Ordsprogenes Bog er en samling af vise ordsprog – mest fra Salomo. Ordsprogene kommer omkring mange emner, men fokuserer særligt på retfærdighed, visdom og gudsfrygt.
Baggrundsinfo
Indledning
Ordsprogenes Bog hører til i visdommens skole. Bogen handler om det daglige liv. I loven har Gud givet sin vilje til kende. I det profetiske ord har han peget på den kommende Frelser. I visdomslitteraturen underviser han i praktisk hverdagsliv. Ordsprogenes Bog kaster lys over menneskelivet i kald og stand. Her får ikke alene pædagogen med ansvar for børn og unge, lovgiveren og administratoren, men også barnet og den menige medarbejder gode råd fra Livets skaber og opretholder. Her gives vejledning for samlivet i ægteskab, i familie og i samfund, hvordan vi på en ret måde bruger de evner, vi er blevet betroet. Mottoet er: “At frygte Herren er begyndelsen til visdom, at kende den Hellige fører til forstandighed” (9,10).
Det var den udvalgte kong David, som skabte storriget Israel og gjorde Jerusalem til hovedstad i det nye storrige. Men det var hans søn Salomo (ca. 971-931 f. Kr.), der udbyggede centraladministrationen og skabte et hof, som i de store nabolande (1 Kong 4). Han styrkede det religiøse liv ved at bygge templet (1 Kong 6-8). Men Salomo skabte tillige en vismands- og rådgiverkultur, hvor han selv var primus motor og det kreative centrum (1 Kong 3,9-12; 5, 9-13; 10,1-9. 23-24). De vises kreds fungerede ikke kun som rådgivere for kongen, men også som opdragere og undervisere af de unge, der skulle i kongens tjeneste, enten det var i “statsadministrationen” eller “udenrigstjenesten”. De skulle kunne fremmede sprog og ellers have indsigt i tidens dannelse. I Jer 18,18 nævnes tre “erhvervsgrupper” i Israel, der var karakteriseret ved deres virksomhed: Præsten med sin præstelige vejledning, profeten med ord fra Gud og vismanden med sine råd. Forudsætningen for visdom og kundskab er, at man frygter Herren (1,7), og i Ordsp 8,22-36 er visdommen personificeret i en Messiasprofeti. Det viser, at visdomslitteraturen er en integreret del af den gammeltestamentlige åbenbaring. Den israelitiske visdom var båret og præget af en stærk gudstro. Vismanden forkyndte ikke Guds lov på samme måde som præsten eller Guds åbenbaring som profeten; men hans grundlag for at give råd var kendskabet til Guds visdom og vilje. Derfor bliver hovedmotivet i bogen også en formaning til at søge visdom, dvs. forstå hvad Guds vilje er og så praktisere den.
Mens David var hovedkraften bag salmedigtningen i Israel, var Salomo skaberen af ordsprogs- og visdomsdigtningen. Ifølge 1 Kong 5,12 forfattede han 3000 ordsprog og 1005 sange. Kun ca. 500 af ordsprogene har vi i dag bevaret. Af 1 Kong 5,13 fremgår, at han også skrev om dyr, fugle, fisk og træer.
Ordsprogenes Bog angiver selv, at bogen er en antologi med flere forfattere, hvor Salomo er hovedbidragyderen. Som forfattere er tillige nævnt Agur og Lemuel samt nogle vismænd. En redaktionel bemærkning (25,1) angiver, at kap 25-29 er samlet af kong Hizkijas mænd, dvs. folk med forbindelse til hoffet (ca. 700 f. Kr. dvs. ca. 250 år efter Salomo). Flere ordsprog findes i (næsten) enslydende versioner (14,12 og 16,25; 10,1 og 15,20; 16,2 og 21,2 etc.). Hvert ordsprog består oftest af to verslinjer, der indholdsmæssigt svarer til hinanden. Dog findes også større taleenheder og kompositioner af forskellig slags.
Ordsprogenes Bog kan inddeles på følgende måde:
1. Titel, prolog og motto (Ordsp 1,1-7).
2. Teologisk visdomslære. Denne del, der er en indledning til de egentlige ordsprog, kan kaldes en samling poetiske essays om den sande visdoms væsen og velsignelse. Formen er forskellig fra den knappe stil i resten af bogen. Hovedhensigten er at formane til at søge visdom og undgå dumhed. Visdommen finder man i et ret forhold til Gud (Ordsp 1,8-9,18).
3. Første Salomo-samling af ordsprog (375 ordsprog – Ordsp 10,1-22,16)
4. Første samling med ord af vismænd (Ordsp 22,17-24,22)
5. Anden samling med ord af vismænd (Ordsp 24,23-34)
6. Anden Salomo-samling af ordsprog (126 ordsprog – Ordsp 25,1-29,27)
7. Agurs ord, Jakes søn, fra Massa (Ordsp 30,1-33)
8. Kong Lemuels ord (Ordsp 31,1-9)
9. Den dygtige kvinde (et alfabetisk digt – Ordsp 31,10-31).
Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/.
