsten og Nordafrika.1 Blandt Israels fjender nævnes først Edom mod sydøst (Esaus slægt, 1 Mos 36,1-19; jf. Sl 137,7. Es 34. 2 Krøn 28,17) og Moab, øst for Det Døde Hav (søn af Lot, 1 Mos 19,30-37, jf. 4 Mos 22-24. 2 Sam 8,12. 2 Kong 3. Es 15-16), dernæst ismaelitter, der var nomader syd og sydøst for Israel (Ismael var søn af Abraham, oftest regnet for arabernes stamfader, 1 Mos 16,15; jf. 1 Mos 17,20; 25,18. Dom 8,24) og hagritter, formodentlig øst for det centrale Israel, lokaliseringen er dog usikker (navnet har formentlig forbindelse med Ismaels mor, Hagar, 1 Mos 16,1.15; jf. 1 Krøn 5,10.19-20).2 83,8 Videre nævnes Gebal, formodentlig en arabisk stamme der holdt til øst for Det Døde Hav, nær det nuværende Petra (En anden mulighed er, at der er tænkt på byen Byblos i Fønikien (nord for Tyros), jf. Ez 27,9). Ammon boede øst for Jordan-floden (søn af Lot, 1 Mos 19,30-38; jf. 2 Sam 12,26-31, 2 Krøn 20). Amalek boede syd for Israel (1 Mos 14,7. 2 Mos 17,8-16. 1 Sam 30. Esau havde en søn ved navn Amalek, 1 Mos 36,12, men folket ser ud til at være ældre). Filistæa var kystområdet mod sydvest, beboerne var Israels bitre fjender fra bosættelsen ca. 1300-1200 f.Kr. (jf. Dom 13-16. 1 Sam 17; 31. 2 Sam 5,17-25). Tyrus var en fønikisk havneby, nord for Israel (i det nuværende Libanon; jf. 2 Sam 5,11. Am 1,9-10. Es 23).2 83,9 Assur – eller Assyrien – var områdets stormagt i 10.-7.årh. f.Kr., nordøst for Israel.2 Lots efterkommere: Moab og Ammon (1 Mos 19,37-38).2 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 83,10-11 Salmisten beder om, at fjenderne må blive besejret, som Midjan blev besejret under Gideons ledelse (Dom 7-8), og som kana’anæerkongen Jabin og hans hærfører Sisera blev besejret under Deboras og Baraks ledelse (Dom 4-5). Det er ikke nævnt i GT, at noget af disse slag fandt sted ved En-Dor, men byen lå lige syd for Tabors bjerg, hvor slaget mod Jabin og Sisera fandt sted (Dom 4,6.14-16).2 83,12 Fyrsterne Oreb og Ze’eb og lederne Zeba og Salmunna var midjanitter (Dom 8,5.12.15; 7,25), der blev dræbt.2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 65-75.
Kapitel 84
| Uddybende noter |
| Salme 84 Sl 84 er gendigtet af N.F.S Grundtvig: Hyggelig, rolig.1 84,1 Al-ha-gittit: Er et musikudtryk af ukendt betydning. (Note fra Sl 8,1). Kora-sønnerne: Kora-sønnerne var levitter, efterkommere af Kora (4 Mos 16; 26,11). De var indsat til at varetage sangen i Herrens tempel (1 Krøn 6,16.22), og i deres kreds blev der skrevet og samlet salmer til brug ved gudstjenesten. (Note fra Sl 42,1). 84,5 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 84,7 Det er usikkert, hvad der menes med Baka-dalen, men det må være navn på en tør, ørkenagtig dal, formodentlig i nærheden af Jerusalem. En del håndskrifter og gamle oversættelser har opfattet udtrykket som tåredalen, muligvis spiller salmisten på denne betydning: En vandløs, død dal (i både bogstavelig og overført betydning) kan forsage megen smerte og sorg.2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 65-75.
Salme: Hyggelig, rolig. (Grundtvigs gendigt af Sl 84)
Hyggelig, rolig
1
Hyggelig, rolig,
Gud, er din bolig,
inderlig skøn.
O, hvor mit hjerte
længes med smerte,
sukker i løn
efter at gæste din helligdom prud,
efter at bo hos den levende Gud!
2
Godhedens kilde!
Årle og silde
gæstmild er du.
Ved dine sale
spurv møder svale,
kom det i hu!
Som ved dit alter den kvidrende fugl
und i dit tempel din tjener et skjul!
3
Hos dig at bygge
højeste lykke
kaldes med ret;
dér lyster tunge
altid at sjunge,
vorder ej træt,
til ikke lægger og tager ej fra
glædens det evige halleluja.
4
Alt dog hernede
lykkelig hedde
skal, hvo dig tror:
I Himmerige
tør han indkige
frit på dit ord,
ja, i hans hjerte fra tårernes dal
trappe du bygger til Himmerigs sal.
5
Lykkes og trives,
styrkes, oplives
skal dine små,
vokse i kræfter,
stige derefter,
højeloft nå,
himle, hvor øjet, som græder ej mer,
gudernes Gud i sin herlighed ser!
6
Tusinde døgne,
verdslige, søgne,
gyldne for kød,
kan de vel ligne
én dag af dine,
som vi dem nød,
når under sang med dit vingede ord
sjælen af by over stjernerne fór?
7
Ej vil jeg bytte,
Gud, i din hytte
tiggerens plads
bort for det sæde,
stolte beklæde
højt i palads.
Godt ikke fattes, hvem du haver kær,
lavt er ej bænket, hvem Gud sidder nær.
Mel.: L.M. Lindeman 1840
J.A. Gether 1860. Otto Mortensen 1982
Sl 84
N.F.S. Grundtvig 1836.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 85
| Uddybende noter |
| 85,3 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 85,9 Dårskab: Er alt det, et menneske ikke kan modtage af Guds hånd.1 |
Kapitel 86
| Uddybende noter |
| 86,16 Tjener og trælkvindes søn udtrykker både ydmyghed, tillid til Guds udvælgelse (Sl 116,16) og vilje til lydighed.1 |
Kapitel 87
| Uddybende noter |
| Salme 87 Over Sl 87,7 har Grundtvig I 1856-60 digtet: Alle mine kilder skal være hos dig.1 87,2 Zion kan i Salmernes bruges både om templet og om byen (Jerusalem red.) som helhed.2 87,3 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 87,4 Pludselig er det Gud, der taler (v.4-5) om de folkeslag, der ikke har brudt sig om at kende ham, men som han ikke har afskrevet. Rahab er et andet navn for Egypten (Es 30,7), Israels mægtige nabo mod syd. Mod øst nævnes Babylon, der i det 7. årh. f.Kr. fik overtaget over Assyrien. Mod sydvest lå Filistæa, Israels bitreste fjende gennem tiderne, og mod nord nævnes den stærkt befæstede havneby Tyrus. Til slut nævnes det fjerne Nubien, området syd for Egypten ned til det nuværende Sudans hovedstad Khartoum.2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 81-86.
Salme: Alle mine kilder skal være hos dig. (Grundtvigs digt over Sl 87,7)
Alle mine kilder skal være hos dig
1
Alle mine kilder skal være hos dig!1
Det var Guds-ordet i gamle dage
til det folkefærd uden mage,
som bar på vor Herres moder hos sig.
2
Alle mine kilder skal være hos dig!
Det var Guds-ordet i tidens fylde,
da han fødtes, som engle hylde,
da Jomfru Marie ham bar hos sig.
3
Alle mine kilder skal være hos dig!
genlød røsten fra Himmel åben,
Fader-røsten ved Jesus-dåben:
Min Søn! Jeg har velbehag i dig.2
4
Alle mine kilder skal være hos dig!
Det er Guds-ordet i nådens dage
til det bad, som er uden mage,
Ånds-badet, vor Herre bar i sig.
5
Alle mine kilder skal være hos dig!
Det er Gud Faders den høje tale
til den dåb, som i jordens dale
vor Herre han bærer skjult i sig.
6
Alle mine kilder skal være hos dig!
Af dig genfødes skal jord og himmel,
folks og tungers og stjerners vrimmel
med alt, hvad jeg evig bar i mig!
Mel.: Thomas Laub 1922
N.F.S. Grundtvig 1856-60.
