Højsangen er et episk kærlighedsdigt, som beskriver kærlighed, sex og ægteskab i en bryllupskontekst. Billedet forsøger at ramme både den erotiske tone og på den anden side kyske tilbageholdenhed, som kendetegner Højsangen.
Baggrundsinfo
Indledning
Højsangen er et af de skrifter i GT, som på en måde er lettest tilgængelig og nemmest at forstå. I de fleste kulturer genkender man nemlig Højsangens smukke og poetiske beskrivelse af brud og brudgoms kærlighed som en af livets skønneste gaver og oplevelser. Samtidig åbner fornyet læsning af Højsangen for ny indsigt og oplevelse.
Skriftets titel er Salomos Højsang (1,1), men den ordrette oversættelse fra hebraisk er: Sangenes Sang af Salomo, dvs. sangen over alle sange eller den ypperste sang. Kong Salomo er også nævnt som forfatter til andre bibelske skrifter: Ordsprogenes Bog, Prædikerens Bog samt salmerne 72 og 127. Ifølge 1 Kong 5,12 forfattede han 1005 sange.
Hvordan skal vi forstå denne kærlighedens lovsang i glødende og billedrig østerlandsk sprogdragt, hvor de elskende gensidigt lovpriser hinanden? Som altid bør man begynde med ordenes ligefremme betydning. For netop derved kan vi lære noget om, hvad gudgiven kærlighed er. Højsangen er ikke en kærlighedshistorie i almindelig forstand, men en samling kærlighedsdigte, som det også fremgår af den nye oversættelses inddeling i mindre strofer. Højsangen udtrykker den menneskelige kærlighed mellem mand og kvinde, som Gud skabte i sit billede (1 Mos 1,27). Bruds og brudgoms kærlighed er “Herrens lue” (8,6 1931-overs.). Sangene har nok først og fremmest været brugt ved bryllupsfester, men sikkert også ved andre lejligheder, hvor man følte trang til at synge om den fortryllende gave, kærligheden er.
Højsangen taler ikke alene om den menneskelige kærlighed, men den peger tillige hen på ham, der er kærlighed, og som i en selvhengivende kærlighed indgik en pagt med sit folk. I GT beskrives mange steder forholdet mellem Herren og Israel med billedet af et ægteskab (Es 54,1-8. Jer 2,2. Ez 16). En tilsvarende sprogbrug møder vi i NT på forholdet mellem Kristus og kirken (Ef 5,22-33. Åb 19,7; 21,2; 22,17). Der findes åbenbare ligheder mellem Højsangens skildring af kærligheden og den skildring, der gives i 1 Kor 13 (jf. fx Højs 8,6-7 og 1 Kor 13,4-7), hvor det først og fremmest er Jesu kærlighed, der skildres.
Midt i menneskers forvirrede og uforstandige begreber om Guds kærlighed står Højsangen i Bibelen som en åbenbaring af kærlighedens væsen. Vi gør klogt i at lytte til dens stærke tale. Så kan vi måske fornemme lidt af den lykke og alvor, der ligger i, at Gud siger om sig selv, at han er kærlighed (1 Joh 4,8.16). Samtidig kan vi lære noget om, hvad det er, denne kærlighed først og fremmest vil os, og hvad det er for en genkærlighed, den ønsker at kalde frem i vore hjerter.
Skriftets inddeling:
1. Sort, men yndig (Højs 1,1-2,7)
2. Skuffelse og onde drømme (Højs 2,8-3,5)
3. Bryllupsoptog (Højs 3,6-11)
4. Hvor er du smuk, min kæreste (Højs 4,1-5,1)
5. Jeg sover – men hjertet våger (Højs 5,2-8)
6. Sådan er min elskede (Højs 5,9-16)
7. Den eneste ene (Højs 6,1-10)
8. Bryllupsfest og bryllupsnat (Højs 6,11-7,14)
9. Sange om kærligheden (Højs 8,1-14)
Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/.