Lyt
Sorry, no results.
Please try another keyword
1X
Uddybende noter
Kapitel 1
| Uddybende noter |
| 1,1 Salomo reagerede fra 970-931 f.Kr.1 1,4 Kløgt: Klogskab, snilde og opfindsomhed.2 1,8 Formaning: Belære om eller indprente en særlig moral eller de rette forhold ved en vigtig sag eller et alvorligt foretagende.3 1,21 Byportene var solide og statslige bygninger, som havde et antal portrum, hvor blandt andet retssager blev afgjort. Der var en ret smal passage, så det var muligt at lukke porten og standse fjender, der ville trænge ind.1 1,32 Sorgløshed kan bruges i positiv betydning, tryghed (17,1 og Sl 122,7), eller i negativ betydning som her, hvor der er tale om en følelse af falsk sikkerhed.1 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kl%C3%B8gt
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=formane
Kapitel 2
| Uddybende noter |
| 2,15 Krogvej: Snørklet eller indirekte metode; moralsk forkastelig fremgangsmåde.1 |
Kapitel 3
| Uddybende noter |
| 3,10 Så fyldes – angiver en logisk følge af at handle efter formaningen i 3,9. Dine forrådskamre findes kun her og i 5 Mos 28,8 og refererer til de forrådskamre, hvor man bragte markens afgrøder, korn og bælgfrugter ind. Landmændene i den bibelske verden plantede også krydderiplanter og grøntsager. Høsten begyndte i foråret – byggen tidligt i april og hveden sent i maj og til sidst druer og anden frugt til slutningen af september. Landbrugsprodukterne blev opbevaret under jorden i cisterner og gruber og over jorden i små rum eller store forrådshuse. De blev fyldt i rum eller lerkrukker. Druerne måtte forarbejdes for at blive opbevaret. De måtte igennem pressen, som bestod af to dele: en i klippen udhugget vinpresse på cirka 1 × 2 meter, hvor druerne blev lagt og trådt på (Am 9,13), og et opsamlingsområde, som lå lidt dybere, og som var forbundet med vinpressen med et rør. Den nye vin var den første vin, som løb ned til opsamling og gæring, som skete hurtigt. Den nye vin var specielt god og stærk. Persekarrene løber over som et tegn på skaberens rige velsignelse (Mal 3,10-12; Mark 10,29-30).1 |
Kapitel 4
| Uddybende noter |
| 4,24 Svigefuld: Bedragerisk; troløs.1 |
Kapitel 5
| Uddybende noter |
| 5,4 Malurt: 50-100 cm høj plante med grålige, lodne blade og små gule blomster; den har en stærkt aromatisk duft og indeholder et bittert stof.1 Malurt er ikke giftig i sig selv. Den spises af ørkenens geder og gazeller. Da denne malurt i de fleste af de otte forekomster i GT (5 Mos 29,17; Jer 9,14; 23,15; Am 6,12; Klages 3,19) forekommer sammen med gift, kan der være tale om livstruende virkning, som svarer til det dobbeltæggede sværds virkning i andet halvvers.2 5,6 Er bugtet (flakke rundt – nā‘û, sml. 2 Sam 15,20) beskriver hendes situation som en vandring uden noget mål. Det bruges om Kain, der vandrer fredløs omkring (1 Mos 4,12), og om Israel i ørkenen (4 Mos 32,13) og har som bibetydning, at de ikke har noget hjem som tyve (Sl 109,10) eller folk i eksil (Klages 4,15).2 5,19 Velsignelsen af hustruen bliver nu udfoldet yderligere, først ved en række sammenligninger med dyr og derefter ved hendes kærtegn. Der nævnes to dyr. Det første er sandsynligvis en hind (hun hos kronhjorte og sikahjorte3), som blev cirka 80 cm høj (skulderhøjde) og var uden gevir. Det andet er sikkert en gemse (70-80 cm høj drøvtygger som minder om en ged, og som har brun pels og oprette horn med bagudbøjede spidser4). Begge dyr har en skønhed og en elegance, som passer godt ind i sammenhængen. Højsangen (Højs 2,9; 4,5) viser, at vi har med en kultur at gøre, som benytter sig af denne slags dyrebilleder til beskrivelsen af den elskede.2 |
