
Dette logo behøver vidst ingen introduktion.
Baggrundsinfo

Enok Kråkenes og Asbjørn Kvalbein, Bibelen Ressurs, Norsk Bibel, 2011, s. 1357
Indledning
Navnet Jonas, Amittajs søn, findes kun to steder i GT: 2 Kong 14,25 og Jon 1,1. Han var født i Gatha-Hefer, en by i Galilæa ca. 5 km nordøst for Nazaret, så han hørte hjemme i Nordriget. Han fik kald til at profetere, mens Jeroboam II var konge i Israel (782-753). Måske har han virket nogle år før Amos (1,1). Ifølge jødisk tradtion hørte Jonas til blandt Elisas profetdisciple (2 Kong 4,38-41). Jonas forudsagde Jeroboams sejr over syrerne, som tidligere havde taget store landområder fra Israel (2 Kong 14,25). Måske har denne profeti gjort ham kendt i samtiden.
Jonas fik kald til at gå til Assyrerrigets hovedstad Ninive med et vækkelsesbudskab fra Gud. Måske var han modvillig, fordi han frygtede, det kunne gå ud over den hjemlige popularitet, hvis han gik til det fremmede og fjendtlige folk. Vi ved ikke, hvad der skete med profeten efter prædiketuren til Ninive. Ifølge jødisk tradition døde han i sin hjemby.
Gennem århundreder har både jødiske og kristne fortolkere været enige om, at Jonas’ Bog indeholder virkelig historie. Dette syn fastholdes af bibeltro fortolkere i dag. Nyere arkæologiske opdagelser har bekræftet Jonas’ oplysninger om Ninive. På et bestemt tidspunkt skete der virkelig en forandring med befolkningen i storbyen.
Det vigtigste er, at Jesus har forstået Jonas’ Bog historisk og tillige givet os nøglen til at forstå den: Jesus skal være i jordens skød, som Jonas var i havdyrets bug tre dage og tre nætter. Dermed sigtede Jesus til sin egen død og opstandelse (Matt 12,39-41. Luk 11,29-32).
Jonas’ Bog skal læses ud fra et dobbelt synspunkt. 1. Den er en troværdig beretning om en mand, der i en bestemt historisk situation fik en konkret opgave. Den lærer os noget om profeten: Han er et svagt og fejlende menneske, der må tugtes i Guds skole, før han er villig til at løse sin opgave. Vi undervises også om Gud: Han er langmodig med sit skrøbelige sendebud og elsker mennesker med en kærlighed, der overskrider landegrænser og omfatter såvel fjerne hedningefolk som Israel. Som udsendt til det store hedningefolk i øst er Jonas hedningemissionæren blandt profeterne, og Jonas’ Bog har missionsdimensionen over sig. Den peger frem mod den tid, da frelsens dør åbnes på vid gab for hedningerne på grund af ham, som “er mere end Jonas” (Matt 12,41). 2. Den er en profeti om Jesus og hans gudgivne opgave her i verden.
Inddeling:
1. Guds kald – Jonas’ flugt (Jon 1,1-16)
2. Jonas’ bøn (Jon 2,1-11)
3. Ninives omvendelse og redning (Jon 3,1-10)
4. Jonas’ vrede og Guds barmhjertighed (Jon 4,1-11).
Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/
Uddybende noter
Kapitel 2
Arkæologisk note: Jonas’ Bog – Hvad siger arkæologien? (Jon 2) – UDDRAG
Den bibelkritiske forskning anser Jonasbogen for at være skrevet meget sent (mellem 400 og 200 f.Kr.) for at begrunde, at Gud er den største i verden, både i kraft af sin magt over naturen og over den fortidige stormagt, Assyrien. I denne artikel vil vi se Jonasbogen i lyset af arkæologiske fund fra den tid, som den angiver at skildre, nemlig det 8. århundrede f.Kr. Det kaster overraskende nyt lys på bogen.
Hvem var Jonas?
2 Kong 14,25 omtaler en profet ved navn Jonas, som virkede under kong Jeroboam II af Israel, ca. 780-760 f.Kr. Hvis profeten i Jonasbogen er den samme, var han født og bosat i landsbyen Gat-ha-Hefer lidt nord for Nazareth, ca. 1 km nordøst for landsbyen Mash’ad, hvor en forhøjning udpeges som ‘Jonas’ grav’.
Tarshish
Jonas flygter if. Jon 1,3 via havnebyen Jafo, hvor han stiger på et skib mod Tarshish. Der er 2 mulige identifikationer af stedet:
Tarshish på Sardinien: Denne by, som fønikerne oprettede i det 9. årh. f.Kr., havde en art ’industri’ i form af metaludvinding fra malm. Den anses dog ikke som rejsens destination.
Tarshish (Tartessus) i Spanien: Denne by er den mest sandsynlige. Den lå på Spaniens sydkyst (mellem Gibraltar og grænsen til Portugal) ved det nuværende Cadiz ved Guadalquivirflodens munding. Tartessus var det vestligste punkt i datidens kulturverden. Byen blev grundlagt af fønikerne i det 10. og 9. årh. f.Kr., så det har ikke været et problem at sejle dertil midt i det 8. årh. f.Kr. Byen havde en storhedstid gennem handel med fønikerne (og videre israelitterne – se 1 Kong 10,22 og Jer 10,9) og byen Karthago. De arkæologiske spor antyder, at kontakten til byen ophørte ca. 550 f.Kr.
Arkæologien i Sydspanien
…
Dette er et uddrag – læs hele artiklen i Selskab for Bibelsk Arkæologi – TEL nr. 2007/1, af cand.theol. Knud W. Skov.
Bibelmaraton (De 12 små profeter er i samme video)