1 Sl 87,7
2 Matt 3,17
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 88
| Uddybende noter |
| 88,1 Kora-sønnerne: Kora-sønnerne var levitter, efterkommere af Kora (4 Mos 16; 26,11). De var indsat til at varetage sangen i Herrens tempel (1 Krøn 6,16.22), og i deres kreds blev der skrevet og samlet salmer til brug ved gudstjenesten. (Note fra Sl 42,1). Al-mahalat-le-annot: Meningen er ukendt. Det kan enten betyde på lidende vis lunder sygdom, eller være en melodihenvisning (på melodien: Mahalat) eller anvisning om et fløjteinstrument, idet nogle har ment at finde ordet for fløjte i udtrykket. (Note fra Sl 53,1) Maskil er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. (Note fra Sl 32,1). Navnet Heman optræder flere steder i GT, bl.a. en af Davids tempelsangere (1 Krøn 6,18; 25,4) og en af de vise på Salomos tid (1 Kong 5,11). Det er dog ikke givet, at det er en af dem. Betydningen af udtrykket ezraitten er også usikker, det kan evt. være et slægtsnavn eller betyde hjemmefødt, indfødt.1 88,8 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 88,19 Frænde: Person der tilhører samme slægt som én selv.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fr%C3%A6nde
Kapitel 89
| Uddybende noter |
| 89,1 Maskil er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. (Note fra Sl 32,1). Ezraitten Etan: I 1 Kong 5,11 omtales der en vis mand ved navn ezraitten Etan, og i 1 Krøn 6,26; 15,17 nævnes der levitter ved navn Etan, men det er usikkert, om en af dem har forbindelse til denne salme. Jf. I øvrigt til Sl 88,1.1 89,5 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3). 89,7 Gudssønnerne: De helliges forsamling er ofte i salmerne den gudstjenestefejrende menighed i templet, men her er det Guds tjenende engle og åndemagter (5 Mos 33,3. Job 15,15. Zak 14,5. Dan 8,13), der lovpriser Gud. Gudssønnerne er her også disse himmelske magter (Sl 29,1), der tilbedende omgiver Guds trone og altid er rede til at udføre hans vilje.1 89,11 Rahab er her en personificering af alle de onde magter, der er imod Guds orden og godhed (Es 51,9-10. Job 9,13; 26,12-13; jf. Sl 74,14). Ordvalget er farvet af beretningen om Israels udfrielse fra Egypten (2 Mos 14-15), og Rehab kan undertiden netop bruges som betegnelse for Egypten (Sl 87,4).1 89,13 Tabor var et lavt bjerg vest for Jordan, Hermon var et højt bjerg øst for Jordan.2 89,18 At løfte sit horn som en stærk tyr er billede på kraft og triumf (Sl 75,5; 92,11).1 89,53 Disse ord danner afslutningen på Salmernes tredje bog.2 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 193-197.
Kapitel 90
| Uddybende noter |
| Salme 90 Sl 90 er gendigtet af N.F.S. Grundtvig i 1841, 1857 og 1864: For dig, o Herre, som dage kun. Over v. 12 har H.A. Brorson i 1732 digtet: Kom, hjerte, tag dit regnebræt og C.J. Brandt i 1870 og 1885: Klokken slår, tiden går.1 90,1 Gudsmanden (5 Mos 33,1. Jos 14,6); han havde som Guds tjener et ganske særligt, nært forhold til Gud (5 Mos 34,10).2 90,4 Nattevagt (Dom 7,19), datidens mindste tidsenhed (4 timer), som et menneske oftest sover igennem uden at registrere den (2 Pet 3,8; jf. også Sl 84,11).2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 92-100.
Salme: For dig, o Herre, som dage kun. (Grundtvigs gendigt over Sl 90)
For dig, o Herre, som dage kun
1
For dig, o Herre, som dage kun
årtusinder er at regne,
et øjeblik er den liden stund,
vi ånder i støvets egne.
2
Som blomsten falmer hver rosenkind,
som græs fældes kæmper gæve,
de vises kunstige hjernespind
nedfejes som spindelvæve.
3
Halvfjerdsindstyve er støvets år,
de stolteste strid og møje;
om firsindstyve en kæmpe når,
des mere han har at døje.
4
Se ned, vor Herre, og hør vort kald!
Du lære os ret af nåde
at tænke på vore dages tal
og lade din visdom råde!
5
O, giv os dog efter striden fred
og trøst efter suk og klage;
med glæden i kvæld din miskundhed
lad krone de korte dage!
6
Ja, styrk din tjener med kraftens Ånd,
og børnene hans tillige,
lad værket lykkes ved deres hånd,
lad blomstre med os dit rige!
7
Os overstråle din herlighed
som solen ved middagstide,
og lys over os i graven fred
med solebjærgs-skær det blide!
Mel.: Christian Barnekow 1870
O, Gud ske lov til evig tid
Sl 90
N.F.S. Grundtvig 1841, 1857 og 1864.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Salme: Kom, hjerte, tag dit regnebræt. (Brorsons digt over Sl 90,12)
Kom, hjerte, tag dit regnebræt
1
Kom, hjerte, tag dit regnebræt,
skriv op dit levneds dage,
se til, at du kan sanse ret
og tænke lidt tilbage!
Hvad har du gjort de mange år,
du har i verden levet?
Tænk, trygge sjæl, at alting står
i Guds register skrevet!
2
Vel løber tiden hastig hen
og bliver evig borte,
men det vil komme vist igen,
hvad du i tiden gjorde,
når Gud engang til dommen vil
den ganske verden sanke,
og her skal nøje svares til
hver gerning, ord og tanke.
3
Hvor skjules mangen svig og list
i hjertets fule gemme,
og kåde lysters onde gnist,
som ingen kan fornemme!
Da tænker du, det er forglemt,
den sag har ingen fare;
men Gud har dog sin dag bestemt,
som sligt skal åbenbare.
4
Betænk, betænk, hvor hastigt gik
de andre nådesdage!
Hvad om der ej var øjeblik
nu mer for dig tilbage!
Og er der end en liden stund
for dig endnu i vente,
så tænk, du har så stort et pund
og end slet ingen rente!
5
Fald ned med ydmyg hjertens bod
for nådens stol og trone,
og bed, at Gud for Jesu blod
vil lade sig forsone,
at du herefter bedre må
din nådestid anvende
og så ved livets aften få
en sød og salig ende!
Mel.: O store Gud, din kærlighed
Sl 90,12
Hans Adolph Brorson 1732.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Salme: Klokken slår, tiden går. (Brandts digt over Sl 90,12)
Klokken slår, tiden går
1
Klokken slår,
tiden går,
troen på ordet sin prøve står;
er det faldet i hjertemuld,
overstår det vel vinterkuld,
bærer sin evigheds-frugt.
2
Klokken slår,
tiden går,
håbet Guds børn dog fejl ej slår,
det har vinger af engleart,
flyver til Himmels med bønnens fart,
kommer tilbage med svar.
3
Klokken slår,
tiden går,
kærligheden ej tæller år,
den kan gøre det gamle ungt,
gøre let det, der synes så tungt,
vand den omskaber til vin.
4
Klokken slår,
tiden går,
ene Guds nåde urokket står,
den os fører så tryggelig frem,
bygger os hisset og her et hjem,
fyldt med den sejrrige fred.
5
Klokken slår,
tiden går,
her har den bygget i tusind år,
hjerter husvalet i daners vang,
kimet til kirke og løftet med sang
fanen om korsets træ.
6
Klokken slår,
tiden går,
aldrig udrinder evigheds år,
aldrig afblomstrer Guds Paradis,
aldrig forstummer hans nådes pris.
Amen! Halleluja! Tak!
Mel.: Oluf Ring 1938
C.J. Brandt 1870 og 1885.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 91
| Uddybende noter |
| 91,3 Fuglefængeren: Person der fanger fugle.1 91,6 Soten: Farlig og smitsom sygdom.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sot
Kapitel 92
| Uddybende noter |
| Salme 92 Salme 92 er gendigtet af N.F.S. Grundtvig I 1836 og 1868: Giv mig, Gud, en salmetunge.1 92,4 Det vides ikke præcis, hvordan den tistrenget lyre så ud. Måske lignede den en harpe, blot mindre.2 92,11 At løfte horn er udtryk for styrke og sejr (1 Sam 2,1. Sl 75,5-6; 148,14. Luk 1,69). Den friske olie er tegn på fest og glæde (Sl 23,5; 45,8; 133,2. Matt 6,16-18. Es 61,3).2 92,13 Cedertræet: Var Libanons stolthed og nationaltræ (Sl 1. Jer 17,8; Sl 37,35. Dom 9,15. 2 Kong 14,9. Es 2,13. Ez 31).2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 108-117.
Salme: Giv mig, Gud, en salmetunge. (Grundtvigs gendigt over Sl 92)
Giv mig, Gud, en salmetunge
1
Giv mig, Gud, en salmetunge,
så for dig jeg ret kan sjunge
højt og lydelig,
så jeg føle kan med glæde:
sødt det er om dig at kvæde
uden skrømt og svig!
2
Himlene din glans forkynde,
lad hver morgen mig begynde
dagen med din pris!