2 Leif Kjøller-Rasmussen, Ordsprogenes Bog, Kolon, 2022, s. 133-140.
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hind
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=gemse
Kapitel 6
| Uddybende noter |
| 6,1 Moseloven gav en person, der lånte penge ud (kreditoren), ret til at kræve pant som sikkerhed. Det vil sige, at hvis man lånte penge til en person, der måske ikke kunne betale tilbage, kunne man få en genstand som garanti. (1 Mos 38,17-18; 2 Mos 22,26) Pantet fungerede som en tryghed for långiveren: Hvis lånet ikke blev betalt tilbage, havde man en form for sikkerhed. Men pantet tilhørte stadig skyldneren. Det var altså ikke en gave eller et salg. Den, der modtog pantet, måtte ikke sælge det, men kun holde det som sikkerhed, indtil gælden blev betalt. Alle de steder i Ordsprogenes Bog, hvor temaet kommer op, bliver der advaret mod at stille sikkerhed (11,15; 17,18; 20,16 [= 27,13]; 22,26-27). Det at stille sikkerhed for en anden var et tåbeligt forehavende, fordi man dermed giver forsikringer for fremtiden, som man ikke har mulighed for at bestemme over.1 6,5 Fuglefængerens: Person der fanger fugle.2 6,11 Armod: dyb fattigdom.3 Ordet landstryger personificerer armoden som en ubehjælpsom vagabond, som går omkring uden mål og lever som en parasit ved tiggeri, hvor han kan.1 6,34 Skinsyge: Stærke følelser af bl.a. smerte og vrede forbundet med oplevelsen af at miste en særstilling hos en anden person til fordel for en anden, især i kærlighedsforhold.4 6,35 Sonepenge er et juridisk begreb, der betyder den gave, som etablerer en venskabelig aftale mellem ofret og den skyldige part. Det kan også bruges til at betegne løsesum for en persons liv. Hvis en okse er kendt for at stange og slanger et andet menneske ihjel, kan ejeren pålægges sonepenge for ikke selv at blive slået ihjel. (2 Mos 21,30).1 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fuglef%E6ngerens&search=S%C3%B8g
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=armod
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skinsyge
Kapitel 7
| Uddybende noter |
| 7,10 Ordet skøgedragt er en sammensætning af et sjældent ord for dragt (findes kun her og i Sl 73,6) og skøge. Tamar tog klæder på, så hun lignede en skøge, og det inkluderede et slør, så hun ikke kunne genkendes (1 Mos 38,14-15). Det har både været for at forføre ofret og for at skjule sin identitet.1 7,11 Ubændig: Eller ustyrlig, som det hedder i DO31. Det hebraiske ord betyder at være oprørsk.1 7,14 Måltidsofre Der er tale om en speciel slags offer, som blev praktiseret af både kana’anæere og israelitter. Formålet var at binde guddommen og deltagerne i ofret sammen gennem et måltid, hvor både guddommen, præsterne, den, der gav offergaven og gæster deltog (3 Mos 7,11-21; 1 Sam 9,11-13; Jer 7,21). Når guddommen “havde spist” fedtet og indvoldene, blev visse dele af resten givet til tempelpersonalet, og den, der gav offergaven og de inviterede gæster, spiste resten i hjemmet. Formodentlig har hun præsenteret sig som en tilhænger af en fremmed kult, da hverken prostitution eller ægteskabsbrud var tilladt inden for Israels tro. En særlig form for måltidsofre var et løfteoffer, som bliver givet, når guddommen har svaret på bønnen.2 7,16 Brogede lærredsstoffer er man ikke helt sikker på betydningen af. Man kan forestille sig lærredsstoffer, som var røde, og som blev opfattet som en luksuriøs eksportvare fra Egypten. Farvede stoffer til klæder var ofte et tegn på høj status (sml. 31,22).1 7,17 Stænke: Sprøjte væske i fine, spredte dråber ud over noget.3 Myrra, aloe og kanel omtales også i Højs 4,14 sammen med flere andre duftstoffer (sml. også Sl 45,9). De blev erhvervet gennem handelsmænd, som rejste over store afstande. De blev værdsat, og de blev endda opbevaret i kongens skatkammer (2 Kong 20,13). Kun kongen og meget velhavende personer kunne bruge dem i overdådigt mål (Sl 45,8-9; Højs 3,6-7).1 Myrra (mōr) er en velduftende gummeharpiks, der blev brugt både i flydende og i fast form. Den blev tappet af arabiske eller afrikanske balsamtræer. Myrra blev også pulveriseret til et fint pulver, som kunne placeres mellem kvindens bryster i en lugtepose (Højs 1,13). Keel, The Song of Songs, 65-66 beskriver egyptiske amuletposer, som blev båret mellem brysterne og har en illustration fra Egypten. Han nævner endvidere, at myrra blev også brugt i flydende form til de hellige kar og præsterne i det gamle Israel (2 Mos 30,23-38).2 Aloe er et kostbart krydderi fra Sydøstasien og Nordindien. Ordet ăhālîm eller ăhālôt findes kun 3 steder (her og Sl 45,9; Højs 4,14) og er et indisk låneord. I Bibelen forekommer det alle tre steder sammen med myrra.2 Kanel (qinnāmôn) stammer fra barken på et træ, der vokser på Sri Lanka og den indiske kyst. Barken blev skrællet af, saften blev samlet op, og barken blev tørret og solgt.2 |
