Johannes Åbenbaring

Introduktion
Lige siden kejser Neros regering i 60’erne var de kristne blevet forfulgt af den romerske stat. I visse perioder havde de det roligt. I andre perioder var forfølgelsen meget hård. Det kunne også være forskelligt i de forskellige provinser. Den vigtigste årsag til disse forfølgelser var, at kejseren blev regnet for at være gud, og at nogle kejsere udtrykkelig gjorde krav på guddommelig ære og tilbedelse. Men det afviste de kristne, da det var en form for afgudsdyrkelse. Kejser Domitian (81-96) skildres som en særlig brutal tyran. Under ham blev nogle kristne frataget alle deres ejendomsbesiddelser. Andre forviste han til øde øer. Flere blev henrettet, ofte på en brutal måde.

På grund af sin kristne bekendelse blev den gamle apostel Johannes sendt til Patmos (1,9), der var en lille ø i Middelhavet ud for Lilleasiens kyst 90 km sydvest for Efesos. Dermed var han skilt fra menighederne inde på fastlandet. På Patmos blev han grebet af Ånden, som han selv udtrykker det (1,10), og fik befaling til at nedskrive det, han så og derefter sende det til syv navngivne menigheder inde på fastlandet (1,11). Disse menigheder synes at være frugten af Paulus´ og hans medarbejderes virksomhed i provinsen Asien (ApG 19,10). Menighederne er sikkert blevet grundlagt i midten af 50’erne, altså ca. 40 år før end Johannes skrev til dem, idet jeg i tråd med den oldkirkelige tradition går ud fra, at Johannes har skrevet sit skrift ca. år 95. De syv byer lå ved den store romerske landevej, så Johannes’ skrift kunne cirkulere hurtigt og let.

I forskellige syner så Johannes det ondes kamp mod Gud og de katastrofer, som af den grund ville ramme verden. Men han fik også lov at se, at Kristi rige vil sejre, og at Gud til sidst vil gøre alting nyt. Det var et rigt budskab om Kristi genkomst, der gav frimodighed til at leve for Herren – selv om meget i Johannes’ Åbenbaring er gådefuldt og stadig er genstand for forskellig fortolkning. Johannes’ budskab var i første række rettet til de små kristne menigheder, som oplevede forfølgelserne under Domitian, men samtidig har Johannes´ Åbenbaring et ærinde til hver kristen generation, så længe denne tidsalder varer. Her står Johannes på linie med GT’s profeter. De talte ud fra samtidens situation til deres egen generation. Men det profetiske ords rækkevidde er langt større. Johannes’ profeti afspejler den kollision, der fandt sted mellem de kristne og kejsermagten i slutningen af 1. årh. Men denne konflikt mellem Guds rige og verdensriget i Johannes’ samtid er et forbillede på det, som vil ske i de sidste tider. Gennem brydningen i sin egen tid ser Johannes konturerne af den afsluttende kamp mellem Kristus og Antikrist ved tidernes ende.

Samtidig indeholder Johannes’ Åbenbaring et alvorligt advarsels- og vækkelsesbudskab. Ikke mindst de såkaldte sendebreve (Åb. 2-3) viser, hvor utrolig let også bekendende kristne kan bedrages. Det er derfor livsvigtigt for enhver kristen gang på gang at ransage sig selv i Guds ords lys.

Johannes’ Åbenbaring inddeles naturligst på følgende måde:
1. Prolog – bogens tema, guddommelige oprindelse og menneskelige forfatter (Åb 1,1-11)
2. Første syn – den herliggjorte Kristus og hans budskab til menighederne (Åb 1,12-3,22)
3. Andet syn – Gud, Lammet og de syv segl (Åb 4,1-8,1)
4. Tredje syn – de syv basuner (Åb 8,2-11,18)
5. Fjerde syn – Satan, dyret fra havet, dyret fra jorden, Lammet på Zions bjerg (Åb 11,19-15,4)
6. Femte syn – Guds syv vredesskåle (Åb 15,5-16,21)
7. Sjette syn – Babylons fald og Lammets bryllup (Åb17,1-19,10)
8. Syvende syn – Guds riges sejr og det ny Jerusalem (Åb 19,11-21,8)
9. Målet – Det ny Jerusalem (Åb 21,9-22,5)
10. Epilog – Herrens genkomst er nær (Åb 22,6-21)

Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/

Rammerne omkring Johannes Åbenbaring
ca. år 95