Esajas Bog

Indledning
Navnet Esajas betyder Herren er frelse eller Herren frelser. Sit mægtige profetkald fik han i kong Uzzijas dødsår (6,1), o. år 740 f. Kr. Det er muligt, han allerede på det tidspunkt har været knyttet til templet i Jerusalem, men der er ingen tvivl om, at kaldelsen, sådan som den beskrives i kap. 6, har haft en helt afgørende betydning for ham og hans tjeneste. Ifølge Es 1,1 virkede han også under kongerne Jotam, Akaz og Hizkija. Ifølge 2 Krøn 32,32 har Esajas overlevet Hizkijas død o. 687 f. Kr. Es 37,38 omtaler Sankeribs død (681 f. Kr.), så måske har hans profetvirksomhed strakt sig over henimod 60 år. En stærk jødisk tradition hævder, at Esajas led martyrdøden under de blodige forfølgelser, som Hizkijas ugudelige søn og efterfølger, kong Manasse, satte i værk (jf 2 Kong 21,16).Under flugten fra kongen skulle Esajas have gemt sig i et hult træ, som den ugudelige konge så lod gennemsave. Dette kan ikke bevises, men flere har ment, det kunne være baggrunden for Hebr 11,37.

Esajas var søn af Amos, der ifølge jødisk tradition skulle være bror til kong Amasja (jf. 2 Kong 14,1). Esajas var i så fald fætter til Uzzija. Dette kunne forklare Esajas’ naturlige omgang med kongehuset og den indflydelse, han tydeligvis har haft blandt de ledende i folket. Hans ansete stilling fremgår også af, at kong Hizkija sendte sine ledende embedsmænd og præsternes ældste til Esajas (2 Kong 19,2). Derfor er han også blevet kaldt politikeren blandt profeterne. Han fulgte levende med i sin samtid og var en glimrende samtidsanalytiker. Sammen med sit folk gennemlevede han den ene krisetid efter den anden. Foruden den profetiske bog, der bærer hans navn, skrev han også historiske bøger om kong Uzzijas historie (2 Krøn 26,22) og kong Hizkijas historie (2 Krøn 32,32). Disse bøger var optaget i en bog om Judas og Israels Konger, der er gået tabt.

Esajas var formodentlig fra Jerusalem. I alt fald findes han altid i Jerusalem ikke langt fra templet, og han har muligvis virket som en slags hofprædikant eller kongelig konfessionarius. Han var gift med en profetinde (8,3), som måske har taget del i Esajas’ profettjeneste. To af deres børn fik symbolske navne for at tjene det budskab, som profeten skulle forkynde (7,3; 8,3). Som forholdene blev efter profetens sidst kendte optræden over for kong Hizkija, er det rimeligt at antage, at han har levet sine sidste år mere tilbagetrukket fra det offentlige liv (39,5-8). En sådan periode har givet anledning til tilbageblik og samling af det budskab, som var betroet ham gennem et langt livs virke. Samtidig har de nye forhold i denne tid givet større muligheder for de fremtidssyner og den trøst, som sidste del af bogen forkynder. Disse forhold har givet Herrens tjener den koncentration, som var nødvendig for at give hans profetier den systematiske opbygning og hans budskab den enhed og kraft, som hans bog så stærkt er præget af.

Esajas’ Bog falder naturligt i en række afsnit, som man af pædagogiske grunde har kaldt bøger.
1. Forhærdelsens bog (Es 1-6), der udsiger dom og straf over folket for dets ugudelige liv, slutter med, at Esajas kaldes til profet.
2. Immanuelsbogen (Es 7-12), der har sit navn efter Immanuel (7,14), handler om kong Akaz og hans tid, og samtidig forkynder profeten om den kommende fredsfyrste.
3. Folkenes bog (Es 13-23) indeholder en række udsagn om fremmede folk (Babylon, Assyrien, Filistæa, Moab, Syrien, Ethiopien, Egypten, Edom, Arabien og Tyrus), dog handler kap. 22 om Jerusalem.
4. Åbenbaringsbogen (Es 24-27), hvor temaet er verdensdommen og de nye ting, Gud vil skabe efter den.
5. Zionsbogen (Es 28-35), der har sit navn efter Zion (35,10), handler om Juda i relation til Assyrien og Egypten og slutter med en skildring af Herrens dom over folkeslagene, især Edom, og Messiastidens herlighed.
6. Historiebogen (Es 36-39) skildrer Esajas’ virke i Hizkijas regeringstid og er en pendant til 2 Kong 18-20.
7. Trøstebogen (Es 40-66) er en storslået åbenbaring af fremtiden. 40,1-2 kan siges at angive indholdet. a. Trøstens Gud – befrielse fra fangenskab (kap. 40-48). b. Trøstens grund – frelse fra synd ved Herrens lidende tjener (kap. 49-57). c. Det kommende fredsrige (kap. 58-66).

Bogens hovedtema er Guds straf over synd og Guds uendelige nåde. Esajas er på en særlig måde forsoningens og troens profet. Et gammeltestamentligt “jule-evangelium” forkyndes i kap. 9. De klareste og mægtigste Messias-profetier findes hos Esajas – hele det nytestamentlige budskab, fra den unge kvinde som skal føde Immanuel (Es 7,14) til den lidende Herrens tjeners soningsdød. Kap. 53 regnes for højdepunktet i hele den gammeltestamentlige profeti. Også den nye himmel og den nye jord omtales (65). Med rette er Esajas blevet kaldt “evangelisten blandt profeterne”, og det er vigtigt at sammenholde hans profetier med de opfyldelser, vi gang på gang møder i NT. I intet andet skrift i GT finder vi NT´s budskab om frelse af nåde så udtømmende behandlet. Han forkynder ikke alene, at en rest af Israel skal blive frelst, men han proklamerer også frelsen for alle folkeslag.

Både med hensyn til indholdets kraft og rigdom og sprogets skønhed og majestæt indtager Esajas en førsteplads blandt GT’s profeter.

Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/

Nærøsten på Esajas’ tid
Ca. 740 f.Kr.
Esajas’ profetier er på baggrund af et voksende assyrisk rige. Denne genopståede gamle nation udgjorde en stor trussel mod Israel og Juda, og den ville til sidst opsluge næsten hele det Nærøsten, fra Ur til Ararat til Egypten.