Prædikerens Bog gengiver en persons poetiske og filosofiske grublen. ”Hvad er meningen?” spørger Prædikeren. Han bruger ofte udtrykket ”under solen” og beskriver således verdens gang uden tanke på Guds styring.
Baggrundsinfo
Indledning
Prædikerens Bog hører til visdomslitteraturen ligesom Ordsprogenes Bog og Jobs Bog. Visdom er at forstå sig på at leve. Den, der kender Guds love og respekterer dem, er “vis”. Den, der lader hånt om dem eller trodser dem, er en “dåre”. Mens Ordsprogenes Bog giver råd og regler for livsførelsen, og Jobs Bog behandler lidelsens problem, spørger Prædikerens Bog, der rummer ordsprog og belæringer, om der overhovedet er mening med livet.
I indledningen præsenteres bogen som “Ord af Prædikeren”. Det hebraiske ord for prædiker (qohælet) er dunkelt. Det kommer formentlig af ordet “samle” og angiver sikkert en bestemt funktion for en, som har med forsamlingen af folket at gøre, uden at man kan sige præcist, hvad denne funktion bestod i. Siden Luther, som oversatte med Prediger, er det blevet almindeligt i lutherske (og andre) kirker at forstå navnet – eller betegnelsen – om en, som taler i forsamlingen; derfor Prædikeren.
Indledningsordene: “Ord af Prædikeren, Davids søn, konge i Jerusalem” kunne tyde på, at Salomo er forfatteren. Dog siger bogen det ikke direkte. Derfor er det den almindeligste opfattelse blandt bibeltro teologer, at selve indholdet af Prædikerens Bog stammer fra Salomo (Præd 12,9. 1 Kong 5,12-13), mens nogen så har samlet Salomos tanker og forsynet dem med forklarende bemærkninger (se fx Præd 12,9-10).
For det moderne, rodløse menneske har Prædikerens Bog et aktuelt budskab, fordi den afdækker det bundne menneske og samtidig viser en vej ud af bundetheden. Prædikeren centrerer sine tanker om mennesket, sådan som det lever “under solen” (udtrykket under solen forekommer 29 gange i bogen).
Bogens grundspørgsmål lyder: “Er der nogen mening med livet?” Gang på gang vender han tilbage til ordet og til sine grundlæggende erfaringer af tomhed (forekommer 30 gange i bogen). Uophørligt slår han fast, at intet, som mennesket kan erhverve sig, leder ud af tomheden – det være sig visdom og rigdom, filosofisk granskning, nydelser eller hårdt arbejde. Livet kendetegnes imidlertid ikke bare af tomhedens tragedie. Det præges også af uretfærdighed og ubarmhjertighed. Men Prædikeren drager ikke ateismens slutning, og heller ikke pessimismens. I stedet ser hans skarpe blik den virksomme Guds hånd – i kontinuerlig aktivitet, Gud, som gør alting (11,5). Midt igennem tomheden skaber han; midt igennem uretfærdigheden udøver han ret; midt igennem ubarmhjertigheden afslører han en højere omsorg, Gud alene er stor. Han er den høje og mægtige Herre over livet. Gud er ikke et emne, som Prædikeren gransker og stiller kritiske spørgsmål til. Gud er den trygge grund, som han fæster sin tro og tillid til, hans livs kilde. Gud er den, som giver menneskene livet, og hvad de trænger til for at opretholde det. Gud er Gud.
Bogen giver et dybt indblik i menneskeliv, som hungrer og tørster efter retfærdighed. Prædikerens Bog forkynder det naturlige menneskes bankerot uden Jesus Kristus.
Bogens inddeling:
1. Indledning (Præd 1,1-11)
2. Alle tings forgængelighed (Præd 1,12-6,12)
3. Visdomsord (Præd 7,1-12,7)
4. Afslutning (Præd 12,8-14).
Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/.
Lyt
Uddybende noter
Kapitel 5
| Uddybende noter |
| 5,5 Uforsætligt: Som udføres af en person der ikke er bevidst om sin handling; som ikke udføres med vilje. (Red.)1 |
Kapitel 7
| Uddybende noter |
| 7,3 Græmmelse: Det at føle sig flov eller pinligt berørt ELLER det at ærgre sig eller være nedtrykt.1 7,6 Kvaset: Nedfaldne eller afhuggede tynde grene og kviste der især bruges til at tænde op med.2 7,8 Langmodig: Tålmodig og overbærende.3 Hovmodig: Overlegen, nedladende og indbildsk.4 7,29 Enfoldig: Ubegavet eller uvidende på en godtroende måde.5 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kvaset
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=langmodig
4 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hovmodig
5 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=enfoldig
Kapitel 8
| Uddybende noter |
| 8,2 Gudseden: Undersåtter er forpligtet til at give ed, for at vise troskab og lydighed mod de bestående myndigheder (Rom 13,1-5).1 |
Kapitel 10
| Uddybende noter |
| 10,2 Efter oldtidens tankegang var den højre hånd stedet for ære og gunst, mens den venstre hånd var det modsatte.1 |
Kapitel 11
| Uddybende noter |
| 11,1 Kast dit brød på vandet: Versene 1-6 understreger elementet af risiko og usikkerhed i forretningsforetagender og landbrugsprojekter. Hvis de foregående ordsprog i kapitel 10 handler om fyrster og ledere, så handler vers 1-6 om almindelige mennesker. Mænd og kvinder må foretage velovervejede risici, hvis de nogle gange skal opleve gevinst, selv om der altid er en vis risiko forbundet med det.1 |
Kapitel 12
| Uddybende noter |
| 12,5 Man ængstes for bakkerne: Ting, som plejede at være en naturlig del af livet, bliver nu en trussel.2 Mandeltræet blomstrer: Håret bliver hvidt.2 Græshoppen slæber sig af sted: Dette kan henvise til de haltende skridt, som ældre tager, når de bevæger sig frem med deres stokke.2 Kapersfrugten (Kapers er de unge blomsterknopper af kapersbusken (Capparis spinosa), der tilhører den store, overvejende tropiske slægt Capparis i kapersfamilien1) brister: Dette forstås normalt som en henvisning til en svindende seksuel lyst.2 Så kommer døden: den evige bolig.2 |
2 Enok Kråkenes og Asbjørn Kvalbein, Bibelen Ressurs, Norsk Bibel, 2011, s. 1002.
Bibelmaraton (OBS. Ordsprogsbogen, Prædikerens bog og Højsangen er i samme video)