Zakarias havde flere syner end nogen anden af de mindre profeter. En ofte brugt sætning er: “Jeg løftede øjnene…”
Baggrundsinfo
Enok Kråkenes og Asbjørn Kvalbein, Bibelen Ressurs, Norsk Bibel, 2011, s. 1396
Indledning
Zakarias trådte frem første gang i oktober/november 520 f. Kr. Han virkede på samme tid som profeten Haggaj (Hagg 1,1. Zak 1,1). Deres budskab havde meget til fælles, bl.a. at templet skulle genopbygges. Zakarias bliver i 1,1 kaldt søn af Berekja og sønnesøn af Iddo. Men i Ezra 5,1 og 6,14 bliver han omtalt som søn af Iddo. Det kan forklares ved, at ordet for søn også kan betyde sønnesøn, ligesom “far” kan betyde en af forfædrene. Iddo er sandsynligvis den samme, som ham der er nævnt i Neh 12,4.16, en af de præster der sammen med Zerubbabel er vendt tilbage fra fangenskabet i Babel. Hvis denne antagelse er rigtig, så er det profeten Zakarias, der nævnes i Neh 12,16, hvor det oplyses, at han var overhoved for præsteslægten Iddo (jf. v. 12). Han var med andre ord både præst og profet.
Efter al sandsynlighed har Zakarias virket som profet i længere tid end Haggaj. Den sidste datering i Zakarias´ Bog er Darius´ 4. regeringsår, den 4. dag i den 9. måned (7,1). Det er to år efter den sidste dato hos Haggaj. Hvor længe Zakarias har haft sit virke i Juda efter denne tid, ved vi ikke. Dog er det sandsynligt, at hans virksomhed har strakt sig over et længere tidsrum.
Som præst og profet var han levende interesseret i, at templet skulle genrejses, og han har sammen med Haggaj bidraget meget til, at arbejdet blev genoptaget og videreført (Zak 1,16; 4,8-9; 6,15). Han var ikke kun optaget af templet, men han har også talt om menighedslivet, som det skal leves efter Guds ord. Talen om menighedens og Guds riges fremtid har en bred plads i hans forkyndelse. Ifølge jødisk tradition fik Zakarias stor betydning for gudstjenesten og dens ordninger i det andet tempel.
Det folk, som Zakarias talte Guds ord til, var ikke længere det hårde og genstridige, som de tidligere profeter havde talt til, men det var lutret af fangenskabet. Trods synd og fald var der lydhørhed for Guds ord, og især var Messiasforventningerne levende hos dem. Bogen er rig på trøst og opmuntring. Zakarias er især optaget af løfterne om genoprettelsen af Israel og den kommende Messias. Zakarias’ Bog falder i to dele. Kap. 1-8 indeholder de syner, han modtog mellem 520 og 518 f. Kr. Kap. 9-14 er profetier om Guds dom og hans kommende rige.
Bogens inddeling:
1. Kald til omvendelse (Zak 1,1-6)
2. Otte syner (Zak 1,7-6,15)
3. Herren kræver ikke faste, men omvendelse (Zak 7-8)
4. Dommen over hedningerne og ankomsten af Jerusalems konge (Zak 9)
5. De hedenske undertrykkere skal lide nederlag, men Israel skal blive genrejst (Zak 10)
6. Den gode og den dårlige hyrde (Zak 11)
7. Jerusalems kommende herlighed – militær triumf og åndelig fornyelse (Zak 12)
8. Renselse fra synd – hyrden bliver slået (Zak 13)
9. Gud kommer og regerer (Zak 14).
Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/
Lyt
Uddybende noter
Kapitel 14
Arkæologisk note: Jordskælv i arkæologien
Forskerne ved Tel Aviv Universitet har flere gange sagt, at et større jordskælv kan forventes inden længe omkring Jordandalen og Det Døde Hav. De bygger deres forudsigelser på den tid, der er gået siden det sidste voldsomme jordskælv, som fandt sted for knap 1000 år siden.
Mellemøsten er kendt med jordskælv, og en af de store forkastningslinjer går ned gennem Jordandalen og Det Døde Hav, med en sidegren langs Gilboas bjerge og Karmelbjergkæden. Mange jordskælv er bevidnet i historiske kilder, inkl. Bibelen. Vi har således kendskab til mindst 11 store jordskælv i perioden fra ca. 1400 f.Kr. til 1927 e.Kr.
Spor efter jordskælv
Hvordan kan man se, at en by i oldtiden blev ødelagt ved jordskælv og ikke som følge af angreb fra fjender? Et af de sikreste kendetegn er fund af skeletter under nedstyrtede stenblokke, der har knust hoved eller ben. Et andet er søjler, der ligger væltede i samme retning som tændstikker på række. Et tredje kan være voldsomme revner i mure, gulve og cisterner. Endelig vil mange andre byer i området have tilsvarende ødelæggelse på samme tid.
© www.bibleplaces.com.
Jerikos mure
Omkring 1400 f.Kr. er der spor efter et stort jordskælv på Megiddo, som lægger store dele af byen øde. Samtidig kollapser bymurene pludseligt overalt i byen Jeriko. Den øvre bymur rutsjer ned ad den stejle skråning og lægger sig forneden i en mange meter høj bunke. Mange huse styrter sammen, og adskillige indbyggere rammes af de nedstyrtende blokke. Tidspunktet falder sammen med israelitternes indvandring i landet (den tidlige datering). Fra Jos 6 ved vi, at Jerikos bymur pludselig styrter sammen.
Omkring 1020 f.Kr. ses et andet, meget voldsomt jordskælv at have ramt hele landet, fra Akziv i nord til Be’ersheba i syd. Det forklarer måske, hvorfor kong David kort efter kan erobre de store kana’anæiske byer i Jizre’eldalen uden anstrengelse og indlemme dem i sit rige.
To år før jordskælvet
På tell es-Safi (filisterbyen Gat) har arkæologerne netop afdækket tydelige tegn på et meget voldsomt jordskælv omkr. 750 f.Kr. En mur flyttede sig to meter sidelæns, hvorefter den kollapsede som et korthus. Også andre steder på tellen ses spor efter det samme jordskælv. Seismologer har set på fundene, og de vurderer, at skælvet har haft en styrke på otte på Richterskalaen.
Sandsynligvis er der tale om det samme jordskælv, som omtales i overskriften til Amosbogen, og som stadig huskes mange hundrede år senere, da Zakarias var profet (Zak 14,5).
Andre store begivenheder
Et nyt, stort skælv ramte landet i år 31 f.Kr. Historieskriveren Josefus lader vide, at 50.000 døde og mange byer blev ødelagt.
En voldsom jordrystelse i 749 e.Kr. har efterladt sig meget tydelige arkæologiske spor overalt. En lang række byer i Galilæa, på Golan og i Jordandalen bliver ødelagt. I Bet Shean ligger alle søjlerne væltede og knækkede på række, som ramt af en kæmpe hånd. Det samme er tilfældet i Susita (Hippos) på Golan og mange andre steder. Skælvet er så omfattende, at mange af byerne ikke bliver genopbygget.
Jordskælv spiller således en vigtig rolle både i Bibelen og i arkæologien.
Selskab for Bibelsk Arkæologi – TEL nr. 2011/1, af Af lektor Carsten Vang
Bibelmaraton (De 12 små profeter er i samme video)