Lyt
Uddybende noter
Kapitel 1
| Uddybende noter |
| Der er ofte stærk uenighed om, hvad der er den rette oversættelse og forståelse af de enkelte billeder i Højsangen. Det kan føles besværligt, at der til den usikkerhed, men det går an at tage det som en påmindelse om, at det er vigtigt at være bibeltro, og det er også vigtigt ikke at være det på en forkert måde. Der må arbejdes med teksten på alle planer.1 1,3 Salveolie: På bibelsk tid var det almindeligt at smøre kroppen ind med velduftende salver (olier) efter et bad som forberedelse til en fest (Ruth 3,3).2 1,5 Jerusalems døtre: Dette er de kvinder som følger og tjener bruden. De fungerer også som kor i bogen. Det er de samme som de “unge piger” i v. 3.2 Kedar: En arabisk stamme.1 1,7 Tilhyllet kvinde: Er formentlig en markskøge, en prostitueret, der tilbød sig til hyrder og markarbejdere (jf. 1 Mos 38,13-19).1 1,9 Hesten for Faraos vogn: Smukke og fyrige heste værdsættes fra Salomos tid højt i Israel (1 Kong 10,26-29; 2 Krøn 1,14-17; Salomos store hestehold var egentlig i strid med en forordning i Moseloven, 5 Mos 17,16). Det var et led i en stærk egyptisk indflydelse, som formentlig begyndte allerede under David, men rigtig tog fart under Salomo (jf. også 1 Kong 3,1). Oldegyptiske kærlighedsdigte kan i stil og billedsprog minde meget om Højsangen.1 1,12 Nardussalve: Vegetabilsk duftstof, der oprindelig stammer fra Indien.1 1,13 Myrra: Oprindelig sydarabisk og østafrikansk.1 1,14 Henna: Kosmetisk farvestof udvundet af en lille urt oprindelig hjemmehørende bl.a. i Indien og Østafrika.1 En-Gedi er en fortryllende bjergkløft ved Dødehavet.1 |
2 Enok Kråkenes og Asbjørn Kvalbein, Bibelen Ressurs, Norsk Bibel, 2011, s. 1006
Kapitel 2
| Uddybende noter |
| Der er ofte stærk uenighed om, hvad der er den rette oversættelse og forståelse af de enkelte billeder i Højsangen. Det kan føles besværligt, at der til den usikkerhed, men det går an at tage det som en påmindelse om, at det er vigtigt at være bibeltro, og det er også vigtigt ikke at være det på en forkert måde. Der må arbejdes med teksten på alle planer.1 2,1 Saron er Israels kystslette syd for Karmels bjerg.1 2,7 Besværge: Indtrængende bede om.2 2,17 Sval: Behageligt eller tilpas kølig.3 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=besv%C3%A6rge
3 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sval
Kapitel 3
| Uddybende noter |
| Der er ofte stærk uenighed om, hvad der er den rette oversættelse og forståelse af de enkelte billeder i Højsangen. Det kan føles besværligt, at der til den usikkerhed, men det går an at tage det som en påmindelse om, at det er vigtigt at være bibeltro, og det er også vigtigt ikke at være det på en forkert måde. Der må arbejdes med teksten på alle planer.1 3,3 Vægter: Vagtmand som sørgede for ro og orden i en købstad om natten.2 3,5 Jeg besværger jer: Se note til 2,7 Jerusalems døtre: Se note til 1,5 3,6 Myrra: Se note til 1,13 3,7 Bærestolen havde håndtag, som stak frem foran og bagpå, så flere bærere kunne bære den (jf. v. 9f).3 |
2 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=v%C3%A6gterne
3 Enok Kråkenes og Asbjørn Kvalbein, Bibelen Ressurs, Norsk Bibel, 2011, s. 1009
Kapitel 4
| Uddybende noter |