Og når aftenklokken ringer,
lad min sang på lærkevinger
stige ligervis!
3
Aldrig noksom dig kan love
mand på mark og fugl i skove
for din miskundhed;
lige god i ny og næde
gør du, os til gavn og glæde,
mer end engle ved.
4
Hvert dit værk er stort vidunder,
i din visdom ingen bunder,
som af den har øst.
Kun en dåre tør det nægte,
at hos dig er alting ægte,
alting mageløst.
5
Græsset lig er hver en synder,
ender, før han ret begynder,
visner i sin vår;
himle selv forgå af ælde,
men i grundfast guddomsvælde
evig du består.
6
Dine fjender gå til grunde,
ja, som avner skal de onde
hvirvles, vejres hen,
mens i alderdommens dage
herlig kræfterne tiltage
hos din gode ven.
7
Se! fra dine drivehuse
i det fri, hvor storme suse,
poder plantes ud!
Og når de som sne er hvide,
finest frugt om vintertide
bære de for Gud.
8
Om end gennem dage hårde,
blomstre skal i dine gårde
hvert et hjerteskud,
bære frugt på gamle dage,
medens bjerg og skov gentage:
Ejegod er Gud!
Mel.: Førreformatorisk julevise / Thomas Laub 1896
Sl 92
N.F.S. Grundtvig 1836 og 1868.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 93
| Uddybende noter |
| 93,4 Brændinger: Det at bølger brydes på en kyst.1 |
Kapitel 94
| Uddybende noter |
| 94,17 Tavshedens land er udtryk for dødsriget.1 |
Kapitel 95
| Uddybende noter |
| 95,8 Ved Meriba og Massa anklagede og udæskede Israel Gud kort efter udvandringen fra Egypten, fordi han efter deres mening ikke sørgede godt nok for, at der var rigeligt vand (2 Mos 17,1-7; jf. 4 Mos 20,1-13. Sl 106,32).1 |
Kapitel 96
| Uddybende noter |
| 96,4 Guder er her alle de magter, mennesker tilbeder og tjener, enten af frygt eller for at sikre sig medgang. I GT kaldes disse magter undertiden for guder, men de er blot menneskehænders værk (Sl 115,4-8. Es 2,8.20).1 |
Kapitel 97
| Uddybende noter |
| 97,1 De fjerne øer er alle jordens fjerne egne (Es 42,10.12; 49,1).1 97,2 Skymulm: Tæt mørke (mulm), fremkaldt (om dagen) af stærk skydannelse.2 97,7 Beskæmmes: Bringe skam over.3 97,8 Zion er tempelbjerget. Judas døtre er Judas byer og indbyggere.1 |
2 https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=skymulm
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=besk%C3%A6mme
Kapitel 99
| Uddybende noter |
| 99,1 Udtrykket: Han troner over keruberne (1 Sam 4,4. 2 Kong 19,15. Sl 80,2) hentyder dels utvivlsomt til pagtens ark (hvad enten pagtens ark endnu stod i templet eller ej; den blev bortført af babylonerne ved Jerusalems ødelæggelse 587 f.Kr.), hvor over der stod to gyldne keruber (1 Kong 6,23-28), og dels til den himmelske helligdom, hvor Gud troner (Es 6,1), og hvorfra hans tjenere sendes ud.1 99,2 Zion er tempelbjerget i Jerusalem.1 99,4 Jakob er det gamle navn for Israel.1 99,7 Herren mødte Moses i Skysøjlen ved Åbenbaringsteltet (2 Mos 33,9).2 99,9 Hellige bjerg er det tempelbjerg, hvor Guds tempel står som mødested for himmel og jord.1 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 210.
Kapitel 100
| Uddybende noter |
| 100,1 Takofferet: Overskriften i DO (til takofferet) kan dog være en overfortolkning af grt.s tôdâh, der egl. blot betyder: til takken. I offersproget er tôdâh betegnelse for takofferet (3 Mos 7,12), men ordet bruges ofte om taksigelse og lovprisning, og således er det også forstået i v.4 (takkesang). Salmen kan altså opfattes mere generelt som opfordring til at takke Gud.1 2 100,4 I tempelkompleksets forgårde (se til 84,3) trådte folket ind til Gud.1 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 210.
Kapitel 102
| Uddybende noter |
| Salme 102 Bodssalmer er de salmer i Salmernes Bog, hvis fælles tema er syndserkendelse og bøn om forladelse; det drejer sig efter oldkirkelig tradition om nr. 6, 32, 38, 51, 102, 130 og 143. I den katolske kirke bliver bodssalmerne reciteret ved liturgiske bodsandagter. (Note fra Sl 6) Det kan ikke afgøres sikkert, hvornår salmen er blevet til. Templet I ruinerne (v.15) og talen om fanger (v.21) peger dog hen på slutningen af det babylonske eksil (530-520 f.Kr).1 102,7-8 Salmistens knugende ensomhed skildrer i tre fuglebilleder. Ørkenen og ruinerne er billede på hans nedbrudte og hensygnende krop og sind.1 102,14 Zion er tempelbjerget i Jerusalem. (Note fra Sl 99,2) 102,15 Zions sten, Dens ruindynge: Se indledningen til salmen. |
Kapitel 103
| Uddybende noter |
| Salme 103 Sl 103 er gendigtet af J. Poliander i 1530: Min sjæl, du Herren love, J. Neander i 1679: Lover den Herre, den mægtige konge med ære! og N. F. S. Grundtvig i 1836: Lovsynger Herren, min mund og mit indre!1 |
Salme: Min sjæl, du Herren love. (Polianders gendigt over Sl 103)
Min sjæl, du Herren love
1
Min sjæl, du Herren love,
hans navn mit hjerte frydes ved;
i kor med fugl i skove
lovsyng med tak hans miskundhed!
Han råded på din vånde bod
og al din skyld forlod;
han til sin barm dig drager,
dit banesår er lægt;
den hvile, dér du smager,
gør ung trods alders vægt;
han skifter ret og tager
fortrykte i sin varetægt.
2
Han os har åbenbaret
sin vilje og sit sandheds ord;
sin Søn han ikke spared
og sendte fred med ham til jord;
hans nåde er så rigt et væld,
som gav i gry og kvæld
de bange sjæle trøsten,
der søgte ham i nød;
som glæden er om høsten,
hans fred er himmelsk sød;
så fjernt som vest fra østen
vor synd er sænkt i havets skød.
3
En fader vil forbarme
sig over sine egne små,
og Herren gav os arme
sit fadernavn at kalde på;
vor skabning kender han og ved,
at al vor herlighed
er græsset lig på ager,
i morgen er det hø,
en rose fin og fager,
der dufter for at dø,
et løv, som vinden jager,
så er vor lod på verdens ø.
4
Guds miskundhed alene
grundfæstet står i evighed;
sin kårne brud den rene
fra slægt til slægt han holder ved,
dem, som bevaret har hans pagt,
hvem kronen er tilsagt,
hvor engle hist i kæde
om Himmel-tronens glans
Gud Herrens pris udkvæde
for livets sejerskrans.
Min sjæl, istem med glæde:
Al æren er og bliver hans!
Mel.: Johann Kugelmann 1540
Sl 103
Johan Gramann (Poliander) (1530).
Dansk 1569. C.J. Brandt 1888.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Salme: Lover den Herre, den mægtige konge med ære! (Neanders gendigt over Sl 103)
Lover den Herre, den mægtige konge med ære
1
Lover den Herre, den mægtige konge med ære!
Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være!
Mød ham med sang,
psalter og harpe, giv klang!
Åndelig leg vil jeg lære.
2
Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer,
ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer,
lader dig få
mer, end du selv kan forstå,
bedre, end hjertet begærer.
3
Lov dog den Herre, som alting så vel for dig mager,
ham, som dig sundhed forlener og venlig ledsager!
Tænk, af hvad nød
denne din Herre så sød
dig ved sin almagt uddrager!
4
Lov dog den Herre, som dig i din stand giver lykke,
ham, som med tusind velsignelser véd dig at smykke!
Tænk dog derpå,
at han sin ære kan få,
ak, i din sjæl det indtrykke!
5
Lov da den Herre, min sjæl, og hvad i mig mon være,
hvad som har ånde, ophøje hans navn og hans ære!
Han er dig god,
ak, gør ham aldrig imod!
Amen, han selv dig det lære!
Mel.: Stralsund 1665
Sl 103
Joachim Neander 1679. Dansk 1740.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Salme: Lovsynger Herren, min mund og mit indre! (Grundtvigs gendigt over Sl 103)
Lovsynger Herren, min mund og mit indre
1
Lovsynger Herren, min mund og mit indre!
Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn!