2 Notetillæg til Ordsprogenes Bog, s. 639-641.
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=st%C3%A6nke
Kapitel 8
| Uddybende noter |
| 8,13 Hovmod: Overdreven selvfølelse; overlegen, arrogant eller nedladende opførsel.1 Stolthed: (overdreven) Optagethed af sit personlige omdømme og sin værdighed; (stærk) følelse af eget værd.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=stolthed
Kapitel 9
| Uddybende noter |
| 9,1 De syv søjler har sikkert hørt til den store åbne plads I den indre overdækkede gård og har båret taget.1 9,2 Krydret sin vin: Hun har tilføjet nogle urter for at gøre vinen mere krydret og stærk (sml. Højs 8,2; Sl 75,9; Es 5,22).1 |
Kapitel 10
| Uddybende noter |
| 10,26 Eddike er vin, som er blevet meget sur ved gæring (sml. 25,20). Sl 69,22 refererer til et kvalmende måltid med malurt som føde og eddike som drik som en form for straf (sml. Matt 27,34; Joh 19,29). I en fortyndet form kan denne drik bruges som forfriskning for høstarbejdere (Ruth 2,14 [vineddiken]).1 |
Kapitel 11
| Uddybende noter |
| 11,1 Falsk vægt er en vægt, der bruges til at snyde med. Vægten består af en balancestang og to vægtskåle (se til 16,11). Vægten kunne være forfalsket ved forskellige vægtskåle, bøjet vægtstang eller gennem mishandling. Der kunne også bruges falske vægtlodder (Mika 6,11). Lodderne blev opbevaret af handelsmanden i en pung, og man kan let forestille sig, at han havde en pung med for tunge lodder til at afveje betalingen, når han skulle sælge, og en pung med for lette lodder, når han skulle købe.1 D.J.Wiseman skriver i sin artikel om mønt og vægt i The New Bible Dictionary (London: IVP, 1962, trykt 1972), 1320, at stenlodderne var udskåret i forskellige former, som regel med en flad bund, som gjorde, at de var lette at genkende og håndtere. De kunne ligne duer, ænder og løver og somme tider var vægten indgraveret.2 11,16 Indtagende: Charmerende og tiltrækkende af natur, væsen eller kvalitet.1 |
2 Notetillæg til Ordsprogenes Bog, s. 660.
Kapitel 12
| Uddybende noter |
| 12,2 Den rænkefulde (14,17) er en, der planlægger ondt imod sin næste (24,8).1 12,4 Edder er en betændelse i knoglerne, som æder dem.1 12,9 Agte: Vurdere på en bestemt måde.2 12,13 Snare møder vi mange steder i Det Gamle Testamente, men der er usikkerhed om den præcise betydning af ordet. Nogle mener, at det er en pind, der udløser fælden (sml. Am 3,5 [DO92 oversætter meget frit: ramt]), så nettet fanger fuglen og slynger den til jorden. Andre mener, at det nærmest er en boomerang, et kastetræ, der bruges til jagt. Tre gange bliver snare brugt sammen med døden (Sl 18,6; Ordsp 13,14; 14,27). Ordet bruges om Moses, som var en snare for egypterne (2 Mos 10,7), dvs. at han var en alvorlig hindring for dem. I 5 Mos 7,16 advares israelitterne mod de kana’anæiske folkeslag, som vil være en snare for dem. Mikal var en snare for David (1 Sam 18,21), mens tåbens læber er en snare for hans liv (Ordsp 18,7).1 12,18 Uoverlagt: Som ikke udføres med vilje, ifølge en plan eller efter overvejelse.3 Udtrykket uoverlagt tale (ordret: der er en, som …, se 11,24) bruges i 3 Mos 5,4 to gange om at sværge uoverlagt i en retssag, i 4 Mos 30,7 om at tale overilet, og i Sl 106,33 bruges det om Moses, som talte uoverlagt, da han blev presset af israelitterne ved Meriba.4 12,24 Hoveri bruges altid om arbejde, som er pålagt af en stat (Jos 17,13; Dom 1,28-30; 2 Sam 20,24; 1 Kong 4,6; 5,27; Es 31,8). Vi kender ikke med sikkerhed til hoveriarbejde i Israel efter kong Salomo.1 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=agte