| Der er ofte stærk uenighed om, hvad der er den rette oversættelse og forståelse af de enkelte billeder i Højsangen. Det kan føles besværligt, at der til den usikkerhed, men det går an at tage det som en påmindelse om, at det er vigtigt at være bibeltro, og det er også vigtigt ikke at være det på en forkert måde. Der må arbejdes med teksten på alle planer.1 4,1 Dine øjne bag sløret er som duer: Er et billede på renhed, uskyld og skønhed.2 4,3 Skarlagenrød repræsentanter luksus og skønhed. Granatæble taler om sødme.2 4,4 Stenskifter må være et kraveagtigt halssmykke bestående af kranse af forskelligt farvede halvædelsten over hinanden, som var almindeligt i Egypten. Skjolde er en anden halsprydelse, små, møntlignende medaljoner hængt tæt sammen i kæder.1 4,5-6 Betegnelserne myrrabjerget og røgelseshøjen spiller muligvis på hellige offerhøje, som der valfartedes til, men de skal helt sikkert forstås i stil med hjortekalvene og gazelletvillingerne i vers 5.1 4,10 Balsam var navnet på harpiks udvundet dels af mastikstræet, dels af den ægte balsambusk i Sydarabien (som dronningen af Saba skal have bragt med til Israel, jf. 1 Kong 10,10; 2 Krøn 9,9); efterhånden brugtes navnet for flere lægende og kosmetiske salver.1 4,11 Nektar er den blomstersaft, som bierne laver til honning.1 4,12 Billedet af brudens ynder som en have er klassisk i østerlandene gennem alle tider; også i de oldegyptiske elskovsdigte anvendes dette tema.1 4,13 Dine skud: Dine yppigheder.1 Henna: Se note til 1,14. Nardus se note til 1,12 4,14 Safran er en krokusplante, som der blev udvundet lægende olie af.1 Kalmus en aromatisk rørvækst fra Indien og Arabien.1 Kanel stammer oprindelig fra Sri Lanka.1 Myrra: Se note til 1,13. Aloe er en meget kostbar parfume udvundet af et kæmpetræ i Nordindien.1 |
2 Enok Kråkenes og Asbjørn Kvalbein, Bibelen Ressurs, Norsk Bibel, 2011, s. 1009
Arkæologisk note: Purpurfarvet stof fra Davids tid dukket op i Timna (Til 4,10)
Purpurfarver havde en enestående betydning i antikkens verden – fra kongelig klædning til templets broderier. For første gang er der nu fundet stykker af purpurfarvet stof fra Bibelens tid i Israel.
Under den bagende sol i ørkenen nord for Eilat er der for første gang nogensinde fundet stykker af purpurfarvet stof i Israel fra den bibelske periode. En kulstof 14-analyse har dateret stofresterne til omkring år 1.000 f.Kr. og dermed til kong Davids og Salomos tid.
Videre afslørede udgravningerne, at der i Timna var en purpurfarvningsindustri. Det er også overraskende, da purpurfarven i antikken kun kunne skabes ved at udvinde et farvepigment fra murex-sneglen, der lever i Middelhavet og ikke i Det Røde Hav.
Trods en alder på 3.000 år er farvens skønhed og dybde stadig overvældende.
Stofresten på billedet måler ca. 15 × 10 mm.
Foto: © Israel Antiquities Authority.
Purpur var mere end sin vægt værd i guld
Nøglen til mysteriet ligger i den enorme betydning purpurfarven havde i antikken og i den bibelske verden. Den signalerede rigdom og magt, og den blev af såvel israelitter som grækere og romere båret af konger, herskere og præster.
Det var der flere gode grunde til. Farven var utrolig dyr at fremstille. Det anslås, at der skulle høstes flere tusinde snegle i havet for at få blot ét gram farvepigment. Det skød prisen i vejret og formodentlig forbi selv gulds vægtpris.
Dernæst var farven dyb og smuk og kendt for at besidde en stærk holdbarhed over tid. Lagt sammen gav purpur fornemme personer den perfekte mulighed for at skille sig ud fra mængden.
