Højsangen

Indledning
Højsangen er et af de skrifter i GT, som på en måde er lettest tilgængelig og nemmest at forstå. I de fleste kulturer genkender man nemlig Højsangens smukke og poetiske beskrivelse af brud og brudgoms kærlighed som en af livets skønneste gaver og oplevelser. Samtidig åbner fornyet læsning af Højsangen for ny indsigt og oplevelse.

Skriftets titel er Salomos Højsang (1,1), men den ordrette oversættelse fra hebraisk er: Sangenes Sang af Salomo, dvs. sangen over alle sange eller den ypperste sang. Kong Salomo er også nævnt som forfatter til andre bibelske skrifter: Ordsprogenes Bog, Prædikerens Bog samt salmerne 72 og 127. Ifølge 1 Kong 5,12 forfattede han 1005 sange.

Hvordan skal vi forstå denne kærlighedens lovsang i glødende og billedrig østerlandsk sprogdragt, hvor de elskende gensidigt lovpriser hinanden? Som altid bør man begynde med ordenes ligefremme betydning. For netop derved kan vi lære noget om, hvad gudgiven kærlighed er. Højsangen er ikke en kærlighedshistorie i almindelig forstand, men en samling kærlighedsdigte, som det også fremgår af den nye oversættelses inddeling i mindre strofer. Højsangen udtrykker den menneskelige kærlighed mellem mand og kvinde, som Gud skabte i sit billede (1 Mos 1,27). Bruds og brudgoms kærlighed er “Herrens lue” (8,6 1931-overs.). Sangene har nok først og fremmest været brugt ved bryllupsfester, men sikkert også ved andre lejligheder, hvor man følte trang til at synge om den fortryllende gave, kærligheden er.

Højsangen taler ikke alene om den menneskelige kærlighed, men den peger tillige hen på ham, der er kærlighed, og som i en selvhengivende kærlighed indgik en pagt med sit folk. I GT beskrives mange steder forholdet mellem Herren og Israel med billedet af et ægteskab (Es 54,1-8. Jer 2,2. Ez 16). En tilsvarende sprogbrug møder vi i NT på forholdet mellem Kristus og kirken (Ef 5,22-33. Åb 19,7; 21,2; 22,17). Der findes åbenbare ligheder mellem Højsangens skildring af kærligheden og den skildring, der gives i 1 Kor 13 (jf. fx Højs 8,6-7 og 1 Kor 13,4-7), hvor det først og fremmest er Jesu kærlighed, der skildres.

Midt i menneskers forvirrede og uforstandige begreber om Guds kærlighed står Højsangen i Bibelen som en åbenbaring af kærlighedens væsen. Vi gør klogt i at lytte til dens stærke tale. Så kan vi måske fornemme lidt af den lykke og alvor, der ligger i, at Gud siger om sig selv, at han er kærlighed (1 Joh 4,8.16). Samtidig kan vi lære noget om, hvad det er, denne kærlighed først og fremmest vil os, og hvad det er for en genkærlighed, den ønsker at kalde frem i vore hjerter.

Skriftets inddeling:
1. Sort, men yndig (Højs 1,1-2,7)
2. Skuffelse og onde drømme (Højs 2,8-3,5)
3. Bryllupsoptog (Højs 3,6-11)
4. Hvor er du smuk, min kæreste (Højs 4,1-5,1)
5. Jeg sover – men hjertet våger (Højs 5,2-8)
6. Sådan er min elskede (Højs 5,9-16)
7. Den eneste ene (Højs 6,1-10)
8. Bryllupsfest og bryllupsnat (Højs 6,11-7,14)
9. Sange om kærligheden (Højs 8,1-14)

Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/.