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=uoverlagt
4 Notetillæg til Ordsprogenes Bog, s. 670.
Kapitel 13
| Uddybende noter |
| 13,10 Ryggesløs: Som lever umoralsk og følger sine egne tilbøjeligheder og lyster samvittighedsløst.1 |
Kapitel 14
| Uddybende noter |
| 14,4 Krybbe: Fastsiddende, langstrakt trug eller anden åben beholder hvorfra husdyr i en stald æder foder.1 14,25 Sanddru: Som tilstræber sandhed; ærlig; oprigtig især om person.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sanddru
Kapitel 15
| Uddybende noter |
| 15,25 Enemærker: Område som kun én eller ganske få personer ejer, råder over eller har adgang til.1 15,26 Liflig: Som i høj grad behager sanserne.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=liflig
Kapitel 16
| Uddybende noter |
| 16,6 Sone: Gøre en synd, forbrydelse, fejl el.lign. god igen.1 16,11 Vægt og lodder: Se note til 11,1 16,18 Overmod: Alt for selvsikker, optimistisk eller dumdristig.2 16,27 Han graver ulykkesgrave (ordret: ondt). Udtrykket grave ondt op er i DO31 og DO92 forstået som grave, det vil sige fælder (sml. 26,27), der bruges til at fange andre med. Meningen er snarere, at et ondsindet menneske graver onde ting op og bruger dem i dets tale. Det svarer til det, vi i dag kender som at grave smuds op mod politiske modstandere. Det er det andet halvvers, som viser, at det første halvvers handler om ondsindet tale. På hans læber antyder, at opgravningen af ondt i første halvvers har med talen at gøre. Brænder en ild – det ondsindede menneske er som en flammekaster, der forbrænder andre, selv om det ikke kan udelukkes, at det betyder, at hans ondskab svider hans egne læber.3 16,33 I kappefolden rystes loddet: Kappefolden er den fold, som stoffet danner over bæltet, der holder kappen. Her kunne man skjule hænderne, og lodderne forblev skjult (sml. 17,23, hvor der er tale om bestikkelse). Loddet (se 1,14) var en lille sten, som blev brugt til at åbenbare Guds udvælgelse af en eller flere muligheder. Loddets afgørelse var endelig, fordi det var Gud, der havde kastet det. Selvom de hedenske sømænd brugte loddet i tilfældet med Jonas (Jon 1,7), var afgørelsen fra HERREN.3 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=overmodig
3 Leif Kjøller-Rasmussen, Ordsprogenes Bog, Kolon, 2022, s. 312-314.
Kapitel 17
| Uddybende noter |
| 17,3 Smeltedigel som bruges om at smelte kostbare metaller for at rense dem ved en teknisk proces (Es 1,25 [med lud]; Jer 6,29 [med ild]; Dan 11,35; Zak 13,9 [med ild]). Det bruges også om at ransage hjerter og nyrer (Sl 17,3; 26,2) og lutre sølv (Sl 66,10). Det kan bruges om at rense og værdisætte Guds ord (Sl 18,31; Ordsp 30,5). Smeltepunktet for sølv er 961º C. Smeltepunktet for guld (se 11,22) er 1063º C. Ofte lavede man smeltedigler af ler, som blev brudt, når processen var færdig.1 17,8 Bestikkelsen beskrives her som en kostelig sten (Udtrykket findes kun dette ene sted. Kostelig beskriver det, som får andre til at se på en med velbehag eller at acceptere en (se 1,9 [DO92: yndig]; 3,4 [DO92: yndest])1). Det kan se ud, som om ordsproget tolker bestikkelse som noget positivt, men udtrykket for den, der gør brug af den skal nok forstås i den ordrette betydning: i dens øjne, som har den (se 3,7; 12,15). Det understreger, at det er i personens egen opfattelse, at det er godt med bestikkelse, og ikke en moralsk vurdering af den.2 17,14 Yppe kiv: Sætte et skænderi eller en strid i gang.3 17,21 Dåre: Enfoldig person; person der bærer sig dumt ad.4 17,23 Kappefolden: Se note til 16,33. 17,26 Bod: Skadeserstatning eller især bøde der idømmes som straf for et retsbrud.5 |
2 Leif Kjøller-Rasmussen, Ordsprogenes Bog, Kolon, 2022, s. 318.
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?subentry_id=59004971&def_id=21040513&query=Se&mpage=2
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=d%C3%A5re
5 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bod
Kapitel 18
| Uddybende noter |
| 18,1 Yppe kiv: Sætte et skænderi eller en strid i gang.1 18,9 Forsømmelig: Som forsømmer at gøre sin pligt, sit arbejde el.lign.2 18,11 Knejse: Rage højt til vejrs som et smukt eller imponerende syn.3 18,19 Portbom (bĕriaḥ) refererer i ca. 20 tilfælde til en slå, som sikrer byporten på den indvendige side, så fjender ikke kunne trænge ind (sml. Dom 16,3; Neh 3,3; Ez 38,11). Slåen var normalt af træ, men der nævnes også slår af jern (Es 45,2) og af bronze (1 Kong 4,13). Når byen var erobret, var portslåerne slået i stykker (Klages 2,9) eller brændt (Nah 3,13).4 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fors%C3%B8mmelig