Tonerne spille, som stjernerne tindre,
trindt om Jehovas højhellige navn!
2
Sjæl, kom i hu, at Guds pris du forkynder
tidlig og sent, for han evig er god,
han, som forlader i skok dine synder,
råder på al din elendighed bod.
3
Løskøbt har han dig blandt Helvedes fanger,
kranser dig yndig, som kongen sin ven,
skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger,
sol-fuglen lig bliver ung du igen.
4
Højt, som til himlen der findes fra jorden,
vokse vor Herre lod nåden i hast.
Langt, som fra syden der måles til norden,
skilte fra os han vor skam og vor last.
5
Faderen tager vel barnet til nåde,
så tager trælbårne syndere du,
Gud! for du kender vor skabelses gåde,
støvtråde-værket du kommer i hu.
6
Menneskeliv er som græssets i enge,
blomsten vi ligne fra isse til fod,
stormene hvine, og bladene hænge
visnet, man ved ikke mer, hvor den stod!
7
Evigheds-blomst derimod er din nåde,
fryder dem alle, som frygte din magt,
bliver end sent deres afkom til både,
som holde hart ved dit bud og din pagt.
8
Herren, vor Herre, han troner i Himlen,
enevoldskonge er han over alt.
Stjernerne lig er om højsædet vrimlen,
høvdingeskaren, blandt tjenere talt.
9
Lover ham, engle! som herlig udretter
ærinde hans, alt som ordene lød.
Priser ham, kræfter! som fluks iværksætter,
hvad med et vink kun den vældige bød!
10
Lovsynger Herren, hans værker i klynge,
verdener alle! thi riget er hans.
Glæd dig, min sjæl! til for evig at synge
Skaberens pris, hvor han troner i glans!
Mel.: Thorvald Aagaard 1909
Sl 103
N.F.S. Grundtvig 1836.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 104
| Uddybende noter |
| Salme 104 Digteren har i sin salme brugt ord og forestillinger fra forskellige skabelsesmyter (fx v.6.26), der var udbredte i området fra Egypten til Babylon og Grækenland, men de er blevet brugt helt i den bibelske skabelsesforståelses tjeneste. Måske tjener de til at understrege, at Gud ikke blot er ét lands og ét folks skaber, men himlens og jordens skaber; alle folk er inde under den omsorg, der lovprises. Især har man bemærket en række lighedspunkter med en egyptisk hymne fra 14. årh. f.Kr. til guden Aton. Forskellene er dog så store, at der næppe er tale om direkte afhængighed eller kendskab, men netop om fælles baggrund i emne, sprog og billeder.1 Salmen er bygget op, så temaerne følger de seks skabelsesdage i 1 Mos 1: 1. dag: v.1-2a; 2. dag: v.2b-4; 3. dag: v.5-18; 4. dag: v.19-20; 5. dag: v.25-26; 6. dag: v.21-23+27-30.2 104,3 Med højsal er der tænkt på de rum, der var bygget som øverste etage på rigmænds huse (Dom 3,20. 1 Kong 17,19), ofte som tron- og gildesale. Guds højsal strækker sig ud over hele himlen og er først fæstet langt uden for menneskets horisont.1 104,26 Livjatan var oprindelig navnet i kana’anæiske myter på et søuhyre, her er det dog blot et stort havdyr, velsagtens en hval eller krokodille (Job 40,25-41,3), der er skabt til at lege i havet – så forunderlig rig og ødsel er Gud! DOs forståelse af teksten er ikke umulig, men det er sprogligt mere nærliggende at oversætte v.26b: dér er Livjatan, som du skabte til at lege med. Det frygtindgydende uhyre er blot et kæledyr, Gud leger med! Måske er der et ironisk hip til samtidens mytologiske forestillinger.1 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 218-221.
Kapitel 105
| Uddybende noter |
| 105,1 Halleluja betyder: Lovpris Herren.1 105,23 Kams land: Kam var stamfader til bl.a. Misrajim, der er det hebraiske navn for Egypten (1 Mos 10,6); her bruges Kams land som synonym for Egypten (Sl 78,51).1 105,40 Om vagtler og mannaen se 2 Mos 16,2-4.13-15.2 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 218-221.
Kapitel 106
| Uddybende noter |
| 106,15 Israel glemte imidlertid hurtigt Guds godhed og ville ikke afvente, hvorledes Gud ville føre dem til det forjættede land, men levede kød her og nu (2 Mos 16, jf. dog 4 Mos 11, der tydeligt klinger med I skildringen her). Gud gav dem kød i overflod, men sendte samtidig svindsot imod dem. Det sidste siges ikke direkte i 2 Mos 16, men er formentlig udlægning af 4 Mos 11,33-34.1 Svindsot: Smitsom infektionssygdom som viser sig som betændelsesprocesser i forskellige væv og organer, især lungerne.3 106,17 Opgøret mod Moses og Aron stod bl.a. Datan og Abiram bag (4 Mos 16).1 106,19 Horeb er et andet navn for Sinaj eller en del af Sinaj.2 106,22 Kam er også et udtryk for Egypten (se til Sl 78,51).1 106,25 Murre: Lavmælt (og for sig selv) give udtryk for sin utilfredshed.4 106,28 Kort før indvandringen i Kana’ans land fandt dyrkelsen af Ba’al-Peor sted, en moabitisk gud, der dyrkedes på bjerget Peor lidt øst for Det Døde Hav nordende.1 106,30 Præsten Pinehas adlød Herrens ord og standsede derved Guds vredes straf.2 106,32 Moses slog to gange – på Guds befaling – vand af en klippe ved Meriba (2 Mos 17,1-7. 4 Mos 20,2-13).1 106,48 Dette vers danner afslutningen på Salmernes fjerde Bog.2 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 223-225.
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=svindsot
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=murre
Kapitel 108
| Uddybende noter |
| Salme 108 Sl 108 er en af dubletterne i Salmernes Bog. V.2-6 er identisk med Sl 57,8-12 og v.7-14 med Sl 60,7-14.1 108,8 Sikem (nu Nablus) lå ved et vigtigt vejknudepunkt mellem bjergene Garizim og Ebal. Jakob slog lejr der (1 Mos 33,18), Abimelek regerede der (Dom 9), og byen blev en kort tid Nordrigets hovedstad (1 Kong 12,25). Sukkot var en by på østkanten af Jordandalen, øst for Sikem. (Note fra Sl 60,8) 108,9 Gilead var det område øst for Jordanfloden, som deltes mellem Gad og Manasse stammer (5 Mos 34,1. Jos 22,9) (Ruben boede lidt sydligere)). Efraim var bosat i det centrale højland og blev den dominerende stamme i Nordriget. Juda, der blev den dominerende stamme i Sydriget (1 Mos 49,10), var bosat i bjerglandet syd for Jerusalem og vest for Det Døde Hav. (Note fra Sl 60,9). 108,10 Moab (1 Mos 19,37. 2 Sam 8,2) og Edom (1 Mos 36,8. 2 Sam 8,13-14) boede sydøst og syd for Det Døde Hav. Sammen med Filistæa (1 Sam 4-6) ude ved kysten var de i lange perioder Israels bitreste fjender. Udtrykket vaskefad er hånligt: De tror, de er stærke, men de er ikke andet end et fad til at vaske fødder i. At kaste sin sko er formodentlig tegn på erobring. Meningen kan dog også være, at Edom blot er som en slave, herren kaster sin sko hen til for at få den pudset. Mennesker frygtede Edom, men det kunne ikke true Gud. Og Filistæa, der ville erobre Israel, skal ende med at måtte hylde dets Gud. (Note fra Sl 60,10). |
Kapitel 109
| Uddybende noter |
| 109,11 Ågerkarle: Person der udlåner penge til en meget høj rente.1 |
Kapitel 110
| Uddybende noter |
| Salme 110 Salmernes 110 er den oftest citerede i NT.1 110,2 Zion: Templet (se til Sl 14,7).1 110,4 Guds åbenbaringsord lyder her med en ny titel til Messias: »Præst for evigt på Melkisedeks vis.« Om Melkisedek står der i 1. Mos. 14,18-20, at han var præst for Gud den Højeste, han velsignede Abram, og Abram gav ham tiende. I Hebr. 5,5-10 og 6,19-7,28 tolkes han i sin egenskab af præst° og retfærdigheds konge ii Jerusalem som forbillede på Kristus (Hebr. 7,3). Messias får i Sl. 110 tilføjelsen »for evigt«; tidsrammen kan ikke rumme ham.2 110,5 Guds vredes dag er i GT udtryk for dommens dag, hvor al uretfærdighed og ondskab dømmes og tilintetgøres (Sef 1,7-2,3. Am 5,18-27. Es 2,12-22).1 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 227-230.