I togaer af purpur i roms gader
I det antikke Rom spillede purpurfarven en afgørende rolle i dette samfunds stærke magthierarki. Hvilke typer af farver, man måtte have på sin toga, var nemlig reguleret ved lov. Kun den øverste stand, senatorerne, måtte bære den mest fornemme toga med purpurfarvede striber. Det vil sige – sådan var det i hvert fald, indtil loven blev lempet, så også rige personer af lavere rang kunne få lov at bruge farven.
Men purpurkappen over dem alle forblev reserveret til ganske særlige personer: I byens mest centrale tempel, Jupitertemplet, var statuen af Jupiter iklædt en purpurfarvet kappe. Når en general havde sejret på slagmarken for Rom, kunne han blive tilkendt et triumftog. Skete det, var et af de vigtigste led i ritualet, at han blev iført denne kappe.
Purpurfarverne på bibelens sider
I Bibelens Israel spillede purpurfarven en lige så stor rolle. Faktisk bør vi sige farverne i flertal. Alt efter hvor meget lys farvepigmentet blev udsat for, kunne det nemlig tones fra violet til blåt. I 2 Mosebog læser vi således om purpurrødt og purpurblåt som de to vigtigste farver til ørkenhelligdommens broderier, ligesom hver israelit skulle have en purpurblå snor i kvasterne af deres kapper (2 Mos 26,1.31.36; 28,5-6.31; 4 Mos 15,38). Den blå nuance svarer til den blå farve, der er det moderne Israels nationalfarve.
På tværs af Bibelens mange bøger kan vi finde beretninger, hvor purpur indgår, fra kong Salomos bærestol (Højs 3,10) til Lydia i Filippi, der drev handel med purpurstoffer (ApG 16,14), og ikke mindst den afdeling romerske soldater, der spottede Jesus som jødernes konge ved at iklæde ham en purpurfarvet kappe (Mark 15,16-20). Det smukke fund i Timna bringer os helt tæt på denne virkelighed.
Selskab for Bibelsk Arkæologi – TEL nr. 2021/1, af Af Morten Hørning Jensen, ph.d. og redaktør af TEL
Kapitel 5
| Uddybende noter |
| Der er ofte stærk uenighed om, hvad der er den rette oversættelse og forståelse af de enkelte billeder i Højsangen. Det kan føles besværligt, at der til den usikkerhed, men det går an at tage det som en påmindelse om, at det er vigtigt at være bibeltro, og det er også vigtigt ikke at være det på en forkert måde. Der må arbejdes med teksten på alle planer.1 5,1 Myrra: Se note til 1,13. Balsam: Se note til 4,10. 5,7 Vægterne: Se note til 3,3. 5,8 Jeg besværger jer: Se note til 2,7 Jerusalems døtre: Se note til 1,5 5,13 Når der står: ‘Hans kinder er som et balsambed, hvor der vokser vellugtende urter’, er det vel omtrent som hvis en ung pige i Danmark i dag ville fortælle om sin udkårne, at »hans barbersprit dufter så dejligt« (jf. Sl 133,2).1 5,14 Krysolit er en lyseblå eller lysegrøn ædelsten, men muligvis tales der om topas, som kan være gullig.1 5,15 Alabast er en art blød marmor.1 |
Kapitel 6
| Uddybende noter |
| Der er ofte stærk uenighed om, hvad der er den rette oversættelse og forståelse af de enkelte billeder i Højsangen. Det kan føles besværligt, at der til den usikkerhed, men det går an at tage det som en påmindelse om, at det er vigtigt at være bibeltro, og det er også vigtigt ikke at være det på en forkert måde. Der må arbejdes med teksten på alle planer.1 6,4 Tirsa: Hovedstaden i Nordriget efter Israels deling, indtil Omri byggede Samaria (1 Kong 14,17; 15,33; 16,23f).1 6,7 Granatæble: Se note til 4,3. 6,8 Tres… Firs…: Ifølge 1 Kong 11,3 havde kong Salomo et stort harem, som det var skik blandt kongerne i den daværende verden. Det er vel en hentydning til det, som ligger i tallene. Men samtidig understreger kongen, at bruden er den ene, han elsker.2 |