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=knejse
4 Leif Kjøller-Rasmussen, Ordsprogenes Bog, Kolon, 2022, s. 337.
Kapitel 19
| Uddybende noter |
| 19,10 Vellevned: Livsførelse der er præget af overflod eller luksus.1 19,13 Uafladeligt: Uden ophold eller afbrydelse; tilbagevendende.2 19,15 Dorsk: Uden foretagsomhed eller energi.3 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=uafladeligt
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=dorsk
Kapitel 20
| Uddybende noter |
| 20,10 Standardvægte og rummål kræver godkendelse, for at de kan være gyldige. I praksis var det kongen (2 Sam 14,26) og præsterne (2 Mos 30,13), der fastsatte standarden.1 20,19 Samkvem: Det at omgås eller have forbindelse med nogen.2 20,25 Helliggave: Når man helliger nogen eller noget, betyder det, at nogen (sml. Dom 11,30; 1 Sam 1,11) eller noget (sml. 3 Mos 27,10.33; 4 Mos 18,17) kommer til at tilhøre helligstedet og dermed bliver Guds ejendom.1 20,30 Lutre: Rense eller påvirke og derved gøre stærkere og mere ædel.3 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=samkvem
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lutre
Kapitel 21
| Uddybende noter |
| 21,3 Et slagtoffer (zebah) er et fællesskabsoffer af får, bukke eller okser, hvis formål er at skabe fællesskab mellem den, der ofrer, og Gud, og mellem dem, der sammen spiser offerkødet. (Se også noten til 7,14).1 21,14 Kappefolden: Se note til 16,33. 21,18 Sonepenge: Se note til 6,35. 21,24 Hovne: Overlegen og nedladende over for andre.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=hoven&query=hovne
Kapitel 22
| Uddybende noter |
| 22,10 Kiv: Skænderi eller strid, ofte om ligegyldige småting.1 22,22 Porten: Se note til 1,21. |
Kapitel 23
| Uddybende noter |
| 23,6 Gnier: Nærig og begærlig person.1 23,10 Skel: Grænselinje mellem to områder, fx to ejendomme, afmærket med fx hegn eller gærde.2 Faderløse er et udtryk for dem i samfundet, som er for svage til at beskytte deres rettigheder (sml. 14,31; 15,25). Det var i den nære orient kongens og hans embedsmænds opgave at beskytte de svage.3 23,11 Løser er et juridisk udtryk. En løser var en, som garanterede sin slægtnings sikkerhed og ret. Formålet var, at hver familie i det gamle Israel skulle sikre sin beståen. Der var således flere forskellige situationer, hvor en løser skulle gribe ind: Hvis et familiemedlem blev myrdet, havde løseren ansvaret for, at broderens blod blev hævnet (4 Mos 35,19; 5 Mos 19,7-13). Hvis en broder blev taget til fange eller solgt til slaveri, fordi han ikke kunne betale en gæld, skulle hans nærmeste slægtning løse ham, enten ved at betale eller ved magtanvendelse (3 Mos 25,23-24.39-55). Hvis en mandlig slægtning døde barnløs, skulle hans broder tage enken og sørge for at få børn, der kunne bevare hans ejendom (Ruth 2,20; 3,9; 4,1-17). Løseren havde også en forpligtelse til at at indlede en retssag på en broders vegne (jf. Sl 19,154; Jer 50,34; Klages 3,58-59; Ordsp 23,11). Udtrykket løser fungerer flere steder som en af Herrens titler. Den har sin rod i udfrielsen af Israel fra Egypten (se fx 2 Mos 6,6; 15,13; Sl 74,2; 77,16). Eftersom det var Herren, der havde skabt denne nation, havde han forpligtelse til at udfri den fra alle fjender. Senere blev Herrens funktion som løser brugt af Esajas, da han beskrev Herrens kommende udfrielse af Israel fra det babyloniske fangenskab med udtryk hentet fra udvandringen fra Egypten (fx Es 43,1-7). (Note fra Job 19,25) 23,21 Pjalter: Tøj eller beklædningsgenstand som er meget slidt, forrevet el.lign. oftest som udtryk for fattigdom.4 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skel
3 Leif Kjøller-Rasmussen, Ordsprogenes Bog, Kolon, 2022, s. 425.
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=pjalter
Kapitel 24
| Uddybende noter |
| 24,7 I porten drøftede man sager af offentlig interesse (Se også note til 1,21).1 24,8 Rænkesmed: Person der udtænker hemmelige og snedige planer der har til formål at skade nogen.2 24,9 Rænker: Hemmelig og snedig plan eller handling der har til formål at skade nogen.3 24,23 Begunstige: Give særlige goder eller fordelagtige vilkår, undertiden på bekostning af andre eller andet.4 24,28 Hykle: Verbet pth findes 27 gange i GT. Det oversættes 20 gange i DO92 med lokke. I Ordsprogenes Bog findes det fire eller fem gange. I 1,10 og 16,29 er det oversat lokke, i 25,15 er det oversat overtale og i 20,19 ser det ud, som man har valgt roden pth og oversætter åbenmundet. Tilbage er 24,28, hvor det på samme måde som i Sl 78,36 er oversat hykle. En hykler foregiver at have noget, som han ikke har. Her foregiver han at være vidne til noget, som han ikke har set eller hørt.5 24,29 Loven gav mulighed for princippet øje for øje og tand for tand, når det gjaldt den offentlige ret (2 Mos 21,23-25; 3 Mos 24,19-20; 5 Mos 19,19), men ikke når det gjaldt privat hævn. Ifølge Bibelen skulle en krænket person elske sin næste (3 Mos 19,18) og overlade uretfærdigheden til Gud eller den domsmyndighed, han havde fastsat (se Ordsp 16,4-7.10-15).1 24,34 Se note til 6,11. |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=r%C3%A6nkesmed