Kapitel 111
| Uddybende noter |
| 111,1 Halleluja betyder ‘pris Herren’.1 111,10 Såre: Særdeles; meget.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=s%C3%A5re,2&query=s%C3%A5re
Kapitel 112
| Uddybende noter |
| 112,9 Hans horn løfter sig herligt: Horn er symbol på kraft (Sl 75,5; 92,11; 132,17. 1 Sam 2,1. Luk 1,69). At den gudfrygtiges horn løfter sig betyder, at Gud giver styrke. I hebraisk poesi undgår man ofte at nævne Gud direkte. Den gudfrygtige er et levende vidnesbyrd om Guds velsignelse.1 112,10 Græmmer: Ærgre sig; være nedtrykt. 2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=gr%C3%A6mme
Kapitel 113
| Uddybende noter |
| 113,7 Skarnet: Snavs; skidt; affald.4 |
Kapitel 114
| Uddybende noter |
| 114,1 Halleluja: Pris Herren.1 Jakobs hus og Israel er det samme; Israel er Jakobs senere navn (1 Mos 32,29).1 114,2 Juda og Israel er i hovedsagen synonymer, om end Juda egentlig blot er én af Israels 12 sønner og stammer. Som den stamme, der var blevet den ledende, forfra kongeslægten den kom, og i hvis område folkets helligdom stod (Jos 15,8.63), står den imidlertid som betegnelse for folket. Mening er altså ikke, at Juda stamme alene, men hele folket af Herren helligdom.1 |
Kapitel 115
| Uddybende noter |
| 115,10 Arons hus (hus betegner her familie, slægt) er præsterne.1 |
Kapitel 116
| Uddybende noter |
| 116,13 Frelsens bæger er et takoffer til Herren for hans frelse (4 Mos 28,7).1 2 116,16 Trælkvindes søn: Jødiske trælle skulle frigives efter 6 år (2 Mos 21,2), men denne regel gjaldt ikke en trælkvindes børn – de forblev deres herres ejendom (2 Mos 21,4). Salmisten betegner sig med dette udtryk som den ringeste træl, der aldrig kan stille nogen form for krav, og udtrykker samtidig sit stærke ønske om altid at måtte være hos Gud.1 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 238
Kapitel 117
| Uddybende noter |
| Salme 117 Gendigtet af J. Agricola 1524: Gladelig vil vi halleluja kvæde.1 117,1 Halleluja: Pris Herren.2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 224-233
Salme: Gladelig vil vi halleluja kvæde. (Agricolas gendigt af Sl 117)
Gladelig vil vi halleluja kvæde
1
Gladelig vil vi halleluja kvæde,
hjertet skal springe for Herren af glæde,
synd han tilgiver og skylden udsletter,
tungeste sorger i hjertet os letter.
2
Alt, hvad der lever på jorden, skal love
Herren så lifligt som fuglen i skove;
vejen og livet i Kristus er fundet,
døden og Djævelens magt overvundet.
3
Alle, som tror ham, forjætter han nåde,
hjælper og trøster i al deres våde,
trofast han giver dem Himmerigs rige
efter sit løfte, som ikke kan svige.
4
Gud være prist, som os løste af vånden,
Gud være lovet med Sønnen og Ånden,
han, som har været, som er, og som kommer,
Gud i al evighed, frelser og dommer!
Mel.: Johann Walter 1524
Sl 117
Johann Agricola 1524. (Dansk 1528 og 1529).
M.B. Landstad 1861.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 118
| Uddybende noter |
| Salme 118 V.15-23 er gendigtet i 1623 og 1627 af Anders Arrebo: Om salighed og glæde. V.24-29 i 1837 af N.F.S.Grundtvig: Denne er dagen, som Herren har gjort.1 118,3 Arons hus (hus betegner her familie, slægt) er præsterne. (Note fra 115,10) 118,19 Retfærdigheds porte kan være alle templets porte eller eventuelt navnet på en dobbeltport mod øst. Navnet er dobbelttydigt og betegner både portene ind til den retfærdige og retfærdiggørende Guds tempel, og porte for de retfærdige, dem, der lever i pagtens.2 118,22 Bygmesterne er verdens kloge og magtfulde, der tror, at de opbygger verden, men i virkeligheden er det Gud, der gennem sine udvalgte bringer tro, håb og kærlighed ind i verden. Hovedhjørnestenen er enten en sokkelsten, der i et hjørne skal bære to mure, eller den sten, der sidder øverst i fx buen over indgangsportalen og derved holder hele buen i det rette spænd. I rabbinsk jødedom blev hovedhjørnestenen de sidste århundreder før Kristi fødsel forstået som David eller Messias. På linie hermed citeres verset (og v.23) flere steder i NT om Jesus (Matt 21,42. Mark 12,10-11. Luk 20,17-18. ApG 4,11. 1 Pet 2,7; jf. Ef 2,20), Guds folks grundvold. Igennem ham når velsignelsen ud til jordens slægter (1 Mos 12,3); han opfylder Israels opgave.2 118,27 Processionen: Højtideligt optog især i forbindelse med en religiøs eller officiel begivenhed.3 Oversættelsen af v.27b er usikker, men der må være tale om, at en festprocession eller evt. festofferet skal forbindes med alteret for derved at understrege skarens afhængighed af og lydighed mod Gud. Brændofferalteret (se illustration nedenfor, red.) stod i præsternes forgård, midt foran selve tempelbygningen, formodentlig sådan at dets hjørnefremspring (horn) kunne nås fra mændenes forgård (en forfulgt kunne søge tilflugt ved alterets horn, 2 Mos 21,13. 1 Kong 1,50). Sonofferets blod skulle stryges på disse horn (3 Mos 16,18. 2 Mos 29,12). Festprocessionen bekender dermed sin totale afhængighed af, at Gud tager imod dens sonoffer. Ikke alle kan nå ind og røre ved alterets horn, men alle gudstjenestens deltagere kan være med i den kæde, der rækker derind.2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 224-233
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=processionen
Salme: Om salighed og glæde. (Arrebos gendigt af Sl 118,15-23)
Om salighed og glæde
1
Om salighed og glæde
der nu skal sjunges frit
i Herrens samfundskæde
og Guds pauluner vidt;
thi ved Guds højre hånd
er Kristus højt ophøjet,
han har sin fjende bøjet,
han løste dødens bånd.
2
Så vist han er i live,
så dø vi ingenlund,
men vi skal frelste blive,
fortælle hans miskund;
om kødets gang vi gå
og lægges slet i grave,
dog skal vi livet have,
udødelig opstå.
3
Den kirke-sten grundfaste,
den Herre Jesus Krist,
de bygningsmænd forkaste,1
men han er blevet vist
til hjørnestenen her
for kirkens hus på jorde;
den gerning Herren gjorde,
thi prise ham enhver!
Mel.: Guds godhed vil vi prise
Sl 118,15-23
Anders Arrebo 1623 og 1627.
Fr. Hammerich 1850.
1 forkastede
www.dendanskesalmebogonline.dk
Salme: Himlene, Herre, fortæller din ære. (Grundtvigs gendigt af Sl 118,24-29)
Denne er dagen, som Herren har gjort
1
Denne er dagen, som Herren har gjort,
den skal hans tjenere fryde.
Op han i dag lukked Himmerigs port,
så skal hver søndag det lyde;
thi i dens hellige timer
herlig af graven opstod Guds Ord,
nådig fra Himlen Guds Ånd nedfór.
Ved I nu, hvorfor det kimer?
2
Frels da nu, Herre, giv lykke og held!
Værket i dag er dit eget.
Lad millioner dig takke i kvæld,
for du dem har vederkvæget!
Ja, lad dem prise med glæde
Ånden, som taler og trøster frit,
folket velsigner i navnet dit,
viser, din fred er til stede!
3
Herre, vor Gud, ja, besøg os i glans,
hvor i din kirke vi mødes!
Tungerne binde dig krans over krans,
alt som vort hjerte opglødes!
Højtiden vokse med dagen!
Påske og pinse udsprang af jul,
så lad og glæden af tro i skjul
spørge forgæves om magen!
4
Ja, lad så virke dit bad og dit bord
med de indviede tunger,
at det kan høres, din Ånd og dit Ord
er det, som taler og sjunger!
Lad os det føle og smage:
Ånden er bedre end kød og blod,
Herren er liflig og ejegod,
kristne har kronede dage!