2 Enok Kråkenes og Asbjørn Kvalbein, Bibelen Ressurs, Norsk Bibel, 2011, s. 1010
Kapitel 7
| Uddybende noter |
| Der er ofte stærk uenighed om, hvad der er den rette oversættelse og forståelse af de enkelte billeder i Højsangen. Det kan føles besværligt, at der til den usikkerhed, men det går an at tage det som en påmindelse om, at det er vigtigt at være bibeltro, og det er også vigtigt ikke at være det på en forkert måde. Der må arbejdes med teksten på alle planer.1 7,3 Krydret vin: Se note til 8,2. 7,5 Heshbon var amoritternes gamle hovedstad øst for Jordan.1 Bat-Rabbim er ukendt.1 7,12 Henna: Se note til 1,14. 7,14 Alrune-urten er i folketroen tillagt mange hemmelighedsfulde egenskaber som trylleurter; bl.a. skulle dens gule, ejendommeligt duftende bær (»kærlighedsæbler«) kunne vække elskovslyst (1 Mos 30,14-16). Meningen her er dog ikke, at de har brug for alrunebær, men at de nu drages ind i elskovens mysterium.1 |
Kapitel 8
| Uddybende noter |
| Der er ofte stærk uenighed om, hvad der er den rette oversættelse og forståelse af de enkelte billeder i Højsangen. Det kan føles besværligt, at der til den usikkerhed, men det går an at tage det som en påmindelse om, at det er vigtigt at være bibeltro, og det er også vigtigt ikke at være det på en forkert måde. Der må arbejdes med teksten på alle planer.1 8,1 Gid du var min bror: Brudens kærlighed er så stærk, at hun ville ønske, hun havde kendt brudgommen helt fra de var små.2 8,2 Krydret vin: Ved særlige lejligheder blev vinen i den gamle verden ofte krydret for at give en ekstra god smag (Ordsp 9,2).2 8,6 Segl: Se faktaboks nedenfor. |
2 Enok Kråkenes og Asbjørn Kvalbein, Bibelen Ressurs, Norsk Bibel, 2011, s. 1012
Faktaboks: Segl
| Segl |
| At forsyne dokumenter og breve med segl er en ældgammel måde at fastslå deres ægthed og gyldighed på. Segl kan betyde både selve seglstemplet og dets aftryk i ler eller voks. Man gik med sit segl i en snor om halsen (Juda, 1 Mos 38,18), eller som en ring på fingeren (Farao, 1 Mos 41,42). Segl er tegn på myndighed, autoritet; det brugtes til besegling af pagter og aftaler, Jer 32,10, men også til at forsegle ting, som ikke måtte åbnes af alle og enhver, døre, porte, bogruller, Åb 5,1. Også Jesu grav blev forseglet, Matt 27,66. I tusind år er Djævelen kastet i afgrunden, og der er sat segl for, Åb 20,3. Gud selv har sat sit segl på Jesus, Joh 6,27, dvs. han er autoriseret af Gud. Korinthermenigheden er segl, dvs. bekræftelsen på Paulus’ apostelgerning, 1 Kor 9,2. Abraham fik omskærelsen som segl på retfærdigheden af tro, Rom 4,11. De troende er beseglet med Helligånden, Ef 1,13; 2 Kor 1,22, et tegn på, at Guds frelse og sandhed står urokket, 2 Tim. 2,19. I Åb 7,2ff. hører vi om Guds tjenere, der bliver beseglet på deres pander, tolv tusinde af hver stamme. Dette segl er dels et ejermærke, dels en beskyttelse, Åb 9,4. |
Bibelmaraton (OBS. Ordsprogsbogen, Prædikerens bog og Højsangen er i samme video)