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=r%C3%A6nker
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=begunstige
5 Notetillæg til Ordsprogenes Bog, s. 746.
Kapitel 25
| Uddybende noter |
| 25,1 Judas konge Hizkijas mænd: Ordsprogene er samlet af mænd, som har haft nær forbindelse til kong Hizkija, som herskede over Juda rige fra 716/15-687/86 f.Kr. Navnet Hizkija betyder HERREN er min styrke eller HERREN har styrket mig.1 25,4 Når man smelter og renser malmen, bliver sølv, ilt og bly adskilt og blyoxid bliver tilbage som slagger. (Note fra 26,23) 25,10 Smæde: Omtale hånligt eller fornærmende; bagvaske.2 25,11 Æbler af guld på billeder af sølv er et meget værdifuldt kunstværk. I andet halvvers kommer så det, der sammenlignes med den kostbare genstand.1 25,12 Billedet af ring af guld og gyldent smykke er et positivt billede, som giver stor værdi til den tale eller beslutning, der er nævnt i andet halvvers.1 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sm%C3%A6de
Kapitel 26
| Uddybende noter |
| 26,3 Tømme: Lang snor eller rem som er fastgjort til hovedtøjet på en trækhest, og som bruges til at kontrollere hesten med.1 26,4-5 De to formaninger ser umiddelbart ud til at være selvmodsigende. De har været medvirkende årsag til, at rabbinerne var usikre på, om Ordsprogenes Bog hørte hjemme blandt de hellige skrifter. Skriften kan ikke modsige sig selv. Sammenstillingen af disse to formaninger viser, at ordsprog hører hjemme i en bestemt situation. Det er ikke eviggyldige sandheder, som siger alt, men de må forstås ud fra den givne situation. Det er vigtigt at overveje, om tåben er en, der spilder ens tid uden at tage imod belæring, eller om det er en, der med gode formaninger og belæring kan bringes på den rette vej. De jødiske rabbinere mente, at v. 4 handlede om verdslige spørgsmål og v. 5 om religiøse spørgsmål. Man skal ikke svare tåben på samme måde, som tåben har talt (1 Pet 3,9), det vil sige efterligne hans ondskabsfulde og uvidende stil. Resultatet bliver, at man vil komme under samme fordømmelse som tåben. Bemærk, at det er noget, der ligger læreren meget på sinde. Det kan ses af den meget personlige slutning i den hebraiske tekst: for at du ikke skal komme til at ligne ham – ja, også du! Eleven skal opføre sig helt anderledes end tåben. Begrundelsen for, at man skal svare tåben efter hans dumhed, er, at man skal undgå den negative konsekvens, at tåben arrogant erstatter Herrens himmelske visdom med sin egen. Den vise må afsløre tåbens dumhed – både for hans egen og for samfundets skyld. Han skal ikke stiltiende acceptere tåbens synspunkter og dermed godkende hans syn på verden, som er det stik modsatte af Guds. Et svar, der er i overensstemmelse med Herrens visdom, kan sætte tåbens udtalelse på plads og er derfor passende. Eller for at sige det med Paulus: Man skal overvinde det onde med det gode (Rom 12,21).2 26,23 Sølvglasur som overtræk på lertøj: Det ser ud af meget, men indholdet er ikke værdifuldt. Sølvglasur refererer til de slagger, der bliver tilbage, når der fremstilles sølv; se til 25,4. Når man smelter og renser malmen, bliver sølv, ilt og bly adskilt og blyoxid bliver tilbage som slagger. Da den har en glans af sølv over sig, bliver den brugt til glasur.2 |