Mel.: Melchior Vulpius 1609 / Thomas Laub 1896
Sl 118,24-29
N.F.S. Grundtvig 1837.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Illustration: Bronze alter (Brændofferalter, note til Sl 118,27)
Kapitel 119
| Uddybende noter |
| Salme 119 Sl. 119 er en alfabetisk salme, der består af 22 afsnit med otte linier i hver. I første afsnit begynder alle otte linier med det hebraiske a, i andet afsnit otte linier med b osv. svarende til de 22 bogstaver i det hebraiske alfabet. Denne kunstfærdige, poetiske stil er vanskelig at gengive i en oversættelse, og den bevirker også, at de enkelte afsnit ikke adskiller sig meget fra hinanden; de er variationer over temaet: Guds ord. De er ikke struktureret tematisk, men alfabetisk. Andre alfabetiske salmer er Sl. 9; 10; 24; 34; 37; 111; 112; 145.1 119,20 Hentæres: Få til at gå til grunde lidt efter lidt; svække og tilintetgøre.2 119,57 Hver stamme fik ved fordelingen af Kana’ans land efter Israels indvandring fra ørkenen én del af landet (Se kort nedenfor, red.), kun Levi stamme fik ingen jordlod, for Herren selv skulle være deres lod (5 Mos 10,9). Gud skulle sørge for denne stamme bl.a. gennem tiendeafgifter og offergaver. Denne formel overfører salmisten nu på sig selv, selv om han måske ikke er levit. Han har oplevet, at Gud har taget sig af ham, og det er vigtigere og bedre for ham end nogen jordisk rigdom (v.14; jf. Sl 16,5).3 119,61 Snærer: Stramme.4 119,70 Deres hjerte er sløvt af fedt: Dvs. ufølsomt, formentlig både for andres lidelser og for Guds lov og sandhed.3 119,78 Beskæmmes: Bringe skam over; vække skamfølelse eller forargelse.5 119,83 Jeg er som en lædersæk, der er hængt til rygning: Hele strofen er præget af klage. Salmisten beskriver sin tilstand med et billede i v.83 (egl. som en lædersæk i røg). Lædersække blev især brugt til at opbevare vin i (Matt 9,17). Når de ikke var i brug, blev de ofte hængt op under loftet, hvor de blev tilrøgede og rynkede – og hvis de hang sådan ret længe, blev de ubrugelige.3 119,113 Vankelmodige: Præget af skiftende sindsstemning og vanskelighed ved at træffe beslutninger.6 119,119 Gud er som metalsmelteren, der gennem sine formaninger vil rense mennesket for alle urenheder, så det bliver som ædelt, rent metal. Den, der foragter guds formaninger, ender blot som ubrugeligt affald, slagger, der kastes på lossepladsen (Mal 3,2-3).3 119,140 Lutret: Rense eller påvirke og derved gøre stærkere og mere ædel.7 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hent%C3%A6res
3 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 242-248
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sn%C3%A6re
5 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=besk%C3%A6mme
6 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Vankelmodige&tab=for
7 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lutre
Kort: Fordeling af landet (Note til Sl 119,57)
Ca. 1400 f.Kr.
Kapitel 120
| Uddybende noter |
| 120,4 Gyvelens hårde stamme og rod blev anset for at give det bedste trækul, der gav høj varme og glødede meget længe (Sl 11,6).1 120,5 Meshek (1 Mos 10,2) lå langt mod nord ved Det Sorte Hav, og Kedar (1 Mos 25,13) var en stamme, som drog rundt i den arabiske ørken; det var ikke muligt at bo begge steder samtidigt.2 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 250-251
Kapitel 121
| Uddybende noter |
| Salme 121 Sl 121 er gendigtet af Hans Thomissøn i 1565: Jeg løfter højt mit øje op.1 121,8 Udtrykket din udgang og din indgang kan være et poetisk udtryk for altid og overalt (4 Mos 27,17).2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 258-266
Salme: Jeg løfter højt mit øje op. (Thomissøns gendigt af Sl 121)
Jeg løfter mine øjne op
1
Jeg løfter mine øjne op
mod evighedens bjergetop,
når al min trøst forsvunden er,
til Gud om hjælp er mit begær;
jeg tror på ham så visselig,
han vil og kan forsvare mig.
2
På megen styrke, ros og magt,
på rigdom, venner, kløgt og pragt
vil verdens børn forlade sig;
jeg på min Gud fortrøster mig,
han skabte himmel, hav og jord,
han er min hjælp, det er hans ord.
3
Frygt Gud, og fast din fod skal stå,
alting ved ham du skal formå;
i sorgen ej du synde skal,
ej fare vild i trængslers dal;
Gud holder dig på sandheds sti,
der skal du vandre frisk og fri.
4
Din Gud, som dig forvarer vel,
han, som bevarer Israel,
han blunder ikke nogen tid,
han sover ej; men med stor flid
hans øjne altid åbne står,
ser til, at du ej skade får.
5
Skal du end lide sorg og nød,
og det end varer til din død,
det dog en salig ende får,
i døden Gud selv hos dig står.
Din sjæl han vil bevare der,
at du kan leve trøstigt her.
6
Når du går ind, når du går ud
og følger Herrens ord og bud,
til hver en tid, på hvert et sted
sit lejde Gud dig giver med:
At han er din beskærmer blid
og hjælper dig til evig tid.
Mel.: O hjertekære Jesus Krist
Sl 121
Hans Thomissøn 1565.
Fr. Hammerich 1850.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 122
| Uddybende noter |
| 122,5 Israel blev regeret fra Jerusalem. Dybest set er Gud Israels konge (2 Mos 15,18. Sl 10,16), men Davids hus (slægt) var indsat som doms- og regeringsmagt på Guds vegne og efter Guds lov (5 Mos 17,8-13. Jer 21,12).1 |
Kapitel 124
| Uddybende noter |
| Salme 124 Sl 124 er gendigtet af Martin Luther i 1524: Var Gud ej med os denne stund.1 124,7 Fuglefænger: Person der fanger fugle.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fuglef%C3%A6ngeres
Salme: Var Gud ej med os denne stund. (Luthers gendigt af Sl 124)
Var Gud ej med os denne stund
1
Var Gud ej med os denne stund,
må Israel bekende,
var Gud ej med os denne stund,
forgik vi i elende;
thi vi er kun en lille flok,
men fjendens hob er talrig nok,
som os opsluge ville.
2
De truer os så vredelig,
og ville Gud tilstede,
opslugte de os visselig
med al vort liv og glæde;
da blev vi som det flade land,
hvorover flodens høje vand
med styrke sig henvælter.
3
Men lovet være du, vor Gud!
du hjælper os af fare,
vor bange sjæl du leder ud
som liden fugl af snare;
ja, snaren brister, vi er fri,
thi Herrens navn os stander bi,
han skabte jord og himmel.
Mel.: Johann Walter 1524
Guds Søn kom ned fra Himmerig
Sl 124
Martin Luther 1524. Dansk 1529.
N.F.S. Grundtvig 1811 og 1843.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 125
| Uddybende noter |
| 125,1 Zions bjerg er tempelområdet.1 125,3 Uretfærdighedens scepter betyder et uretfærdigt, ugudelige styre.2 Arvelod er her betegnelse for det land, Gud har givet sit folk (4 Mos 26,51-56. Jos 13-19).1 125,5 Krogveje: Snørklet eller indirekte metode; moralsk forkastelig fremgangsmåde.3 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 255
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=krogvej
Kapitel 126
| Uddybende noter |
| 126,4 Sydlandet (hebr. nægev) er ørkenområdet i det sydligste Israel, i dag kaldet Negev. Størstedelen af året ligger dets vandløb (nu kaldet wadier) som udtørrede kløfter, men under vinterens regn kan de pludselig blive rivende strømme.1 |
Kapitel 127
| Uddybende noter |
| Salme 127 Sl 127 er gendigtet af L. Spengler: Forgæves er vor kraft og kunst.1 127,1 At bygge hus skal formodentlig forstås bredt om at bygge en familie og et liv op (GTs ord for familie er hus).2 Vægteren: Vagtmand som sørgede for ro og orden i en købstad om natten, holdt øje med at der ikke udbrød brand, og ved hvert timeslag sang et vægtervers.3 127,5 Kogger: Rørformet beholder som en bueskytte opbevarer sine pile i.4 Porten i bymuren var en større bygning, der også fungerede som retssal og byrådssal (5 Mos 21,19; 25,7. Am 5,12. Ruth 4,1). Den enlige var oftest udsat for at lide uret, mens den, der havde mange sønner, havde mange til at forsvare og støtte sig.2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 279-286
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=v%C3%A6gteren
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kogger
Salme: Forgæves er vor kraft og kunst. (Spenglers gendigt af Sl 127)
Forgæves er vor kraft og kunst
1
Forgæves er vor kraft og kunst,
hvis Gud dem ej betrygger,
og alle mestres flid omsonst,
når han ej huset bygger;
så og den stad
bag voldes rad,
som Gud ej har bevaret,
man gøre til,
ihvad man vil,
den er dog slet forsvaret.