2 Leif Kjøller-Rasmussen, Ordsprogenes Bog, Kolon, 2022, s. 480-487.
Kapitel 27
| Uddybende noter |
| 27,13 Stillet sikkerhed: Se note til 6,1. 27,15 Uafladeligt: Uden ophold eller afbrydelse; tilbagevendende.1 27,21 Smeltedigel: Se note til 17,3. 27,23 Hjorde: Gruppe af husdyr der græsser sammen eller går samlet fra et sted til et andet, ofte under opsyn af en hyrde især om køer, får eller geder.2 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hjorde
Kapitel 28
| Uddybende noter |
| 28,6 Krogvej: Snørklet eller indirekte metode; moralsk forkastelig fremgangsmåde.1 28,8 Rente og åger Når en israelit kom i nød, skulle han have hjælp fra sin familie eller stamme. Det var en god gerning at låne til de fattige (Sl 37,21; 112,5). Der er ingen beskrivelser af, hvordan det foregik i detaljer i Det Gamle Testamente. Det er en almindelig holdning, at lån til israelitterne næsten udelukkende var en barmhjertig handling, der skulle hjælpe den nødlidende på fode igen. Der var aldrig tale om en måde at tjene penge på. I de første retsregler for samfundslivet, som blev givet på Sinaj Bjerg, står der klart, at man ikke måtte kræve renter, når man lånte penge ud til sine landsmænd (2 Mos 22,24). Det bliver uddybet ved loven i 5 Mos 23,20: Du må ikke kræve renter af din landsmand, hverken af penge eller af fødevarer eller af noget som helst, man låner ud. Det samme forbud findes i 3 Mos 25,35-38, men man måtte gerne låne med renter til en fremmed (5 Mos 23,21). Der findes to ord for rente og åger, som kan være svære at skelne fra hinanden. Det ene er nešek, der findes 12 gange (2 Mos 22,24; 3 Mos 25,36-37; 5 Mos 25,20 [tre gange]; Sl 15,5; Ez 18,13.17.18; 22,12; Ordsp 28,8). Nešek (oversættes i DO92: rente) bliver af nogle opfattet som en afledning af verbet nāšak (at bide; se 23,32). Det andet er tarbīt (oversættes i DO92: åger), som findes seks gange (3 Mos 35,36; Ez 18,13.17.18; 22,12; Ordsp 28,8; sml. marbīt i 3 Mos 35,37) – alle gange står det sammen med nešek. De Vaux mener, at nešek betyder, at der er taget en bid af summen. Man kan forestille sig, at en israelit skriver under på at låne 100 shekel, men får udbetalt mindre end 100 shekel. Der skal dog tilbagebetales alle 100 shekel. Omvendt betyder tarbit, der betyder tilføjelse, at der lægges noget oven i lånet. Man låner 100 shekel og skal betale det tilbage med renter. I 3 Mos 25,36-37 bruges ordet nešek om renter ved lån af penge, mens ordet marbit (svarende til tarbit) bruges om føde. Desværre er der noget, der tyder på, at lovene om rente og åger ikke er blevet overholdt. Der må være en konkret grund til, at denne praksis bliver fordømt i Ordsp 28,8 (sml. Ez 22,12).2 28,17 Blodskyld: Det at være skyldig i at have begået en meget alvorlig forbrydelse, fx et drab.3 28,19 Armod: Dyb fattigdom.4 |
2 Leif Kjøller-Rasmussen, Ordsprogenes Bog, Kolon, 2022, s. 508-509.
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=blodskyld
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=armod
Kapitel 29
| Uddybende noter |
| 29,4 Udsuger: Person der udsuger et land eller en befolkning økonomisk.1 29,6 Snare: Fælde, rænke eller andet der kan skade mennesker.2 29,11 Holder den i ave: Opretholde kontrollen med, fx for at sikre disciplinen.3 29,18 Syner: Udtrykket er usikkert. De fleste mener, at visioner er en slags åbenbaring, som enten profeter eller vise mænd får fra Gud. Ordet hāzôn findes kun dette ene sted i Ordsprogenes Bog. Det bruges ellers mest om profetiske syner (se f.eks. Es 29,7; Mika 3,6).4 29,21 Opsætsig: Som modsætter sig andres ordrer og ikke vil indordne sig.5 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=snare
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?subentry_id=59000375&def_id=21004318&query=sagt,2&mpage=2
4 Leif Kjøller-Rasmussen, Ordsprogenes Bog, Kolon, 2022, s. 528.
5 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ops%C3%A6tsig
Kapitel 30
| Uddybende noter |
| 30,1 Agur og Jake kendes ikke.1 30,5 Lutret betyder, at Guds ord sammenlignes med et kostbart metal, som sølv eller guld, hvor man har fjernet urenheder og slagger. Det er nu klar til at blive hældt op i en støbeform, og fri for urenheder udstråler den støbte figur både noget vedvarende og noget strålende. Urenheder og slagger, som fjernes, svarer til falskhed.1 30,8 Armod: Dyb fattigdom.2 30,23 Tilsidesat kvinde: En hadet kvinde.1 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=armod
Kapitel 31
| Uddybende noter |
| 31,1 Kong Lemuel kender vi ikke.1 31,11 Det skorter ikke på udbytte: Han mangler ikke bytte.1 31,19 Rokke: Apparat som bruges til at spinde garn med idet en ten drejes rundt ved hjælp af et hjul der drives med hånden eller ved tryk på en pedal.2 Tenen: Spole som det spundne garn vikles om når man spinder på en spinderok eller spindemaskine.3 31,21 Skarlagen er en rød farve, som udvindes af skjoldlus, som man brugte tilbage i det gamle Egypten til at farve uld med. Det er et tegn på luksus (sml. 2 Sam 1,24; Jer 4,30).1 31,23 Portene: Se note til 1,21. |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=rok,1&query=rokke
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tenen
Bibelmaraton (OBS. Ordsprogsbogen, Prædikerens bog og Højsangen er i samme video)