2
Forgæves årle vi opstår
og plager os med møje,
vort anslag dog alene går,
som Herren det vil føje;
om og dit brød
med slid og nød
du har dig selv erhvervet,
gav Gud ej mild
dig held dertil,
dit arbejd var fordærvet.
3
Kun Himlens konge gør det så,
at rigerne får lykke,
det alt for tit vi sande må,
når uden ham de bygge;
sligt regiment
blev ilde endt,
hvor mægtigt det så lader,
men held det folk,
hvis hjertes tolk
er tro på Gud, vor Fader!
4
Lyksalig er den stad, det land,
hvor gudsfrygt står ved roret,
og hvert et hus, hvis styresmand
Gud leder selv i sporet.
Agt derfor på,
til ham du må
alene dig fortrøste!
Hvor glemt er han,
for folk og land
det bedste dog vil brøste.1
Mel.: Valentin Schumann 1539
O store Gud, din kærlighed
Sl 127
Lazarus Spengler (?) 1527.
(Hans Tausen 1544. Bearbejdet 1569).
C.J. Brandt 1885.
Bearbejdet 1890.
1 mangle
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 128
| Uddybende noter |
| 128,5 Zion er tempelbjerget i Jerusalem. (Note fra Sl 99,2). |
Kapitel 129
| Uddybende noter |
| 129,3 De pløjede min ryg og trak lange furer: Lidelsen skildres i et krast, gribende billede, bag hvilket der måske ligger en barbarisk måde at mishandle fjender på, idet man lod dem lægge sig ned på jorden, hvorpå man trak knivbesatte slæder, hvis knive trængte ind i kroppen som plovjern, hen over dem (jf. Es 1,5-6; 51,23).1 |
Kapitel 130
| Uddybende noter |
| Salme 130 Bodssalmer er de salmer i Salmernes Bog, hvis fælles tema er syndserkendelse og bøn om forladelse; det drejer sig efter oldkirkelig tradition om nr. 6, 32, 38, 51, 102, 130 og 143. I den katolske kirke bliver bodssalmerne reciteret ved liturgiske bodsandagter. (Note fra Sl 6) Luther skrev i 1523 ud fra Sl 130 salmen: Af dybsens nød, o Gud, til dig.1 Salmen er også gendigtet af C.Marot o. 1540: Jeg råber fast, o Herre.1 130,6 Vægter: Vagtmand som sørgede for ro og orden i en købstad om natten, holdt øje med at der ikke udbrød brand, og ved hvert timeslag sang et vægtervers.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=v%C3%A6gteren
Salme: Af dybsens nød, o Gud, til dig. (Luthers gendigt af Sl 130)
Af dybsens nød, o Gud, til dig
1
Af dybsens nød, o Gud, til dig
mit bange råb jeg vender,
bøj nådig øret ned til mig,
hør bønnen, jeg opsender!
Thi om du ville se derpå,
hvad synd og uret vi begå,
da måtte vi fortabes.
2
Hos dig jo nåde gælder kun,
af den du synd tilgiver,
thi ren og hellig i sin grund
vor gerning aldrig bliver.
Hvo kan, o Gud, for dig bestå?
Enhver for dommen skælve må
og ty hen under nåden.
3
Derfor på Gud og ej på mig
jeg alt mit håb vil bygge,
mit hjerte skal husvale sig
udi hans nådes skygge;
den blev mig tilsagt ved hans ord,
det er min trøst, på det jeg tror,
deri mig intet rokker.
4
Og vared det til aftenstund,
ja natten ud, til morgen,
så skal mit hjerte ingenlund
fortvivle dog i sorgen;
men som det rette Israel,
der læsket blev af Åndens væld,
jeg bier på min Herre.
5 Og er vort syndemål end stort,
dog større er Guds nåde,
hans stærke hånd, som alt har gjort,
kan vel os fri af våde;
han er den gode hyrde, som
sin hjord fra synd, fra død og dom
i nåde vil forløse.
Mel.: Johann Walter 1524
Et trofast hjerte, Herre min
Sl 130
Martin Luther 1524. (Dansk 1528).
Peder Hjort 1843.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Salme: Jeg råber fast, o Herre. (Marots gendigt af Sl 130)
Jeg råber fast, o Herre
1
Jeg råber fast, o Herre,
af dybsens nød til dig,
du vil mig nådig være
og gerne høre mig;
dit øre du nedbøje,
når jeg min bøn frembær’,
og mærk udaf det høje,
hvad min begæring er!
2
Ak, hvis du agt vil give
på synden, vi begå,
mens vi er her i live,
hvem kan for dig bestå?
Men hver, som det begærer,
du nåde har tilsagt,
thi frygter man og ærer
din høje Guddoms-magt.
3
Tænk på mig i dit rige
for korsets hårde død!
Dit ord, som ej kan svige,
det er min trøst i nød.
Af længsel hjertet trænges
til dig med stor attrå
fast mer, end vægt’ren længes,
at dagen komme må.
4
Guds folk sig trygt forlade
på hans barmhjertighed
og på hans store nåde,
som han så mangeled
hen over dem udøser,
den fromme Herre Gud,
idet sit folk han løser
af synd og sorrig ud.
Mel.: Strassburg 1539
Befal du dine veje
Sl 130
Clément Marot, omkr. 1540.
Ambrosius Lobwasser 1564.
Sten Bille 1612.
Fr. Hammerich 1850.
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 132
| Uddybende noter |
| 132,6 Pagtens ark blev en tid røvet af filistrene (1 Sam 5-6) og blev derefter ført til Kirjat-Jearim (1 Sam 7,1), det er formentlig det samme som Ja’ars mark. Efrata er et andet navn for Betlehem (Mika 5,1), det var Davids hjemby (1 Sam 16,4).1 132,8 Magtfulde ark: Se illustration nedenfor. 132,13 Zion er tempelbjerget i Jerusalem. (Note fra Sl 99,2). 132,17 Horn er i Bibelen symbol for stor styrke (Sl 75,11; 92,11. Dan 7,7-8).2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 300.
Illustration: Pagtens ark (Note til 132,8)
Kapitel 133
| Uddybende noter |
| 133,2 Fællesskabets velsignelse sammenlignes først med olie, der flyder ned over hovedet og skægget (et gammelt egyptisk billede viser en fest, hvor gæsterne på hovedet har kegler af krystallinsk salve, der smelter i varmen og flyder ned over hovedet. Der kan være tænkt på noget lignende her). Rigelig salve eller olie til at smøre ansigtet med var en vigtig ingrediens til en fest (Sl 23,5). Olien er symbol på fællesskabets glæde og tryghed. Men i det næste billede er olien symbol på velsignelsen fra Gud, udrustningen med Guds Ånd. For med omtalen af Aron er vi ikke længere i festsalen, men til indsættelse og indvielse af ypperstepræsten i templet (2 Mos 29,7; 30,30-33). Salmisten har åbenbart set, at ypperstepræsten ved indvielsen ikke blot blev smurt med en dråbe olie, men at olien blev hældt ud over hans hoved, så den flød hele vejen ned gennem hans skæg, der var langt, da det ikke måtte klippes (3 Mos 21,5). Så rigeligt velsigner Gud menighedens fællesskab.1 133,3 Velsignelsen, der fra Gud kommer ned over menighedens fællesskab, sammenlignes med den kraftige dug, der især om sommeren falder på Hermon bjerget. Hermons dug er formodentlig et stående udtryk for kraftig dug. Ligesom naturen omkring Hermon hver dag gennem duggen får næring og kraft til at klare dagens hede, sådan får Guds menighed, hver gang den samles i sand tilbedelse i templet på Zion, styrke til at løfte livets opgaver.1 |
Kapitel 135
| Uddybende noter |
| 135,1 Halleluja: Pris Herren.1 135,11 Verset nævner de folkeslag og konger, som Israel besejrede på vejen fra Egypten til Kana’an. Kampen imod kongerne Sihon og Og (begge øst for Jordanfloden) er beskrevet i 4 Mos 21,21-25.33-35, og mod de andre småkonger i Jos 11,23-12,24. Sihon og Og var de mest magtfulde og havde de mest frygtindgydende hære.1 135,19 Arons hus: Præsterne.1 135,20 Levis hus: De øvrige tempeltjenere (2 Mos 32,29).1 |
Kapitel 136
| Uddybende noter |
| 136,1 Halleluja: Lovpris Herren.1 136,19-20 Verset nævner de folkeslag og konger, som Israel besejrede på vejen fra Egypten til Kana’an. Kampen imod kongerne Sihon og Og (begge øst for Jordanfloden) er beskrevet i 4 Mos 21,21-25.33-35, og mod de andre småkonger i Jos 11,23-12,24. Sihon og Og var de mest magtfulde og havde de mest frygtindgydende hære. (Note fra 135,11) |
Kapitel 137
| Uddybende noter |
| Salme 137 Gendigtet af N.F.S. Grundtvig i 1825 og 1855: Tør end nogen ihukomme.1 137,1 Salmen er blevet til på baggrund af det babyloniske fangenskab i tiden 587-538 f.Kr. (2 Kong 25,11) og den lidelse, Israels folk der gennemgik.1 Zion: Templet var blevet ødelagt og skændet.2 137,2 Som et ydre symbol på folkets sorg hængte de deres citere (et harpelignende strengeinstrument med 3-12 strenge. If. rabbinsk tradition skulle der være mindst 9 strenge på citere, der blev brugt ved gudstjenesten), hvorpå de ellers ledsagede salmesangen, op i poplerne (det drejer sig om populus Euphratica, der kan kan minde lidt om piletræet), hvis grene derved tyngedes ned og fik et sørgende udseende.2 137,7 Da babylonerne erobrede Jerusalem (587 f.Kr), havde broderfolket Edom (sydøst for Det Døde Hav) med stor skadefryd (Klages. 4,21. Obad 8-15. Ez 25,12-14; 35,1-9) opildnet hærene til at ødelægge Jerusalem og dens indbygger fuldstændig.2 Jerusalems dag er her den dag, da Jerusalem blev ødelagt.2 137,8 Babylons datter: Babylonerne.2 |
2 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 313-322.
Salme: Tør end nogen ihukomme. (Grundtvigs gendigt af Sl 137)
Tør end nogen ihukomme
1
Tør end nogen ihukomme
hjertets søde morgendrøm,
mindes, trods al verdens domme,
Zion med en tårestrøm?
Mægter nogen end at stemme
harpen dybt til orgelklang?
Vover nogen end at nemme,
end at kvæde Zions sang?
2
Ja, så længe hjertet banker
kærligt i en kristens barm,
rinder mellem Himmel-tanker
over Zion tåren varm,
og så længe for Guds trone
høres seraf-harpens klang,
skal i Kristi kirke tone
over tårer Zions sang.
3
Samler eder tæt om bjerget,
alle Zions døtre små!
Har end fjenden sletten hærget,
Herrens bjerg han lod dog stå.
Blev end sten på sten ej levnet,
hjørnestenen lå dog fast,
er urokket og urevnet,
mod den alle våben brast.
4
Ja, på ham vi kaste sorgen,
som og synden for os bar;
højt om sylden1 og om borgen
synge vi med stemme klar,
og i Herrens vingers skygge,
i en gylden aftenstund,
under sang vi atter bygge
på den gamle klippegrund.
5
Ej skal Zions borg sig højne
denne gang med spir og tårn,
hyttelavt i verdens øjne
bygges skal imod tilforn,
så vi efter ham os føje,
som har sagt, han ville bo,
hvor sig stjerner for ham bøje,
og hvor bly kærminder gro.
6
Huset med de høje sale
tømres kun af skaberhånd,
må fra Himmelen neddale
som til støvet Herrens Ånd;
vi af bløde bøgestammer,
under nattergalesang,
bygge kun et gæstekammer
til en himmelsk altergang.
7
Verdens vise, jordens bolde
vel vor hytte vil forsmå,
men den største vil dog holde
nadver i den ringe vrå.
Tidlig han sig myg har krummet
barneglad i moderskød,
han, som lå i krybberummet,
bryde vil i hytten brød.
8
Thi skal herligheden vorde
større i vort lave hus
end i det med borgegårde,
som nu sunket er i grus;
hans er sølvet, hans er guldet,
mer end guld hans kærlighed,
den er Himmel-glans i muldet,
den skal vi forklares ved.
Mel.: L.M. Lindeman 1868
Thomas Laub 1917
Sl 137,1-6; Hagg 2,1-9
N.F.S. Grundtvig 1825 og 1853.
1 grundvold
www.dendanskesalmebogonline.dk
Kapitel 138
| Uddybende noter |
| 138,1 Med guder må der være tænkt på afguder, åndemagter eller store herskere.1 |
Kapitel 139
| Uddybende noter |
| Salme 139 Gendigtet af Birgitte Boye i 1778: Alvidende! dit øje mig ransager.1 (Ikke med i den nuværende salmebog2) 139,13 Nyrerne blev betragtet som centrum for menneskets følelse og vilje (Sl 7,10. Jer 17,10 o.a.).3 139,20 De spinder rænker: Udtænke hemmelige og snedige planer der har til formål at skade nogen.4 |
2 https://www.blkm.dk/fileadmin/share/dokumenter/nyheder/DDS/ikke_med.htm
3 Salmernes Bog II, Credo, Jørgen Bækgaard Thomsen, s. 329-337.
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?subentry_id=59008424&def_id=21069198&query=anden&mpage=2
Kapitel 140
| Uddybende noter |
| 140,4 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note til Sl 3,3) 140,6 Snare: Fælde, rænke eller andet der kan skade mennesker.1 140,11 Gruber: Gravet hul i jordoverfladen.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=gruber
Kapitel 141
| Uddybende noter |
| 141,2 Med aftenoffer må der være tænkt på afgrødeoffer, der skulle bringes sammen med brændofferet om aftenen (4 Mos 28,3-6. 3 Mos 6,7-11). Der skulle også bringes et røgelsesoffer på røgelsesofferalteret.1 |
Kapitel 142
| Uddybende noter |
| 142,1 Maskil: Er formodentlig navn på en digttype. Ordets betydning er usikker. (Note fra Sl 32,1) 142,6 Levitterne fik Herren som lod, da de andre stammer fik jordlodder i Israels land efter erobringen (4 Mos 18,20). Det bliver for David et billede på, at Herren er hans lod, hans eneste eje i livets land, dvs. Herren er den eneste, som kan give ham livet i den aktuelle situation.1 |
Kapitel 143
| Uddybende noter |
| Salme 143 Bodssalmer er de salmer i Salmernes Bog, hvis fælles tema er syndserkendelse og bøn om forladelse; det drejer sig efter oldkirkelig tradition om nr. 6, 32, 38, 51, 102, 130 og 143. I den katolske kirke bliver bodssalmerne reciteret ved liturgiske bodsandagter. (Note fra Sl 6) 143,6 Sela: Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, lovprisning, højere toneleje, stilhed for tilbedelse og andet. (Note fra Sl 3,3) 143,10 Sletteland betegner her formodentlig et område, hvor man ikke kan gemme sig (som i bjergene), andre opfatter ordene som en bøn om at blive ledt ned, hvor vejen af jævn og overskuelig.1 |
Kapitel 144
| Uddybende noter |
| 144,8 Højre hånd blev enten rakt frem som tegn på venskab eller løftet (5 Mos 32,40) ved aflæggelse af troskabsed. Kun Guds hænder kan frelse fra den falskheds hånd, der foregav venskab for at kunne udfolde fjendskab des stærkere.1 |
Kapitel 146
| Uddybende noter |
| 146,1 Halleluja: Lovpris Herren.1 146,10 Zion var egentlig navnet på den bjergtop, Jerusalem og templet blev bygget på. Her er det brugt som navn for den menighed, der tilbeder Herren i templet eller vendt mod templet.1 |
Kapitel 147
| Uddybende noter |
| 147,7 Citeren var et af datidens strengeinstrumenter (Sl 150,3).1 147,13 Slå: Metalstang som er fastgjort på kanten af en dør, låge el.lign., og som kan skydes ind i et overfor siddende hul eller beslag og derved fungere som lås.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=sl%C3%A5,1&query=sl%C3%A5er
Kapitel 148
| Uddybende noter |
| 148,1 Halleluja: Lovpris Herren.1 148,4 I vande oppe over himlen: Er i en eller anden form, som kommer ned gennem himlen til os som regn (Sl 147,8).2 148,14 Horn er i GT symbol på livskraft og frelse (Sl 89,18; 132,17; 75,6. 1 Sam 2,1).1 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 284-287.
Kapitel 149
| Uddybende noter |
| 149,2 Zions sønner er dem, der tilbeder på Zion og lever i den pagt, der er knyttet til templet på Zion.1 149,3 Pauke: Et slaginstrument, en slags tromme. Citer: Et strengeinstrument.2 |
2 Bibelværk for menigheden Bind 6, Inger Margrethe Kofod-Svendsen, Lohse, s. 284-287.
Kapitel 150
| Uddybende noter |
| 150,5 Cymblen var formentlig et slaginstrument af metal.1 |
Bibelmaratonsvideo